Thybanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Thybanen
Thisted-Struer
DK 2006 Thybanen.jpg
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Thy og øvrige Vestjylland
Endestationer Struer
Thisted
Antal stationer 12
Drift
Åbnet 20. april 1882
Operatør(er) Arriva, DSB
Karakter Lokalbane Skabelon:Lyntog
Teknisk
Strækningslængde 73,6 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 75 km/t
Thybanen
mod Holstebro
mod Langå
Struer
Struer Havn
Bremdal
Humlum
Oddesund Syd
Oddesundbroen
Oddesund Nord
Uglev
Hvidbjerg
Lyngs
Ydby
Hurup Thy
Bedsted Thy
Hassing
Hørdum
Snedsted
Todbøl
Sjørring
mod Fjerritslev
Thisted

Thybanen er jernbanen ThistedStruer. Banen blev indviet i 1882. Den er enkeltsporet, 73,6 km lang og har en strækningshastighed på 75 km/t. Fra januar 2003 er strækningen blevet betjent af Arriva. Der er også DSB-lyntog til/fra København H og Kastrup. Banen gennemskærer et flot og varieret landskab med udsigt til Limfjorden flere steder. Banen går over Oddesundbroen.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

På mellemstationerne Hvidbjerg, Hurup Thy, Bedsted Thy og Snedsted, samt på de to endestationer, er der krydsningsspor. Banen er i dag fjernstyret. De øvrige stationer er enkeltsporede trinbrætter.

Læssesporene ved stationerne er fjernet i de senere år. Havnebanen i Thisted blev fjernet i 1990'erne. Nærmeste læssepladser er i dag Skive, Holstebro og Aalborg.[1] Der findes dog sidespor i Hurup og Thisted beregnet til Banedanmarks materiel.

Drift[redigér | redigér wikikode]

Spor 2 på Struer Station med tog mod Thisted
Oddesundbroen fra nord
Spor 1 på Thisted Station

Siden 2002 har banen været drevet af Arriva, som befarer banen med LINT-tog. Der er desuden lyntog (IC3) til/fra København, som køres af DSB. Alle tog standser ved alle stationer.

Fra 2014 kører der kun ét dagligt lyntog hver vej, suppleret med et DSB MR-tog. DSB begrundede blandt andet ændringen med ventetid i Struer, som lyntoget ville få på grund af den lange afstand mellem krydsningsmulighederne på Thybanen.

Siden Arrivas overtagelse har der været gode forbindelser til Arrivas net og enkelte gennemgående tog til Århus, Skjern eller Esbjerg. Til gengæld passer køreplanen mindre godt med DSB-togene i Struer. I den nuværende køreplan (2014) er der som regel kort ventetid, hvis man rejser fra København-Vejle-Herning mod Thisted, men op til 40 minutter, hvis man rejser den modsatte vej.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Thybanen blev indviet 20. april 1882. Nord for Oddesund var den bygget som en særlig let og billig bane uden bevogtning ved overskæringerne, blandt andet fordi Thisted Amt og Thisted købstad skulle finansiere en del af udgifterne.[2] Der blev indkøbt særlig lette damplokomotiver Litra P. Trafikken viste sig snart at vokse, og omkring 1900 blev hele banen opgraderet til bedre standard, men den har stadig en snæver kurveradius. Den var derimod bygget med normal statsbanestandard på det korte stykke fra Struer til Oddesund. Forskellen er stadig synlig, idet banen kun er indhegnet syd for Oddesund, hvor der også er underføringer ved hovedvej 11.

Vestervig var dengang hovedbyen i Sydthy, men på grund af geografien, og efter sigende fordi Vestervig ikke var interesseret i at få banen forbi, blev linjeføringen lagt længere mod øst. Stationsbyen Hurup voksede hurtigt frem og overtog Vestervigs rolle. Også byerne Humlum, Lyngs, Ydby, Bedsted, Hørdum og Snedsted blev bygget på bar mark og skylder jernbanen deres eksistens.

