Pseudonym
"Alias" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Alias, se Alias (flertydig).
Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") er et fiktivt navn, der anvendes i stedet for det rigtige. Pseudonymer bruges ofte af forfattere, der af forskellige årsager skriver under et navn, der ikke er deres eget. De kaldes også et påtaget forfatternavn.
Til at angive sammenhæng mellem et navn og et pseudonym, bruges alias i betydningen "også kendt som".
Anvendelse af pseudonymer
Forfattere kan bruge pseudonymer af mange årsager:
- Lyst til at eksperimentere med en ny genre, og ikke at få tidligere arbejde associeret med deres nye værk: Svend Åge Madsen skrev sammen med Lise Madsen under pseudonymet Marianne Kainsdatter.
- For at undgå overeksponering. Hvis en forfatter har skrevet mange noveller det samme sted, kan det være en måde at undgå, at folk lægger mærke til det.
- Kvindelige forfattere har gennem tiden anvendt mandenavne for at sikre sig, at deres arbejde blev taget alvorligt:. Mary Ann Evans skrev under pseudonymet George Eliot og Karen Blixen under navnet Isak Dinesen.
- For at sondre mellem forskellige dele af deres arbejde: Søren Kierkegaard skrev mange værker under pseudonym. Fx Enten-Eller (af Victor Eremita) og Gjentagelsen (af Constantin Constantinus) [1]
- For at historiens fortæller og værkets forfatter kan blive en og samme person og antyde, at der er tale om en selvbiografi.
- At tage navnet for at udtrykke beundring for en kendt person (eller at få større opmærksomhed for sine værker). Det kaldes pseudepigrafi.
- For at beskytte sig selv mod repressalier. Flere muslimske forfattere har skrevet under pseudonymet Ibn Warraq.
En Beatle John Lennon indspillede og producerede musik under 15 pseudonymer som Long John, Musketeer Gripweed, Dr. Winston O'Reggae, Joel Nohnn og Dad.
Faglitteratur / kilder
- Kristian Kristiansen: Noget om navne (Flensborg Avis, 23.7.1983)
- Vibeke Stybe: Anonymer & pseudonymer i dansk børnelitteratur (Danmarks Pædagogiske Bibliotek, 1989)
- Frank Egholm Andersen: Den nye anonymitet (Bogens verden nr. 2, 1991)
- Nicolas Barbano: Stjernernes flotte navne er det rene digt! (PS Pige-Special nr. 9, 1994)
- Nicolas Barbano: Sex, løgn og falske navne (PS Pige-Special nr. 10, 1994)
- Jens Andersen: Litterært maskespil (Berlingske Tidende, 13.8.2009)