Portal:Historie/Udvalgt artikel/oktober, 2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Unionsgeneralen William T. Sherman og hans stab i skyttegravene udenfor Atlanta.

Atlanta-kampagnen er den samlede betegnelse for en række slag, som blev udkæmpet i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. Slagene foregik nordvest for og omkring Atlanta i delstaten Georgia under sommeren 1864, og afsluttedes med Atlantas fald, som igen var et vigtigt skridt på vejen til borgerkrigens afslutning det følgende år.

Atlanta-kampagnen fulgte efter Unionens sejr i slaget ved Chattanooga i november 1863. Chattanooga var kendt som "indgangsporten til Syden", da der her er et "hul" i bjergkæden Appalacherne, som ellers fungerer som en stor barriere mellem kystområderne og det indre USA langs hele østkysten. Denne "port" blev åbnet med erobringen af Chattanooga.

Efter at Ulysses S. Grant var blevet forfremmet til øverstkommanderende for alle Unionens hære, overlod han det til sin foretrukne underordnede, generalmajor William T. Sherman, at føre de vestlige hære. Det var Grants overordnede strategi at lægge pres på Sydstaterne ved at angribe mange steder på samme tid. Mens han selv, George G. Meade, Benjamin F. Butler, Franz Sigel, George Crook og William W. Averell, rykkede frem mod Robert E. Lee i Virginia, og Nathaniel P. Banks forsøgte at erobre Mobile i Alabama, fik Sherman til opgave at besejre general Joseph E. Johnstons hær og erobre Atlanta.


    ... læs mere