Portal:Kvinder
Kvinder udgør 51% af verdens befolkning. Kvinder har altid spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling. I vikingetiden havde kvinderne husets nøgler, et symbol på deres status. Gennem historisk tid har kvinder tilhørende adelen altid hævdet deres stand og deres køn. Kvinder havde krav på en medgift fra forældrenes side, og mange kvinder i kongehuset fik en "morgengave", et livgeding, der sikrede dem et standsmæssigt liv, hvis de overlevede deres mænd. Både kvinder i tilknytning til kongehuset og i adelen spillede ofte en betydelig rolle som godsadministratorer, i landets handel, og for enkedronningernes vedkommende som finanskilder for deres kongelige sønners virksomhed!
Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder som ligestillede med mænd.
En suffragette (la. suffragium, stemmeret) er en kvinde, som kæmper for samme stemmeret som mænd. En suffragette-bevægelse var aktiv i England i årene frem til 1. verdenskrig med stigende brug af militante midler i deres kamp for kvinders stemmeret.
Navnet på suffragette-bevægelsen, kommer af ordet suffrage, der betyder stemmeret. Suffragetternes kamp begyndte for alvor, da de hørte at kvinderne i New Zealand og i Australien havde fået stemmeret, i New Zealand i 1893 og i Australien i 1894. Grunden til, at suffragetterne blev mere og mere militante, var at de ikke havde set resultater af deres tidligere fredelige linje.
I 1918 fik alle kvinder over tredive år stemmeret i England. På det tidspunkt havde kvinderne i Norge, Danmark og Sovjetunionen allerede stemmeret. Men i England fik mænd samtidigt lov til at stemme fra de var enogtyve. Så der var stadig ikke lige rettigheder for mænd og kvinder. Først ti år senere, i 1928, opnåede kvinderne samme ret til at stemme som mænd. Emmeline Pankhurst nåede lige at opleve det før sin død. (Læs mere..)
Mary Wollstonecraft (født 27. april 1759, død 10. september 1797) var en britisk kvinderetsforkæmper, forfatter og filosof. I løbet af sin korte karriere skrev hun romaner, afhandlinger, en rejseskildring, en bog om den Den Franske Revolutions historie og en børnebog. Hun drev desuden en pigeskole og skrev Thoughts on the education of daughters (Tanker om døtres uddannelse). Hun er bedst kendt for sin bog A Vindication for the Rights of Woman (Et forsvar for kvindernes rettigheder, på dansk 1801-1802). I den talte hun for, at kvinden ikke fra naturens hånd er underlagt manden, men at det kan virke sådan på grund af hendes manglende uddannelse. Hun mente, at kvinder og mænd burde have de samme økonomiske, politiske og sociale rettigheder. Hun agiterede for, at mænd og kvinder burde behandles som fornuftsvæsener og forestillede sig et samfund baseret på fornuft.
Blandt det store publikum og specielt blandt feminister har Wollstonecrafts liv fået større opmærksomhed end hendes tekster på grund af hendes ukonventionelle og ofte stormfulde personlige forhold. Efter to vanskelige forhold til Henry Fuseli og Gilbert Imlay giftede hun sig i 1797 med filosoffen William Godwin og blev mor til Mary Shelley, forfatteren til Frankenstein. Hun døde i barselsseng 38 år gammel og efterlod sig flere ufærdige manuskripter. Godwin udgav året efter hendes død en biografi, Memoirs of the Author of A Vindication of the Rights of Woman (Erindringer om Forfatteren af Et forsvar for kvindens rettigheder). Han afslørede hendes uortodokse livsstil og ødelagde hendes omdømme i det næste århundrede. Ved fremkomsten af kvinderetsbevægelsen i 1900-tallet blev Mary Wollstonecrafts bidrag til kampen for lighed mellem kvinder og mænd betragtet som vigtig, og i dag betragtes hun som en af pionererne inden for feministisk filosofi. Feminister trækker ofte hendes liv og arbejde frem som inspiration.(Læs mere..)
Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder (fransk: Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne) er skrevet i 1791 af Marie Gouze under pseudonymet Olympe de Gouges, som en protest mod den nye franske forfatning, som var blevet vedtaget i 1789, men uden blandt andet at give kvinder politiske rettigheder i Frankrig.
- "Mødre, døtre, søstre, Nationens repræsentanter hævder at være repræsenteret i Nationalforsamlingen. I den klare forståelse af, at uvidenhed, glemsomhed og foragt i forhold til kvinders rettigheder, er de eneste årsager til offentlige dårligdomme og styrelsens forfald, har vi besluttet, at der i en lovbestemt erklæring om at udvikle kvindens naturlige, umistelige og hellige rettigheder, at denne forklaring, gældende til alle tider for alle medlemmer af samfundet, som følger tiden til minde dem om deres rettigheder og pligter ved at være konstant på denne måde kan sammenlignes med, hvad der er alle bestyrelsens mål, og dermed kan vinde i anseelse, og af det ubehag udtrykte af medborgerinderne og fremover er baseret på enkle og ubestridelig principper kan altid tjene forfatningen og de gode manerers vedligeholdelse og alles lykke."
Kvindernes æresgalleri i USA (National Women's Hall of Fame) er en amerikansk institution, oprettet i 1969. Formålet er at ære kvinder, der har ydet vigtige bidrag til kunst, sport, erhverv, uddannelse, offentlig virksomhed, videnskab og filantropi. Galleriet ligger i Seneca Falls i staten New York, byen der betragtes som fødestedet for den amerikanske kvinderetsbevægelse.
De nominerede er udvalgt på grundlag af de ændringer, som de var med til at gennemføre, som har påvirket de sociale, økonomiske eller kulturelle aspekter af samfundet, deres væsentlige nationale eller globale konsekvenser og resultater af deres resultater, såvel som den blivende værdi af deres præstationer. (Læs mere..)
Clara Tauson • Elisabeth Jerichau Baumann • Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel • Karen Blixen • Katharina af Aragonien • Kristina af Sverige • Olga Eggers • Sophie af Mecklenburg • Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg • Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach • Teresa Sampsonia • Wilma Mankiller
Nyeste nyoprettede kvindeartikler:
- Agnes af Poitou oprettet 25. feb 2021, 17:39 af Zoizit
- Edith af Wessex oprettet 25. feb 2021, 16:06 af Maspha
- Annelise Molin oprettet 24. feb 2021, 20:04 af ArveprinsKnud
- Christiane Nusslein-Volhard oprettet 23. feb 2021, 14:30 af Zoizit
- Anna af Hessen oprettet 23. feb 2021, 12:44 af Sarah Layton
- Matilde af Skotland oprettet 22. feb 2021, 16:29 af Maspha
- Gudrun Lorenzen oprettet 21. feb 2021, 22:50 af Lene Rasmussen KKS-arkivet
- Adelheid af Leuven oprettet 19. feb 2021, 16:23 af Maspha
- Simone Ashley oprettet 19. feb 2021, 11:59 af Siksebuffen
- Australian Open-mesterskabet i damesingle 1984 oprettet 18. feb 2021, 22:46 af Henrik Hansen