I banens første år fortsatte færgedriften med robåde over Oddesund. Fra 23. juni 1883 var der dampfærgeforbindelse. 15. maj 1938 indviedes Oddesundbroen.

Oprindelig var Struer station en rebroussementsstation, hvor togene mod Thisted rangerede baglæns ud, hvorefter de fulgte sporet mod nordvest langs havnen. I 1920-23 blev Thybanen forlagt til en højbane, der udgår fra den nordvestlige ende af Struer station og løber på et antal buer mellem byen og havnen.

I jernbaneloven af 1894 var der planlagt en sidebane fra Hurup til Agger og i loven af 1918 en sidebane fra Sjørring til Vorupør samt en statsbane fra Nykøbing Mors over Vilsund med forbindelse til Thybanen i Thisted - og måske til Hanstholm Havn. Banen på Mors blev påbegyndt, men opgivet i 1932. (Se: Privatbanerne i Thy og Jernbanerne på Mors)

Anden Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under besættelsen blev en del krigsmateriel og materiale til bygning af Hanstholm-fæstningen transporteret på banen. Første jernbanesabotage på Thybanen fandt sted i september 1944, og indtil befrielsen blev der foretaget 350 sprængninger (samt 18 sprængninger på Thisted-Fjerritslev Jernbane). Det skete især under tre store troppetransporter fra Norge til Vestfronten, som fandt sted i februar, marts og april 1945. [3]

En stor sabotage fandt sted den 22. januar 1945. Et benzintog blev sprængt på Thisted havnebane neden for Søndre Kirkegård, nær det daværende elværk.[4]

Når den østjyske længdebane var ramt af sabotage, kunne de tyske værnemagtstog i korte perioder blive omdirigeret via Thybanen, Thisted-Fjerritslev Jernbane og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane. Også i 1956-57, da Limfjordsbroen i Aalborg var blevet påsejlet, blev al godstrafik omdirigeret denne vej. [5]

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Banen kom fra 1960'erne med i lyntogsnettet med lyntoget Uldjyden til/fra København, der blev kørt af MO-motorvogne og senere som lokomotivtrukket tog. Fra 1974 fortsatte forbindelsen som intercitytog.

Regionaltogene blev i 1970'erne fortsat kørt af gamle og ukomfortable MO-motorvogne. Fra 1978 blev de nye MR-togsæt indsat. Der blev lavet et køreplansmønster med timedrift i de fleste dagtimer, men sjældnere togdrift i weekenden og om aftenen, suppleret med togbusser. Det skyldtes at stationerne var manuelt betjent, og der kunne ikke foretages togkrydsninger uden for åbningstiden.

En del regionaltog var i 1950-1980'erne gennemgående til Fredericia og i færre tilfælde til Esbjerg eller Langå.

Under statsbanenedlæggelserne i 1970'erne var Thybanen i søgelyset, især omkring 1976, men DSB har tilsyneladende aldrig officielt foreslået nedlæggelse. Mellem 1965 og 1971 blev de mindre stationer nedgraderet til trinbrætter uden krydsningsspor. Hassing og Todbøl blev nedlagt. Men banen slap mildt igennem den udrensning, som DSB gennemførte andre steder.

Indtil 1986 blev der benyttet MY-lokomotiver i det daglige intercitytog, fordi MZ-maskinerne var for tunge for sporet. Banen fik derfor indsat de lettere IC3-tog lige fra starten i 1989, og der blev indført to daglige tog til/fra København. Tidligere standsede IC-toget kun i Hvidbjerg, Hurup Thy, Bedsted Thy og Snedsted. Den hurtigste forbindelse tog dengang 1 time og 8 minutter, men siden da er rejsetiden forlænget til ca. 1 time og 20 minutter.

