Prags lingvistiske kreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Prags lingvistike kreds eller Pragskolen/Pragerskolen (tjekkisk Pražský lingvistický kroužek) er en gruppe af tjekkiske og udenlandske lingvister, litteraturkritikere og filologer. Kredsen blev grundlagt i 1926 og blev officielt registreret i 1930. Pragerskolen havde en meget stor indflydelse på verdens lingvistik før 2. Verdenskrig og mange af dens teorier er stadig en stor inspiration for lingvister. Gruppen blev dannet af tjekkerne Vilém Mathesius, Jan Muchařovský, Bohuslav Havránek og Bohumil Trnka og også russiske emigranter som Roman Jakobson, Nikolaj Sergejevič Trubeckoj og Sergej Karcevskij.

I begyndelsen mødtes disse sprog- og litteraturforskere uregelmæssigt og holdt foredrag og diskuterede, men efterhånden begyndte møderne at blive regulære, og så skabte medlemmerne Kredsen. Det første resultat af deres sammenarbejde hed Teser og udkom i 1929. Teser indeholdt de vigtigste hovedpunkter af deres indstilling til sprogforskning som fx studiet af sprog som et synkront system, men også dynamisk; funktionaliteten af en sprogenhed eller betydningen af sprogs sociale funktion.

Medlemmerne af kredsen ville ændre den daværende lingvistik på en kritisk måde. De arbejdede primært med begreber fra Saussures strukturalisme. De indførte hans bilaterale teori om et sprogtegn og de udviklede undervisningen af hans dikotomier som signifié (inhold) og signifiant (udtryk) eller langue og parole og de prøvede at syntetisere dem.

Pragskolen havde en stor betydning for etableringen af fonologi som en individuel videnskabelig disciplin. De fandt på et nyt koncept – den funktionelle synsvinkel, som siger at to lyd, som er akustisk forskellige kan ses som et fonem fra den funktionelle synsvinkel.

Pragskolen arbejdede med lingvistisk funktionalisme (som inspirerede bl.a. Københavnerskolen grundlagt af Louis Hjelmslev og Viggo Brøndal). Deres funktionalisme havde to hovedpunkter: sproget skal opfattes som et ”funktionelt system”, og ved dets analyse skal der tages ”funktionel stilling”.

En af de mest indflydelsesrige medlemmer af kredsen var Vladimír Skalička som udviklede et moderne koncept for sprogtypologi. Han delte de forskellige verdenssprog i fem grupper ifølge deres egenskaber: flekterende, introflekterende, agglutinerende, isolerende og polysyntetiske sprog.

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.