Portal:Sport/Månedens artikel/maj 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En liste med nogle af Brøndby IF's største fodboldnavne på Brøndby Stadion

Brøndby IF er en af Danmarks og Skandinaviens største og mest succesrige fodboldklubber. Klubben hører til i den københavnske forstad Brøndbyvester og blev stiftet 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening. Klubben afvikler sine hjemmekampe på Brøndby Stadion og spiller i blå bukser og sokker samt gule bluser.

Klubben har udmærket sig både nationalt og internationalt bl.a. ved at kvalificere sig til Champions League i 1998/99, som den blot anden danske klub, samt at kvalificere sig til UEFA Cuppens gruppespil, som første danske hold i 2005/06.

Op gennem 1980'erne blev Brøndby IF's rolle i dansk fodbold mere og mere fremtrædende med bl.a. mesterskaber i 1985 (det første), 1987 og 1988 og igen i 1990 og 1991. I perioden 1996-1998 vandt Brøndby IF tre danske mesterskaber i træk. I 1998 vandt klubben også pokaltitlen, og hjemførte dermed "The Double". Siden hen har Brøndby IF vundet det danske mesterskab i 2002 og i 2005, hvor Brøndby IF igen vandt pokalturneringen og dermed "The Double".

Brøndbys største rival er i dag FC København og opgørene er det største rivalopgør i Norden og kaldes Slaget om København eller The New Firm.

Læs hele artiklen