Indtil 2002 var banen den sidste i Danmark, hvor der blev givet afgangssignal med håndholdt signalstok, såkaldt spejlæg. Fra 19. december 2002 blev stationerne fjernstyret, og stationsbygningerne blev solgt. I 2004 blev en stor del af sporet udskiftet, og togdriften var erstattet med rutebiler i en måned. Samtidig blev læssesporene fjernet.

Efter at Arriva overtog driften i 2003, blev der bevaret to daglige DSB-intercitytog, som senere blev til lyntog. Arriva havde problemer med driften i det første års tid, men har siden moderniseret strækningen på flere måder, bl.a. med nyt udstyr på stationerne, venteskure af glas og internet-hotspots. Der er betjent billetsalg i Thisted, som også står for en del af Arrivas udlandssalg. Thybanen havde i 2013 landets højeste rettidighed,[6] men den planmæssige køretid er ofte længere end før 2003. Køreplanen er blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til skolependlere og skiftetider i Struer.

Ulykker[redigér | redigér wikikode]

Der har ikke været mange egentlige jernbaneulykker på Thybanen. Den 3. juni 2011 tabte et Arriva-tog en gearkasse og blev afsporet ved Hørdum. [7] Den 22. august 1995 udbrød der brand i motoren på et IC3-tog i Humlum. Den 24. oktober 1993 stødte et MR-tog og en banetrolje sammen i Bedsted Thy.

Ulykker i overkørsler[redigér | redigér wikikode]

De fleste ulykker har fundet sted i banens mange overkørsler.

3. september 2014 blev to personer dræbt, da deres bil kørte ud foran toget i overkørslen ved Kappelstensvej i Thisted.[8] 22. februar 2014 blev en bilist dræbt i en privat overkørsel ved Hassing.[9] 15. januar 2013 blev en person dræbt på banelegemet syd for Oddesund.[10] 8. oktober 2008 blev en bilist dræbt, da han kørte ind i et Arriva-tog i en ubevogtet overkørsel ved Hurup. 7. februar 2006 kørte en bilist ind i siden på et IC3-tog i Uglev. 17. november 2005 blev en bilist dræbt i Thisted. 12. august 2004 blev to mænd på en knallert ramt nord for Hvidbjerg. 30. april 2004 kørte en kvinde ind i siden på et MR-tog nord for Uglev. Den 13. oktober 2003 blev en minibus ramt syd for Ydby. Den 27. september 2003 blev fem kreaturer ramt ved Snedsted, fire af dem blev dræbt. 30. april 2002 blev en kvinde lettere kvæstet da hun kørte ind i et tog ved Uglev. 18. september 2000 blev en mand dræbt af et IC3-tog på Draget, da han stod i sporet. 11. maj 1998 blev en gårdejer på traktor ramt i en overkørsel vest for Sjørring. 8. september 1995 blev en bilist dræbt i Lyngs. 2. oktober 1991 blev en bil ramt i Hassing. 12. juni 1989 blev fire personer i en bil dræbt af et MR-tog ved Draget.[11]

Den 20. januar 1969 blev en bil påkørt af lyntoget Uldjyden i Bedsted. To blev dræbt og to kvæstet. [12]

Sne[redigér | redigér wikikode]

Thybanen kan blive udsat for store mængder sne i hårde vintre. Den 23. december 1915 var 80 rejsende sydfra sneet inde ved Oddesund, og de nåede først Thisted den 30. december. [13] Fra den 22. til 23. februar 2007 sad 20 passagerer fast i et IC3-tog ved Hørdum. [14]

I den hårde vinter 2009-10 kørte togene fast flere gange. 3. februar sad et togsæt fast ved Lyngs og blokerede banen i nogle timer. [15] 18. februar kørte et IC-tog fast syd for Ydby, [16] og den 20. februar var al togdrift indstillet (ligesom på nogle andre baner i Nordjylland). [17] Den 5. til 7. marts var togdriften indstillet, fordi et IC-tog var kørt fast, selv om det blev kørt af et MR-togsæt, der bedre skulle kunne klare sneen end IC3. Det var tredje gang et tog var kørt fast lige nord for Hurup. [18]

En lokomotivfører udtalte i 2010 at den lave fart var en grundene til at togene ikke kan klare sneen. [19] En anden årsag skulle være at strækningen kun gennemkøres hver anden time (om aftenen og i weekenden).