Emner[redigér wikikode]
- Kvinders historie evt. oversat fra Women's history
- Kvinder i filosofihistorien evt. oversættelse af Women in Philosophy
- Kønsstudier
- Tidslinje over kvinders rettigheder (ud over valgret) evt. oversat fra Timeline of women's rights (other than voting)
- Feminismens historie
- Feministisk teori
- A Vindication of the Rights of Woman
- Kvindefodbold
- New Woman evt. oversat fra New Woman
- Clara Raphael (roman)
- Sexchikane
- Revenge porn
- Girls tv-serie
- Wages Against Housework
Personer[redigér wikikode]
Nobelprismodtagere[redigér wikikode]
Nobelprisen er blevet tildelt kvinder 48 gange. Marie Curie har modtaget prisen to gange, hvilket betyder at 47 kvinder har modtaget prisen. [1]
- Marie Curie (Vinder af Nobelprisen i fysik 1903 og i kemi 1911)[2][3]
- Gerty Cori (modtager af nobelprisen i fysiologi eller medicin 1947)
- Maria Goeppert-Mayer (fysiker og matematiker, vinder af Nobelprisen i fysik 1963)
- Mairead Corrigan (modtager af nobels fredspris 1976)
- Barbara McClintock (vinder af nobelprisen i medicin 1983)
- Gertrude B. Elion (vinder af nobelprisen i fysiologi eller medicin 1988)
- Aung San Suu Kyi (modtager af nobels fredspris 1991)
- Christiane Nusslein-Volhard (vinder af nobelprisen for fysiologi eller medicin 1995)
- Jody Williams (modtager af nobels fredspris 1997)
- Wangari Maathai (modtager af nobels fredspris 2004)
- Ada E. Yonath (modtager af nobelprisen i fysik 2009)
- Tawakkul Karman (modtager af nobels fredspris 2011)
- Malala Yousafzai (modtager af nobels fredspris 2014)
Kvindesagsforkæmpere[redigér wikikode]
- Louise Nørlund (kvindesagsforkæmper og stifter af Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg (1898-1915))
- Johanne Münter (kvindesagsforkæmper og stifter af Kvindevalgretsklubben (1906-1913))
- Johanne Rambusch (kvindesagsforkæmper)
- Margaret Fuller (amerikansk kvindesagsforkæmper, 1810-1850)
- Elizabeth Cady Stanton (amerikansk kvindesagsforkæmper, 1815-1902)
- Annie Besant (kvindesagsforkæmper, 1847-1933)
- Clara Zetkin (kvindesagsforkæmper)
Første kvinder inden for deres felt[redigér wikikode]
- Sofia Kovalevskaya (matematiker og første kvindelige professor i Nordeuropa)
- Elizabeth Blackwell (første kvindelige læge i USA)
- Maria Mitchell (første kvindelige medlem af American Academy of Arts and Sciences)
- Maria Agnesi (første kvindelige matematikprofessor)
- Elizabeth Garrett Anderson (kirurg og feminist, første kvindelige læge i England)
Feminister[redigér wikikode]
- Betty Friedan (feminist og forfatter)
- Bettisia Gozzadini (protofeminist, middelalderen)
- Laura Cereta (renæssance humanist og protofeminist)
- Gloria Steinem (amerikansk feminist, journalist og politisk aktivist)
- Irene Manteufel (journalist og feminist)
- Audre Lorde
Diverse vigtige kvinder[redigér wikikode]
- Clara Barton (grundlæggeren af amerikansk røde kors)
- Aphra Behn (1640–1689, astronom)
- Melanie Klein (psykoanalytiker)
- Julia Domna
