Privatbanerne i Thy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Privatbanerne i Thy er tre jernbanestrækninger, som var optaget i jernbanelovene, men aldrig blev anlagt. De havde ingen direkte forbindelse med hinanden, men skulle være sidebaner til hhv. Thybanen og Thisted-Fjerritslev Jernbane.

Hurup-Vestervig-Agger[redigér | redigér wikikode]

Hurup-Vestervig-Agger var med i den første store jernbanelov fra 1894 og var et af de meget få projekter i denne lov, der ikke blev realiseret. Strækningen på ca. 13 km gav mulighed for følgende stationer:

Sjørring-Nørre Vorupør[redigér | redigér wikikode]

Sjørring-Nørre Vorupør var med i den store jernbanelov fra 1918. Strækningen på ca. 16 km gav mulighed for følgende stationer:

Nors-Hanstholm[redigér | redigér wikikode]

I 1917 besluttede Rigsdagen at anlægge en fiskerihavn i Hanstholm og anlægge en jernbane dertil. En sidebane til Thisted-Fjerritslev Jernbane fra Nors til Hanstholm var med i Lov af 31. marts 1917. Strækningen på ca. 17 km gav mulighed for følgende stationer:

Muligheden for at anlægge statsbane til Hanstholm ved at forlænge Thybanen, evt. uden om Thisted, blev dog også undersøgt. Men i 1920 løb man ind i så store problemer med anlægget af havnen, at hele Hanstholm-projektet næsten blev sat i stå.[1]

Under Besættelsen blev det planlagt at anlægge en smalsporsbane Nors-Hanstholm for at transportere materialer til Værnemagtens store fæstninganlæg i Hanstholm. Men der blev anlagt betonvej i stedet.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Mogens Duus: Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors, bane bøger 2009, s. 30-39
  2. ^ Nordjyllands Jernbaner, Smalsporsbaner: Hanstholm fæstningens bane

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]