|
Kvinder udgør 51% af verdens befolkning. Kvinder har altid spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling. I vikingetiden havde kvinderne husets nøgler, et symbol på deres status. Gennem historisk tid har kvinder tilhørende adelen altid hævdet deres stand og deres køn. Kvinder havde krav på en medgift fra forældrenes side, og mange kvinder i kongehuset fik en "morgengave", et livgeding, der sikrede dem et standsmæssigt liv, hvis de overlevede deres mænd. Både kvinder i tilknytning til kongehuset og i adelen spillede ofte en betydelig rolle som godsadministratorer, i landets handel, og for enkedronningernes vedkommende som finanskilder for deres kongelige sønners virksomhed!
Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder som ligestillede med mænd.
Statue af Emmeline Pankhurst i London. Foto: Fin Fahey.
En suffragette (la. suffragium, stemmeret) er en kvinde, som kæmper for samme stemmeret som mænd. En suffragette-bevægelse var aktiv i England i årene frem til 1. verdenskrig med stigende brug af militante midler i deres kamp for kvinders stemmeret.
Navnet på suffragette-bevægelsen, kommer af ordet suffrage, der betyder stemmeret. Suffragetternes kamp begyndte for alvor, da de hørte at kvinderne i New Zealand og i Australien havde fået stemmeret, i New Zealand i 1893 og i Australien i 1894. Grunden til, at suffragetterne blev mere og mere militante, var at de ikke havde set resultater af deres tidligere fredelige linje.
I 1918 fik alle kvinder over tredive år stemmeret i England. På det tidspunkt havde kvinderne i Norge, Danmark og Sovjetunionen allerede stemmeret. Men i England fik mænd samtidigt lov til at stemme fra de var enogtyve. Så der var stadig ikke lige rettigheder for mænd og kvinder. Først ti år senere, i 1928, opnåede kvinderne samme ret til at stemme som mænd. Emmeline Pankhurst nåede lige at opleve det før sin død. (Læs mere..)
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (27. april 1650 – 27. marts 1714) var dronning af Danmark og Norge fra 1670 til 1699. Hun var datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og gift med Christian 5.
Hun var calvinist og fik sammen med de danske gesandter i Versailles gennemtrumfet løsladelsen af protestantiske fanger, tilbagelevering af deres formuer og familiesammenføring i Danmark. Hun var gennem korrespondancer og personlige møder utrættelig i at forsvare sine trosfæller i og uden for Frankrig, selv om Frankrig og Danmark havde en forsvarsalliance i en del af hendes regeringstid.
Da en engelsk-hollandsk-svensk flåde og fra landsiden af Karl XII (der var gået i land ved Humlebæk med en hær) i året 1700 truede København, viste hun stort personligt mod i forsvaret af byen.
Charlotte Amalie blev en meget velhavende dronning. Det var under hendes påvirkning at en række fabriksanlæg blev igangsatte, og ligeledes stod hun for en omfattende godsdrift.
Byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas (Dansk Vestindien) har navn efter hende. (Læs mere..)
Første side i erklæringen.
Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder (fransk: Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne) er skrevet i 1791 af Marie Gouze under pseudonymet Olympe de Gouges, som en protest mod den nye franske forfatning, som var blevet vedtaget i 1789, men uden blandt andet at give kvinder politiske rettigheder i Frankrig.
- "Mødre, døtre, søstre, Nationens repræsentanter hævder at være repræsenteret i Nationalforsamlingen. I den klare forståelse af, at uvidenhed, glemsomhed og foragt i forhold til kvinders rettigheder, er de eneste årsager til offentlige dårligdomme og styrelsens forfald, har vi besluttet, at der i en lovbestemt erklæring om at udvikle kvindens naturlige, umistelige og hellige rettigheder, at denne forklaring, gældende til alle tider for alle medlemmer af samfundet, som følger tiden til minde dem om deres rettigheder og pligter ved at være konstant på denne måde kan sammenlignes med, hvad der er alle bestyrelsens mål, og dermed kan vinde i anseelse, og af det ubehag udtrykte af medborgerinderne og fremover er baseret på enkle og ubestridelig principper kan altid tjene forfatningen og de gode manerers vedligeholdelse og alles lykke."
(Læs mere..)
Kvindernes æresgalleri i USA (National Women's Hall of Fame) er en amerikansk institution, oprettet i 1969. Formålet er at ære kvinder, der har ydet vigtige bidrag til kunst, sport, erhverv, uddannelse, offentlig virksomhed, videnskab og filantropi. Galleriet ligger i Seneca Falls i staten New York, byen der betragtes som fødestedet for den amerikanske kvinderetsbevægelse.
De nominerede er udvalgt på grundlag af de ændringer, som de var med til at gennemføre, som har påvirket de sociale, økonomiske eller kulturelle aspekter af samfundet, deres væsentlige nationale eller globale konsekvenser og resultater af deres resultater, såvel som den blivende værdi af deres præstationer. (Læs mere..)