- Perpetua og Felicitas (kristne martyrer)
- La Malinche (oversætter og rådgiver for Hernán Cortés i Mexico)
- Mirabai (indisk mystiker, 1498-1565)
- Helena Rubinstein (grundlægger af et verdens første kosmetikfirmaer)
- Louise Michel (skolelærer og ambulancefører under Pariserkommunen)
- Starhawk (eko-feministisk tænker)
Forfattere[redigér wikikode]
- Isabella di Morra en, it (digter)
- Madame de La Fayette (forfatter)
- Mary Astell (forfatter og retoriker)
- Else Lasker-Schüler (forfatter)
- Katherine Mansfield (forfatter)
- Jeanette Winterson (forfatter)
- Juliana Spahr (digter)
- Mary Sidney (forfatter)
- Gaspara Stampa (digter)
- Margaret Tyler (forfatter og oversætter)
- Isabella Whitney (forfatter)
- Cille Gad (digter)
- Olivia Levison (forfatter)
- Constance Mynster (forfatter)
- Ragnhild Goldschmidt (forfatter og kvindesagsforkæmper)
- Julie Grüner (forfatter)
- Nathalie Larsen (forfatter)
- Emma Benzon (forfatter)
- Jenny Blicher-Clausen (forfatter)
- Clara Andersen (forfatter)
- Kate Millett (feminist og forfatter)
- Ilse Aichinger (forfatter)
- Ann Jäderlund (digter)
- Anne Margrethe Qvitzow (forfatter)
- Fanny Suenssen (forfatter)
- Camilla Eegholm (forfatter)
- Johanne Louise Krebs (forfatter)
- Sophie Holst (forfatter)
- Henriette Brandis (forfatter)
- Johanne Schjørring (forfatter)
- Conradine Barner-Aagaard (forfatter)
- Christine Mønster (forfatter)
- Marie de France (digter, middelalderen)
- Jane Anger (16. århundrede, engelsk forfatter)
- Marie de Gournay (16. årh., fransk forfatter)
- St. Theresa af Avila (mystiker og digter, 1515-1582)
- Elizabeth Barrett Browning (engelsk digter, 1806 – 1861)
- Lyudmila Petrushevskaya (nulevende russisk forfatter, udgivet på dansk 2014)
- Maren Uthaug (dansk forfatter og tegneserietegner)
- Jette Anne-Marie Hansen (forfatter, feminist og debattør)
- Cleobulina (oldgræsk digter, citeres af Aristoteles)
- Margaret Roper (forfatter)
- Edith Wharton (amerikansk forfatter, 1862-1937)
- Clarice Lispector
- Vita Sackville-West (britisk forfatter og poet, 1892-1962)
Filosoffer[redigér wikikode]
- Leontion (oldgræsk filosof)
- Hélène Cixous (filosof og forfatter)
- Susan Haack (filosof)
- Antje Gimmler (filosofiprofessor)
- Ágnes Heller (filosof)
- Mary Warnock, Baroness Warnock (filosof)
- Damo (oldgræsk filosof)
- Myia (olfgræsk filosof)
- Arignote (oldgræsk filosof)
- Asclepigenia (oldgræsk filosof)
- Tullia d'Aragona (filosof)
- Antoinette Brown (filosof)
- Mary Whiton Calkins (filosof)
- Margaret Cavendish (filosof)
- Andrea Christofidou (filosof)
- G. E. M. Anscombe
Kunstnere[redigér wikikode]
- Sanna Kannisto (fotograf)
- Marina Abramović (kunstner)
- Rachel Whiteread
- Carolee Schneemann
- Pipilotti Rist
- Martha Rosler
- Guerrilla Girls
- Hannah Wilke
- Laurie Simmons
- Yael Bartana
Forskere[redigér wikikode]
- Inge Lehmann (Geofysiker. Opdagede Jordens kerne 1936.)[4]
- Lene Hau (Professer i fysik. Kendt for at have bremset lyset.)
