Samuel Plimsoll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Plimsoller)
Spring til navigation Spring til søgning
Samuel Plimsoll

Samuel Plimsoll.jpg

Personlig information
Født 10. februar 1824Rediger på Wikidata
SheffieldRediger på Wikidata
Død 3. juni 1898 (74 år)Rediger på Wikidata
FolkestoneRediger på Wikidata
Gravsted KentRediger på Wikidata
Politisk parti Liberal PartyRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Arbejdssted LondonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel Plimsoll (10. februar 18243. juni 1898) var en britisk politiker og reformator.

Plimsoll er bedst kendt for sin oprettelse af Plimsoll-mærket.

Tidlig tilværelse[redigér | redigér wikikode]

Samuel Plimsoll er født i Bristol men flyttede tidligt til Sheffield. Han sluttede sin uddannelse i en ung alder for at arbejde på et bryggeri.

I 1853 forsøgte Plimsoll at etablere sig i London som kulhandler, men det mislykkedes og han blev ruineret. I en periode måtte han bo i et logi for fattige, og erfaringen gav han sympati for samfundets udsatte. I denne periode var livet til søs farligt og udokumenterede oplysninger angav at en ud af fem britiske søfolk omkom. Dødeligheden var større blandt søfolk end blandt nogen anden faggruppe.

På det tidspunkt forliste tusindvis af skibe på grund af for stor last og dårligt vedligehold af fartøjerne. De forfærdelige tab af søfolk, og enkernes skæbne fik Plimsoll til at arbejde for sikkerhed til søs.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1868 blev Plimsoll valgt ind i parlamentet for det liberale parti for kredsen Derby og arbejdede for love, som kunne sørge for sikrere skibsfart.

I 1872 udgav Plimsoll en bog om søfolkenes forhold, hvilket gjorde et stærkt indtryk på opinionen.

I 1873 nedsatte parlamentet en kommission for at undersøge forholdene omkring de britiske skibe. På grundlag af undersøgelsen blev der i 1875 vedtaget en lov om søsikkerhed.

Plimsoll anså loven for utilstrækkelig, men valgte dog at støtte den. I et parlamentsmøde den 22. juli samme år erklærede statsminister Benjamin Disraeli og parlamentet imidlertid at loven ikke ville blive vedtaget. Plimsoll blev rasende og karakteriserede parlaments-medlemmerne som skurke. Plimsoll fik en advarsel, og bad om undskyldning.

Befolkningen delte Plimsolls syn på at loven. Den generelle opfattelse var, at loven var blevet stoppet af skibsredere, men opinionen var så kraftig, at loven blev vedtaget det følgende år og blev tilføjet the Merchant Shipping Act.

Loven gav myndighederne bedre muligheder for at inspicere de britiske skibe.

Der blev indført et lastelinjedirektiv, som pålagde skibsejerne at påføre skibene et lastemærke, som blev kendt som Plimsoll-mærket.

Betegnelsen Plimsoller bruges endnu om i dag et skib eller båd der er gammelt og i meget dårlig stand.[1]

Afslutning[redigér | redigér wikikode]

Plimsoll blev genvalgt til parlamentet i 1880, men overlod sin plads til William Vernon Harcourt, som han mente ville fortsætte arbejdet for søsikkerheden. Plimsoll blev udnævnt som ærespræsident for det britiske sømandsforbund.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]