Hurup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hurup
Hurup kirke 2 (Thisted).JPG
Hurup Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Thisted Kommune
Sogn: Hurup Sogn
Postnr.: 7760 Hurup Thy
Demografi
Hurup by: 2.773[1] (2016)
Kommunen: 43.991[1] (2016)
 - Areal: 1101,65 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.nordjyske.dk
Oversigtskort


Koordinater: 56°45′1″N 8°25′16″E / 56.75028°N 8.42111°Ø / 56.75028; 8.42111

Hurup er en mindre stationsby i Thy med 2.773 indbyggere (2016)[1], beliggende i Hurup Sogn. Byen hører til Thisted Kommune og ligger i Region Nordjylland. Hurup er opstået efter anlæggelsen af jernbanen StruerThisted i 1882, og var i årene 1970 – 2006 hovedby i den nu nedlagte Sydthy Kommune. Byen har haft et stagnerende befolkningstal siden 1980'erne, ligesom resten af området har været præget af affolkning.

Hurup er beliggende ca. 30 kilometer fra væsentligt større byer som Nykøbing Mors, Thisted og Struer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hurup var i 1682 en landsby bestående af 6 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 195,6 tønder land skyldsat til 33,92 tønder hartkorn.[2] Driftsformen var græsmarksbrug, det såkaldte limfjordssystem[3]. Limfjordssystemet bestod i en kombination af alsædejord, brødjord og udmarkshavreland. Alsædejorden, der lå nærmest landsbyen, blev dyrket med sædskiftet byg-byg-vårrug-havre eller varianter heraf, og efter den sidste afgrøde blev jorden gødet påny. Undertiden blev der sået blandinger af vårrug og havre, Brødjorden fik hvile. Sædskiftet kunne variere men bestod hyppigt i byg-rug-blandkorn-havre efterfulgt af en hvileperiode på 4-6 år. Havrelandet blev kun besået med havre, som regel 2 sjældnere 3-4 havreafgrøder efterfulgt af hvile i 6-12 år.[4]

Endnu i 1870-erne var Hurup en landsby med kirke, præstegård og skole.[5]

Hurup stationsby udviklede sig efter anlæggelsen af jernbanen StruerThisted i 1882. Ved århundredeskiftet bestod Hurup, der foruden jernbanen også begunstigedes ved sin beliggenhed ved hovedlandevejen, af kirke, præstegård, skole, pogeskole, realskole, lægebolig, Thylands Bank (oprettet 1. oktober 1895), hotel, afholdshjem, bryggeri, markedsplads (markeder i februar, juni og september), købmandsforretninger, maskinfabrik og jernstøberi, mejeri, uldspinderi, med varmbadeanstalt, eksportslagteri, cementtagstensfabrik, jernbane- og telegrafstation, postekspedition samt var valgsted for amtets 3. folketingskreds.[6]

Omkring århundredeskiftet havde Hurup således udviklet sig til et egnscenter. Befolkningstallet nåede 751 indbyggere i 1906, 1.015 indbyggere i 1911, 1.051 indbyggere i 1916, 1.150 indbyggere i 1921, 1.231 indbyggere i 1925, 1.316 indbyggere i 1930, 1.349 indbyggere i 1935, 1.469 indbyggere i 1940, nåede 1.730 indbyggere i 1945 og 1.897 indbyggere i 1950, 2.118 indbyggere i 1955 og 2.160 indbyggere i 1960.[7]

Omkring 1920 blev Hurup betegnet som en "stærkt voksende Sogne- og Stationsby" med kirke (med en i 1910 fundet runesten), missionshus, præstegård, skoler, mellem- og realskole, andelsbank, elektricitetsværk, vandværk, markedsplads, flere store købmandsforretninger og industrielle anlæg som mejeri, bryggeri, maskinfabrik og jernstøberi, cementvarefabrikker, savværk m.m. samt valgsted for amtets 2. folketingskreds, station på Thisted-Struer-banen og postkontor.[8]

I 1930 havde byen fået teknisk skole, politimesterbolig for 54. Politikreds (Hassing-Revs Herreder), apotek, læger, dyrlæge, Thylands Bank (i stedet for Andelsbanken), 2 hoteller, brugsforening, andelsmejeri, margarinefabrik og telegrafstation, brandstation for en oprettet brandzone (Falcks) og med egen brandsprøjte. I Byen var der anlagt et lystanlæg med mindesmærke over gæstgiver Nyeboe og hustru, som havde skænket anlægget og gjort sig fortjent af byens opkomst.[9] Hurup fik i 1931 et andelsslagteri med 1.218 andelshavere og ca. 21.000 svineslagtninger i 1936[10] og Hurup Bank havde lokale afdelinger i Bedsted, Hørdum og Vestervig[11]. I mellemkrigstiden blev det konstateret, at Hurup hørte til de stationsbyer, der havde et betydeligt handelsopland[12] Ved en undersøgelse i 1935 blev det konstateret, at Hurups handelsopland omfattede Refs Herred inklusive halvøen Thyholm mod syd.[13]

Hurups virksomheder[redigér | redigér wikikode]

Byen er præget af produktionsvirksomheder med ufaglært arbejdskraft. Den største virksomhed i byen er Ideal Combi, som er en stor vinduesfabrik, grundlagt i 1981. Efter kraftig ekspansion beskæftiger fabrikken alene i Hurup ca. 300 personer. Nabovirksomheden Huma Madrasser, stiftet i byen i 1939 er ligeledes en stor arbejdsgiver. En stor del af produktionen af madrasser sælges gennem JYSK' tyske butikker. N. C. Christensen & Sønner (i daglig tale Hurup THY), der driver virksomhed med transport og logistik. Når man kommer ad hovedvejen er byen næsten gemt bag disse fabrikshaller. Hovedsædet for Bach Composite Industry, som beskæftiger omkring 80 lokalt, ligger også i Hurups industrikvarter. Derudover var der tidligere Hurup Møbelfabrik, som havde flere salgsafdelinger rundt i landet, bl.a. i Vejle, efter at fabrikken forlod det traditionelle salg via møbelhandlere; møbelfabrikken gik konkurs i begyndelsen af 2012.

Kendte fra Hurup[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Pedersen, s. 342
  3. ^ Fransen, bilagskort
  4. ^ Frandsen, s. 247f
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 164
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 287
  7. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 196f
  8. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI (1921), s. 900
  9. ^ Salmonsen, bind XXVI (1930), s. 507
  10. ^ Alkjær, s. 240
  11. ^ Alkjær, s. 249
  12. ^ Alkjær, s.234
  13. ^ Hinz, s. 47

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ejler Alkjær: "Om Stationsbyernes Erhvervsstruktur og Oplandsforhold" (Det danske Marked 1946, s. 217-251)
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Helge Hinz: "Oplandet og dets Betydning for Købstædernes Erhvervsliv" (Fortryk af Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1937-41; København 1942, s. 41-54)
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: