Portal:Film/Udvalgt film/juli, 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Helmer & Søn er en dansk kortfilm fra 2006, instrueret af Søren Pilmark og skrevet af Roni Ezra og Pelle Møller. Filmen har Steen Stig Lommer, Per Pallesen og Ditte Hansen i hovedrollerne, og den fortæller historien om en mand der bliver kaldt til et plejehjem, hvor hans far har lukket sig inde i et skab.

I 2007 var Helmer & Søn nomineret til en Oscar for bedste kortfilm, men tabte til den amerikanske West Bank Story. For Søren Pilmark kom nyheden om nomineringen som en overraskelse, da producenten Kim Magnusson ikke havde informeret ham om, at filmen var blevet indleveret til bedømmelse.

I forbindelse med oscaruddelingen blev filmen vist i 60 biografer i USA, hvilket var den bredeste visning for en dansk film nogensinde.