Portal:Kristendom/Månedens artikel/September 2008

Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT). Brevets hovedpointe er at forklare Jesu døds betydning ved hjælp af Det Gamle Testamentes (GT) offerritualer. Jesu død på korset fortolkes i lyset af den store forsoningsdag i 3 Mos 16. Jesus er den højeste ypperstepræst som frembærer det fuldkomne offer, nemlig sig selv. Det offer udslettede synden og skænker frelse til syndere. Det er karakteristik at brevet væver kristologisk forkyndelse og formaning. Brevet er skrevet i et formfuldendt græsk, og er skrevet på det måske mest avancerede græsk i NT. Brevet tolker konsekvent Det Gamle Testamente som profetier om Kristus, og udlægger skriftsteder, som tidligere var blevet læst i deres normale kontekst, som kristologi.

Forkyndelsesdelen bygger på en komparativ analyse mellem den gamle pagts formidlere: ypperstepræster, profeter og israelitiske konger, og den nye pagts formidler: Jesus Kristus. Den forkyndende del kan opdeles i afsnittene 1,1–14; 2,5–18; 5,1–14; 6,13–9,28; 13,18–25, og den formanende del kan inddeles i afsnittende 2,1–4; 3,1–4,16; 6,1–12; 10,1–13,17. Brevet trækker nogen lange tråde fra Det Gamle Testamente og beskriver ændringerne i forhold til den nye pagt.