Pompeo Batoni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 21:42 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Selvportræt af Pompeo Batoni

Pompeo Girolamo Batoni (også Battoni) (25. januar 1708 i Lucca4. februar 1787 i Rom) var en italiensk maler.

Han kom i lære i Rom hos tidens manierister; men nok så stærke impulser modtog han fra antikken og Rafael. Hans omhyggelig gennemførte, akademisk-kolde arbejder med den glatte overflade og den forholdsvis rene stil vandt snart anerkendelse, især da kunstnerens evne for den yndefulde, om end noget tomme skønhed faldt godt i tidens smag; i så henseende er hans mest populære værk betegnende, Den bodfærdige Magdalena (ca. 1742, forhen i Gemäldegalerie, Dresden, ødelagt ved bombeangrebet 13. februar 1945). Han fik talrige bestillinger på alterbilleder til italienske kirker (Rom, Brescia, Lucca, Parma m.fl.), og udlandets kunstelskende fyrster, kongerne af Polen og Preussen, dronningen af Portugal etc., hædrede ham med bestillinger, særlig på mytologiske emner eller på portrætter; for Josef II malede han således et portrætbillede af kejseren og storhertug Leopold (Kunsthistorisches Museum i Wien), som skaffede ham adelsværdigheden; han portrætterede paverne Benedikt XIV, Clemens XIII og Pius VI, kurfyrst Karl Theodor og mange flere. Andre bekendte værker: Thetis, Achilleus og kentauren Chiron, Scipios afholdenhed, En hellig familie (Eremitagemuseet), Darius' familie for Alexander samt den store altertavle Jesu hjerte, tilbedt af de fire verdensdele (1780, Lissabon).

Statens Museum for Kunst har af Batoni to portrætter af engelske gentlemen.

Kilder

Pompeo BatoniKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.