Portal:Historie/Udvalgt artikel/januar, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gunnar Knudsen var Norges statsminister under hele 1. verdenskrig.

Under 1. verdenskrig (1914-1918) var Norge neutral, og måtte gå en ofte vanskelig balancegang mellem de krigsførende magters krav og landets forpligtelser som neutral stat. Selv om landet ikke deltog i krigen, led Norge alligevel store tab af såvel menneskeliv som materiel på grund af sænkninger af norske handelsskibe. Over 2.000 nordmænd omkom på havet i løbet af krigen.

Norge blev selvstændigt i 1905, men i de følgende år havde landet ikke ført nogen egentlig selvstændig udenrigspolitik. Man ønskede først og fremmest at sikre Norges selvstændighed og undgå udenrigspolitiske vanskeligheder. For eksempel besluttede den norske regering at holde sig udenfor den såkaldte Nordsøtraktat, selv om denne direkte angik Norges interesser. Under den 2. Marokkokrise i 1911 blev det klart, at også det afsidesliggende Norge kunne komme til at blive trukket ind i storpolitikken. Da Storbritanniens finansminister, Lloyd George, under krisen rettede en kraftig advarsel mod Tyskland, trak den tyske højsøflåde sig uventet ind i de norske fjorde

    ... læs mere