Plast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Plastic" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Plastic, se Plastic (flertydig).
Plastspand
Bestik af biologisk nedbrydeligt plast

Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve.

Mange typer plast kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring.

I 1530 udviklede den tyske alkymist Bartholomæus Schobinger, en opskrift på kaseinplast, dvs. plast fremstillet af ostemasse.

Forskellige former[redigér | redigér wikikode]

Der er forskellige former for plast eller kunststoffer:

Protein[redigér | redigér wikikode]

Proteinbaserede stoffer:

Cellulose[redigér | redigér wikikode]

Cellulosebaserede stoffer:

Kulstof[redigér | redigér wikikode]

Kulstofbaserede stoffer:

Eksempler på brug af plast[redigér | redigér wikikode]

  • Engangsemballage
  • Poser, æsker, beholdere
  • Plastflasker
  • Husholdningsartikler
  • Køkkenartikler
  • Rengøringsartikler
  • Legetøj
  • Interiør i biler
  • Paneler på maskiner, i hjem og på kontorer
  • Kloakrør, nedløbsrør, tagrender
  • Isoleringsmateriale omkring ledninger og kabler
  • Beklædning af elektroniske apparater

Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plast at gøre.

Plasttyper[redigér | redigér wikikode]

Herunder findes en grov opdeling af plast, hvor der er henvist til artikler om de enkelte typer.

Hærdeplast[redigér | redigér wikikode]

I hærdeplast dannes kemiske bindinger under hærdningen, således at plasten ikke bliver flydende igen ved opvarmning.

Termoplast[redigér | redigér wikikode]

Termoplast består af lange kulbrintemolekyler, som holdes sammen gennem svage molekylebindinger, van der Waalske bindinger. Ved opvarmning svækkes disse svage bindinger, og plasten bliver flydende. Medmindre der begynder at ske nedbrydning af plastmolekylerne, hvorved den gennemsnitlige molekyllængde sænkes, afhænger plastens egenskaber ikke af antal opvarmning og nedkølinger.

Krystallinsk plast[redigér | redigér wikikode]

Krystallinsk plast er i virkeligheden delkrystallinsk, idet der er amorfe områder i plasten. Amorfe områder i krystallinske materialer kan opstå fx ved hurtig nedkøling.

Amorf plast[redigér | redigér wikikode]

I amorf plast ligger molekylekæderne tilfældigt i materialet, hvad der kan illustreres ved en portion spaghetti. Klar plast er altid amorf.

Alternative plastmaterialer[redigér | redigér wikikode]

Da der er usikkerhed om hvor store jordens olieressourcer er, og af miljømæssige årsager søges der efter alternative plast-materialer. Mange af disse alternativer betegnes som bioplast, da de fremstilles af biologisk materiale såsom lignin eller fructose.

  • "Arboform" er et bio-plastmateriale, som produceres af det tyske firma TECNARO. Produktet fremstilles af lignin – et restprodukt fra papirproduktionen. Ligninet blandes med naturfibre fra træ, hamp eller hør og naturlige tilsætningsstoffer som voks. Materialet kan sprøjteformes og anvendes til næsten alle de samme formål som traditionelle plastictyper.[2]
  • "Sugar plastic" fremstillet af fructose er et andet alternativ.[3]

Radioudsendelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.