Sanering af overkørsler[redigér | redigér wikikode]

I 2009 blev der bevilget penge til at nedlægge nogle af de ubevogtede overkørsler på strækningerne Langå-Struer og Thybanen. Banedanmark og COWI står for projekteringen. Banen har i alt 123 overkørsler, hvoraf 26 er sikret med halvbomme, 21 med advarselsanlæg (klokker og blink), og resten er uden teknisk sikring. [20]

Fremtidsvisioner[redigér | redigér wikikode]

På grund af banens beliggenhed har både nedlæggelse og udbygning ofte været diskuteret.

Siden 2001 har Thybanen haft stigende passagertal. Da trafikken overgik til Arriva, fulgte først en turbulent periode, men senere har banen haft stabil drift og moderne standard. Fra 2004, hvor banen fik nye skinner og underbygning, er selve banelegemet også rustet til fremtiden.

I 2001 foreslog et medlem af Struer byråd at nedlægge Thybanen for at kunne fjerne højbanen mellem byen og havnen, hvilket skulle give en arkitektonisk fordel for byens "havnefront".[21] I 2010 foreslog den tidligere borgmester i Thisted Kaj Kristensen at nedlægge Thybanen, men han forestillede sig til gengæld at Folketinget skulle bevilge en udvidelse af hovedvej 11.[22]

Opgradering[redigér | redigér wikikode]

Aftalen om Togfonden DK fra januar 2014 afsætter 92 mio. kroner til opgradering af hastigheden på Thybanen.[23] Aftalen bygger på en kombination af timemodellen og opgradering af regionalbanerne, som er beskrevet i forskellige rapporter. Rejsetiden på banen skal ned på 55 minutter, en forbedring på 23 minutter. Thisted-København vil ifølge aftalen komme ned på 3 timer 36 minutter, som er to timer hurtigere end i dag.

Trafikplanen for den statslige jernbane for 2012-2027 omhandler de vedtagne projekter. Den forudsætter kun totimersdrift på Thybanen. Planen forventer en svag stigning i passagertallet.[24]

I timemodellen, som er et oplæg om hurtigere tog mellem de største danske byer, skal der ikke længere være direkte tog fra Thisted og Struer til København. Oplægget om togfonden fra 2013 prøver at råde bod på dette med et hurtigt tog hver time mellem Struer og Fredericia, som fem gange daglig skal fortsætte til/fra Thisted, kun med stop i Hurup. Derudover skulle der være lokaltog i totimersdrift. Forslaget ændrer ikke på rejsetid og antal stationer på Thybanen i forhold til i dag.[25] Det står ikke klart, hvordan direkte tog Thisted-Fredericia skal gennemføres, når Struer-Vejle-banen skal elektrificeres.

Banedanmarks screeningsrapport fra 2013 gennemgår mulighederne for højere hastighed som følge af det nye signalsystem ERTMS,[26] som kommer til Thybanen og andre jyske sidebaner i 2020.[27] Ifølge rapporten er den optimale hastighed for lokal- og regionaltog 140-160 km/t, og rapporten vurderer derfor generelt opgraderinger til 120, 140 eller 160 km/t. Men for Thybanen vælges en billigere mellemløsning på 110 km/t, samtidig med at de fleste stationer nedlægges. Rapporten foreslår at der kun standses i Uglev, Hvidbjerg, Hurup, Bedsted og Snedsted. Det vil give en rejsetid på 55 minutter, som gør det muligt at køre frem og tilbage på to timer. Banen kan altså betjenes med ét togsæt i totimersdrift, hvilket er en besparelse. Det vurderes at opgraderingen har god samfundsøkonomisk nytteværdi.