Nyeste nyoprettede kvindeartikler:
- Cornelia van Lalaing oprettet 24. jun 2017, 11:45 af Rmir2
- Margarethe II af Hainault oprettet 23. jun 2017, 09:16 af Rmir2
- Babett Peter oprettet 16. jun 2017, 08:59 af EileenSanda
- Kelly Smith oprettet 8. jun 2017, 13:09 af EileenSanda
- Vivianne Miedema oprettet 7. jun 2017, 16:48 af EileenSanda
- Mandy Islacker oprettet 6. jun 2017, 11:14 af EileenSanda
- Rania af Jordan oprettet 2. jun 2017, 13:53 af Rmir2
- Isabell Herlovsen oprettet 1. jun 2017, 11:14 af EileenSanda
- Sara Björk Gunnarsdóttir oprettet 1. jun 2017, 10:10 af EileenSanda
- Suze Boschma-Berkhout oprettet 31. maj 2017, 11:01 af Rmir2
 |
Ønskeliste for Kategori:WikiProjekt Feminisme
Nedenstående artikler ønskes oprettet i denne kategori eller underkategorier hertil.
Første kvinder inden for deres felt[redigér wikikode]
- Isabella di Morra en, it (digter)
- Madame de La Fayette (forfatter)
- Mary Astell (forfatter og retoriker)
- Else Lasker-Schüler (forfatter)
- Katherine Mansfield (forfatter)
- Jeanette Winterson (forfatter)
- Juliana Spahr (digter)
- Mary Sidney (forfatter)
- Gaspara Stampa (digter)
- Margaret Tyler (forfatter og oversætter)
- Isabella Whitney (forfatter)
- Cille Gad (digter)
- Olivia Levison (forfatter)
- Constance Mynster (forfatter)
- Ragnhild Goldschmidt (forfatter og kvindesagsforkæmper)
- Julie Grüner (forfatter)
- Nathalie Larsen (forfatter)
- Emma Benzon (forfatter)
- Jenny Blicher-Clausen (forfatter)
- Clara Andersen (forfatter)
- Kate Millett (feminist og forfatter)
- Ilse Aichinger (forfatter)
- Ann Jäderlund (digter)
- Anne Margrethe Qvitzow (forfatter)
- Fanny Suenssen (forfatter)
- Camilla Eegholm (forfatter)
- Johanne Louise Krebs (forfatter)
- Sophie Holst (forfatter)
- Henriette Brandis (forfatter)
- Johanne Schjørring (forfatter)
- Conradine Barner-Aagaard (forfatter)
- Christine Mønster (forfatter)
- Marie de France (digter, middelalderen)
- Jane Anger (16. århundrede, engelsk forfatter)
- Marie de Gournay (16. årh., fransk forfatter)
- St. Theresa af Avila (mystiker og digter, 1515-1582)
- Elizabeth Barrett Browning (engelsk digter, 1806 – 1861)
- Lyudmila Petrushevskaya (nulevende russisk forfatter, udgivet på dansk 2014)
- Maren Uthaug (dansk forfatter og tegneserietegner)
- Jette Anne-Marie Hansen (forfatter, feminist og debattør)
- Cleobulina (oldgræsk digter, citeres af Aristoteles)
- Margaret Roper (forfatter)
- Edith Wharton (amerikansk forfatter, 1862-1937)
- Clarice Lispector
- Marie Dentière (16. årh., teolog)
- Esther Duflo (økonom, 23. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Carmen Reinhart (økonom, 35. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Theda Skocpol (politisk tænker, 38. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Elizabeth Ann Warren (amerikansk politiker og tidligere juraprofessor ved Harvard University, 84 plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Saskia Sassen (sociolog, 83. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Janine Benyus (videnskabelig forfatter, 94. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Jessica Tuchman Matthews (politisk tænker, 98. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Christina Romer (økonom, 100. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
- Axiothea of Phlius (en af Platons studerende)
- Hipparchia of Maroneia (kynisk filosof)
- Lastheneia of Mantinea (en af Platons studerende)
- Herrad of Landsberg (nonne og encyklopædist, 1130 – 25. juli, 1195)
- Beatrice of Nazareth (nonne og første prosaforfatter, der skrev på hollandsk)
- Mechthild of Magdeburg (mystiker og forfatter fra middelalderen)
- Hadewijch (mystiker og forfatter fra middelalderen)
- Julian of Norwich (kristen mystiker, 8. november 1342 – 1416)
- Oliva Sabuco (spansk filosof og naturhistoriker, 1562 – ca. 1622)
- Marie de Gournay (fransk forfatter og protofeminist, 6. oktober 1565 - 13. juli 1645)
- Anna Maria van Schurman (hollandsk maler, 5. november, 1607 – 14. eller 15. maj 1678)
- Bathsua Makin (protofeminist, 1600 – 1675)
- Damaris Cudworth Masham (engelsk filosof, 18. januar 1659 – 20. april 1708)
- Catharine Trotter Cockburn (forfatter, dramatiker og filosof, 16. august 1674? – 11. maj 1749)
- Madeleine de Souvré, marquise de Sablé (fransk forfatter, 1599 – 16. januar 1678)
- Elena Cornaro Piscopia (venetiansk filosof og første kvinde, der fik en doktorgrad fra et universitet, 5. juni 1646 – 26. juli 1684)
- Margaret Cavendish, Duchess of Newcastle-upon-Tyne (forfatter og forsker, 1623 – 15. december 1673)
- Anne Conway, Viscountess Conway (engelsk filosof, 14. december 1631 – 18. februar 1679)
- Laura Bassi (første kvinde, der officielt blev ansat som underviser ved et universitet, 31. oktober 1711 – 20. februar 1778)
- Juana Inés de la Cruz (nonne og digter, 12. november 1651 – 17. april 1695)
- Mary Somerville (matematiker og astronom, 26. december 1780 – 28. november 1872)
- Agnodice (læge, gynækolog og jordmoder, 4. årh. f.v.t.)
- Aedesia (oldgræsk filosof)
|
|
