Portal:Historie/Udvalgt artikel/juli, 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexander 2. åbner Riksdagen i Helsingfors 1863.
Maleri af R. W. Ekman.

Storfyrstendømmet Finland (finsk: Suomen suuriruhtinaskunta, svensk: Storfurstendömet Finland, russisk: Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland. Det eksisterede i perioden 1809-1917 som en del af det Russiske Kejserrige og havde den russiske zar som storfyrste.

I løbet af de 108 år fra 1809 til 1917 gennemgik Finland tre faser:

  1. Fra 1809 til 1863 blev personalunionen konsolideret, og de finske myndigheder fik lov til at beholde den gustavianske forfatning. Under denne fasen lykkedes det finnerne gradvis at overbevise russerne om deres loyalitet.
  2. I perioden fra 1863 til 1906 fik Finland voksende uafhængighed, hvor især lantdagen blev genoprettet. Finsk blev også et officielt sprog på linje med svensk, og handelen med omverden voksede stærkt som følge af økonomisk liberalisering og valutareform. Finland gennemgik en industriel udvikling fra 1860'erne drevet frem af skovindustrien. Økonomisk var landet stærkt knyttet til Rusland, og den økonomiske politik indebar, at der kun skete en begrænset liberalisering af markedet.

    ... læs mere