Portal:Kvinder/Intro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvinder udgør 51% af verdens befolkning. Kvinder har altid spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling. I vikingetiden havde kvinderne husets nøgler, et symbol på deres status. Gennem historisk tid har kvinder tilhørende adelen altid hævdet deres stand og deres køn. Kvinder havde krav på en medgift fra forældrenes side, og mange kvinder i kongehuset fik en "morgengave", et livgeding, der sikrede dem et standsmæssigt liv, hvis de overlevede deres mænd. Både kvinder i tilknytning til kongehuset og i adelen spillede ofte en betydelig rolle som godsadministratorer, i landets handel, og for enkedronningernes vedkommende som finanskilder for deres kongelige sønners virksomhed!

Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder som ligestillede med mænd.