Kortfilm

Optagelse af en kortfilm

En kortfilm er en film, som har kortere spilletid end en normal spillefilm. Ofte bruges udtrykket om film, der har 30-40 eller færre minutters spilletid.

Korte fiktionsfilm kaldes også novellefilm. Kortfilm kan også være dokumentarfilm.

Funktion

Kortfilmen spiller ikke mindst en vigtig rolle som træningsbane for nye filmskabere, samtidig med at etablerede instruktører kan bruge kortfilmene til at tage nogle chancer, da der generelt er mere risikovillighed i kortfilmsproduktionen. Det er meget almindeligt, at filminstruktører begynder deres karriere med at instruere kortfilm, inden de senere går over til spillefilm. Blandt de kendte filmskabere, som har lavet betydelige kortfilm, er Luis Buñuel, Joris Ivens, Maya Deren, Alain Resnais, Jean-Luc Godard, Agnès Varda, Roman Polanski, David Lynch og Lindsay Anderson.

Længden

Hvor kort en kortfilm må være, er der delte meninger om.

• 3-4 minutter. En kategori, très courts, af særlig korte film på højest tre-fire minutters varighed er forbeholdt særlige konkurrencer på nogle filmfestivaler.
• 5-15 minutter som angivet af kortfilmseksperten Richard Raskin (lektor ved Aarhus Universitet).
• Under 34 minutter iflg. Peter Schepelern. Man taler om one-reelers og two-reelers, idet en filmrulle (reel) til et professionelt filmkamera rummer ca. 15 min film.
• Under 45 minutter – iflg. den amerikanske webside IMDb´s klassifikation for "shorts" (kortfilm).
• Under 60 minutter. I Frankrig definerer Det Nationale Center for Film (CNC) en kortfilm, court métrage, som en film, hvis varighed ikke overstiger 1600 meter i 35 mm format (eller tilsvarende længde i andre formater), en tidsmæssig længde på omkring 59 minutter.

Store Norske Leksikon anfører, at kortfilm er film, der er kortere end en sædvanlig spillefilm, og at begrebet normalt anvendes om film, der har 30-40 minutters eller endnu kortere spilletid.

Historie

I filmhistoriens begyndelse omkring 1900 var de film, publikum så, alle korte, og biograferne viste flere kortfilm i løbet af en forestilling. Omkring 1920 blev den fortsat gængse spillefilm, der typisk har en længde på omkring 90 minutter, populær, og kortfilm blev derefter fortrinsvis fremstillet til at vise som en forfilm før det egentlige program. Sådanne kortfilm var ofte komedier. F.eks. Charlie Chaplin fik succes med en lang række af sådanne korte film. Andre eksempler var den kendte britiske instruktør John Griersons korte dokumentarfilm fra 1930'erne og tegnefilm fra bl.a. Walt Disney i 1930'erne og 1940'erne. I 1932 blev der første gang uddelt en særlig Oscar til kortfilm. I dag findes tre forskellige Oscarpriser til kortfilm: Oscar for bedste kortfilm, Oscar for bedste korte animationsfilm og Oscar for bedste korte dokumentar.

Danmark

Danmark har en relativt stærk tradition for kortfilm, der er blevet taget seriøst i filmmiljøet. Der findes filmværksteder flere steder i landet, der understøtter potentielle talenter i kortfilmproduktionen, og den ældste danske filmfestival Odense International Film Festival er netop en festival for kortfilm. Den er samtidig både Oscar-, EFA- og Robertkvalificerende, dvs. at festivalen kan indstille kortfilm direkte til Oscaruddelingens og de andre filmprisers nomineringsudvalg. Danske kortfilm har 12 gange været nomineret til en Oscar for bedste kortfilm og fire gange vundet prisen, nemlig med Valgaften i 1999, Der er en yndig mand i 2003, The New Tenants (De nye lejere) i 2010 og Helium i 2014.