Trafikstyrelsens rapport om den danske stationsstruktur fra 2014 foreslår samme model, dog med timedrift og fast krydsning i Hurup. Fire stationer foreslås nedlagt: Humlum, Oddesund, Uglev og Ydby. Lyngs foreslås bevaret pga. manglende busbetjening, og Hørdum og Sjørring kan opretholdes uden at påvirke køreplanen. Men det foreslås også at togene skal videreføres til Holstebro.[28] Det fremgår ikke hvorfor der skal nedlægges stationer, når vendetiden vil blive godt en halv time i Holstebro. Rapportens metode bygger på en økonomisk afvejning af tidsgevinsten for gennemkørende rejsende over for ulempen for de rejsende, der mister deres standsningssted.

De to sidstnævnte rapporter har ikke vurderet en løsning hvor små stationer bevares, samtidig med at lokaltog suppleres med gennemkørende tog. Det er heller ikke overvejet at indføre stopsignal på perronerne, som på privatbanerne. Følgerne for de små bysamfund, for skoleelever og omkostninger ved mere busbetjening er ikke vurderet. Trafiktællingen på stationerne sker hvert år på en hverdag i oktober eller november. Tallene svinger imidlertid en del, og listen over de mindst benyttede stationer har forskellig rækkefølge fra år til år.

Forlængelse til Hanstholm[redigér | redigér wikikode]

Thybanen har ikke haft forbindelse nordpå, siden Thisted-Fjerritslev Jernbane (til Aalborg) blev nedlagt i 1969.

Hanstholm Havn blev indviet i 1967 og er den eneste store danske havn, som aldrig har haft jernbaneforbindelse. Byggeriet af havnen blev vedtaget i 1917. Anlægsloven eksproprierede fra starten et areal syd for Hanstholm til banegårdsanlæg. Det indgik også i byplanen fra 1927. Havnebyggeriet blev efterhånden reduceret til et minimum pga. nedskæringer, men blev først endelig standset af den tyske besættelsesmagt i 1942.

Tyskerne havde store transporter til Hanstholm-fæstningen og krævede en sidebane fra Thisted-Fjerritslev Jernbanes station i Nors via Tved Klitplantage og Ræhr til Hanstholm. Banen blev projekteret af den danske stat. Ifølge nogle kilder skulle strækningen være smalspor. Linjen blev udstukket gennem plantagen og nogle træer fældet, men TFJ kunne ikke skaffe skinnemateriel.[29]

I 1960'erne blev byggeriet af Hanstholm Havn genoptaget sammen med store planer for byen. Det statslige anlægsudvalgs byplan fra 1966 tog højde for en jernbane fra Sjørring via Klitmøller til Hanstholm.

I 1980 blev der også udarbejdet et projekt af en gruppe studerende på Ålborg Universitetscenter. Hovedforslaget gik fra Thisted øst om Nors, via Ballerum-Ræhr og med station i Hanstholm syd for byen. Varianter gik via Tved eller gennem Tved Klitplantage.[30]

I lokal- og regionsplaner i 1980'erne var der reserveret areal til en jernbanelinje, baseret på et projekt fra DSB, fra Thisted via Nors-Ræhr til Hanstholm. Der var også planlagt et industriområde i Ballerum nær Thisted Lufthavn, hvor motorbanen Nordsøringen desuden skulle ligge. Man regnede stadig primært med en bane syd om Hanstholm-knuden, men lokalplanen nævnte også muligheden for en jernbanetunnel under byen, som på den måde kunne gå vinkelret gennem skrænterne ved holmen og munde direkte ud i færgelejet.[31]