- Virginia Apgar (udvikleren af Apgar-score, der nedbragte børnedødeligheden med 50%)
- Donna Haraway (professor i idehistorie og feminist)
- Karen Barad (feministisk kvantefysiker)
- Lise Busk-Jensen (litteraturhistoriker)
- Mildred Dresselhaus (amerikansk fysiker, 1930-2017)
Indflydelsesrige tænkere[redigér wikikode]
- Marie Dentière (16. årh., teolog)
- Esther Duflo (økonom, 23. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Carmen Reinhart (økonom, 35. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Theda Skocpol (politisk tænker, 38. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Elizabeth Ann Warren (amerikansk politiker og tidligere juraprofessor ved Harvard University, 84 plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Saskia Sassen (sociolog, 83. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Janine Benyus (videnskabelig forfatter, 94. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Jessica Tuchman Matthews (politisk tænker, 98. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Christina Romer (økonom, 100. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
Journalister[redigér wikikode]
- Stine Spedsbjerg (tegneserietegner og journalist)
- Ditte Giese (journalist og feminist)
Ønskes oversat[redigér wikikode]
- Axiothea of Phlius (en af Platons studerende)
- Hipparchia of Maroneia (kynisk filosof)
- Lastheneia of Mantinea (en af Platons studerende)
- Herrad of Landsberg (nonne og encyklopædist, 1130 – 25. juli, 1195)
- Beatrice of Nazareth (nonne og første prosaforfatter, der skrev på hollandsk)
- Mechthild of Magdeburg (mystiker og forfatter fra middelalderen)
- Hadewijch (mystiker og forfatter fra middelalderen)
- Julian of Norwich (kristen mystiker, 8. november 1342 – 1416)
- Oliva Sabuco (spansk filosof og naturhistoriker, 1562 – ca. 1622)
- Marie de Gournay (fransk forfatter og protofeminist, 6. oktober 1565 - 13. juli 1645)
- Anna Maria van Schurman (hollandsk maler, 5. november, 1607 – 14. eller 15. maj 1678)
- Bathsua Makin (protofeminist, 1600 – 1675)
- Damaris Cudworth Masham (engelsk filosof, 18. januar 1659 – 20. april 1708)
- Catharine Trotter Cockburn (forfatter, dramatiker og filosof, 16. august 1674? – 11. maj 1749)
- Madeleine de Souvré, marquise de Sablé (fransk forfatter, 1599 – 16. januar 1678)
- Elena Cornaro Piscopia (venetiansk filosof og første kvinde, der fik en doktorgrad fra et universitet, 5. juni 1646 – 26. juli 1684)
- Margaret Cavendish, Duchess of Newcastle-upon-Tyne (forfatter og forsker, 1623 – 15. december 1673)
- Anne Conway, Viscountess Conway (engelsk filosof, 14. december 1631 – 18. februar 1679)
- Laura Bassi (første kvinde, der officielt blev ansat som underviser ved et universitet, 31. oktober 1711 – 20. februar 1778)
- Juana Inés de la Cruz (nonne og digter, 12. november 1651 – 17. april 1695)
- Mary Somerville (matematiker og astronom, 26. december 1780 – 28. november 1872)
- Agnodice (læge, gynækolog og jordmoder, 4. årh. f.v.t.)
- Aedesia (oldgræsk filosof)
Artikler, der ønskes forbedret[redigér wikikode]
- Kvinders valgret
- Kvindebevægelsen
- Dansk Kvindesamfund
- Feminisme
- Patriarkat
- Matriarkat
- LGBT
- Queer
- Kvinde, kend din krop
- Kvinde
- Ligestilling
- Kvindernes internationale kampdag
- Pussy Riot
- Misogyni
- Nina Bang
- Kønsbehåring
- Hypatia af Alexandria
- Alice Munro
- Elisabeth Møller Jensen
- Iris Murdoch
- Julia Kristeva
- Simone de Beauvoir
- Judith Butler
- Martha Fineman
- Luce Irigaray
- Gayatri Chakravorty Spivak
- Simone Weil
- George Eliot
- Sapfo
- Harriet Beecher Stowe
- Susan B. Anthony
- Emily Dickinson
- Emmeline Pankhurst
- Helen Keller
- Eleanor Roosevelt
- Rosa Parks
- Millicent Garrett Fawcett
- Margaret Thatcher
- Germaine Greer
- Billie Jean King
- Oprah Winfrey
- Line Luplau
- Elna Munch
- Pearl S. Buck
- Mathilde Fibiger
- Dorothy Crowfoot Hodgkin
- Laura Kieler
- Dronning
- Pippi Langstrømpe
- Intersektionalitet
- Suzanne Giese
- Sanne Søndergaard
- Malala Yousafzai
- Germaine de Staël
- Emily Brontë
- Charlotte Brontë
- Jane Austen
- Tracey Emin
- Anika Lori