Fiskenet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fiskenet i nylon med flydeline med små flydere i plastik.

Et fiskenet er et net, der bruges til fiskeri. Nettet er fremstillet af fibre, som er flettet i en gitter-struktur. Nogle fiskenet kaldes fiskefælder, eksempelvis ruser.

De bruges til en lang række forskellige typer fiskeri fra kystfiskeri med kastenet og net monteret på en stang til at hjælpe lystfiskere, til stort kommercielt fiskeri med trawl og opsatte fiskenet i havoverfladen.

Fiskenet er normalt masker dannet ved at binde relativt tynd tråd sammen. Tidligere fiskenet blev vævet af græsarter, hør eller andre fiber-planter. Senere begyndte amn at bruge bomuld. Moderne fiskenet er normalt fremstillet i syntetiske polyamidmaterialer som nylon, selvom net af organisk polyamider som uld eller silke også var udbredt op til moderne tid, og de bruges stadig visse steder. Fiskenet fremstilles traditionelt ved brug af en bødenål.

De kendes langt tilbage i historien. Det ældst kendte eksempel er antreanettet, som er blevet dateret til år 8540 f.v.t. Det blev fundet på Karelske næs i Kamennogorsk i 1913, og er i dag udstillet på Finlands Nationalmuseum.[1] Net-lignende billeder ses også på helleristningerne ved Alta, som er fremstillet mellem år 4200 og år 500 i Finnmark, Norge. Romerne brugte fiskenet til deres gladiatorer. I den nordiske mytologi bruger guden Ran fiskenet til at trække sømænd i havet til druknedøden.

Fiskenet kan forårsage bifangster, som bidrager til at mange havskildpadder dør.[2] Dette sker typisk ved drukning, hvor en havskildpadde bliver fanget i et net, og således ikke kan komme op til overfladen for at få luft.[3]

Ligeledes kan fiskenet som er blevet efterladt i havet, såkaldte spøgelsesnet, fanger fisk, delfiner, skildpadder, hajer, dygonger, krokodiller, havfugle, krabber og andre dyr og begrænser deres bevægelse, hvilket kan få dem til at sulte, give sår og infektioner og for dem der, som har behov for at trække vejret ved overfladen, at de drukner.[4] Fiskenet bidrager også til plastforurening i havene.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ edited by Matti Saarnisto (2003). Karjalan synty. Jyväskylä: Gummerus Kirjapaino Oy. s. 171-173. ISBN 952-5200-37-X. 
  2. ^ Stokstad, Erik. "Sea Turtles Suffer Collateral Damage From Fishing." Science AAAS 07 Apr 2010: n. pag. Web. 8 Dec 2010.Archived copy. Arkiveret fra originalen 2012-03-10. Hentet 2012-05-12. 
  3. ^ Haas, Heather, Erin LaCasella, Robin LeRoux, Henry Miliken, and Brett Hayward. "Characteristics of sea turtles incidentally captured in the U.S. Atlantic sea scallop dredge fishery." Fisheries Research 93.3 (2008): 289-295. Web. 15 Dec 2010.
  4. ^ 'Ghost fishing' killing seabirds. BBC News. 28. juni 2007. Hentet 2008-04-01. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]