Lokale folketingsmænd har flere gange krævet at projektet skulle tages op igen. Hanstholm havn har oplevet en stigende godstrafik til/fra Vestnorge. I 2007-08 mente nogle debattører at jernbanen kunne være alternativ til modulvogntog til danske havne. Fjord Line flyttede i 2008 og Smyril Line i 2010 til Hirtshals, så Hanstholm er nu uden færgelinjer, men er stadig landets største havn for konsumfisk. En stor udvidelse af Hanstholm Havn til 1,5 mia. kroner er vedtaget, især til brug for offshore-aktiviteter, og den forventes at skabe 1.000 lokale arbejdspladser; projektet er i udbud i 2013-2014.[32][33]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Infrastrukturoplysninger, Bane Danmark
  2. ^ C.J.G. van der Werf: Om Thyholm og Thybanens åbning i foråret 1882, Årsskriftet for 1982 (8. årgang), Egnshistorisk forening for Thyholm og Jegindø
  3. ^ Skinnemanøvrer, om Thybanen under besættelsen, Lokalhistorisk Arkiv, Thisted
  4. ^ Hvem var sabotøren "Bent"?, Nordjyske, 3. januar 2016
  5. ^ Chr. Morsing: Ydby station og Thybanen
  6. ^ Arriva har landets mest præcise tog, Vinderup Avis
  7. ^ Tog tabte gearkassen og kørte af sporet, Nordjyske.dk, 4. juni 2011
  8. ^ Dræbt ved togulykke, TV Midt/Vest, 4. september 2014
  9. ^ Dræbt efter sammenstød med tog, Nordjyske, 23. februar 2014
  10. ^ Ukendt kvinde påkørt af tog, TV Midt/Vest, 16. januar 2013
  11. ^ Togulykker/uheld, Egon Wishoff Petersen, Struer Jernbaneklub
  12. ^ Billede og omtale fra Politiken 20. januar 1969, thisted.visbilleder.dk
  13. ^ Knud Møller Madsen: Snekaos i Thy julen 1915, Thyweb
  14. ^ Indesneede tog­passagerer fri igen, TV 2, 23. februar 2007
  15. ^ Arriva-tog kørt fast, TV/Midt-Vest, 3. februar 2010
  16. ^ Thybanen er åben igen, TV/Midt-Vest, 19. februar 2009 (med video)
  17. ^ Thybanen ligger død, DR Midt & Vest, 20. februar 2010
  18. ^ Toget kørte fast i sneen – trods forholdsregler, Thisted Dagblad, 8. marts 2010
  19. ^ Sikkerheden er vigtigste formål, Thisted Dagblad, 3. februar 2010
  20. ^ Thybanen har flest usikre overkørsler, Nordjyske, 2. oktober 2009
  21. ^ Så smuk kan Struer blive uden Thybanen, Dagbladet Holstebro-Struer, 17.11.2001
  22. ^ Kaj Kristensen: Nedlæg Thybanen, Thisted Dagblad, 18. marts 2010
  23. ^ Aftale om Togfonden DK, transportministeriet, januar 2014
  24. ^ Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, trafikstyrelsen, februar 2013
  25. ^ Togfonden DK : højhastighed og elektrificering på den danske jernbane, trafikstyrelsen, september 2013
  26. ^ Screening : Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet, Banedanmark, 2013
  27. ^ ERTMS, tidsplan for udrulning, Banedanmark
  28. ^ Optimering af stationsstrukturen, Trafikstyrelsen, marts 2014
  29. ^ Sporvej i Hanstholm, Jernbanebladet, nr. 9, 1973
  30. ^ N.H. Johansen, C. Hjørngaard, S.R. Nielsen, N. Henriksen, T.M. Andersen og K.B. Sørensen: Jernbane Thisted-Hanstholm, Aalborg Universitetscenter, 1980
  31. ^ Udvidelse af Hanstholm Havn, Lokalplan 1.7. Hanstholm, 1984 (kort over gamle byplaner og omtale af nye jernbaneplaner i bilag 1)
  32. ^ Grafik: Den ny Hanstholm Havn, TV Midt/Vest, 2013
  33. ^ Mole til 800 mio. kr. i Hanstholm, Maritime Danmark, 14. feb. 2014

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.