Puyi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Puyi - Den sidste kejser

Puyi (kinesisk: 溥儀) (7. februar 1906 i Beijing17. oktober 1967 i Beijing) var kejser af Kina mellem 1908 og 1924 (enevældig kejser mellem 1908 og 1912 og formel kejser mellem 1912 og 1924), den tolvte og sidste kejser af Qing-dynastiet, der herskede i Kina. Han var 2 år, da han blev kejser. I praksis blev landet ledet af enkekejserinde Longyu, der også underskrev hans abdikation i 1911. Qing-dynastiet blev opløst i 1912, og kejserinden døde i 1913. Senere mellem 1934 og 1945 blev Puyi kejser af den japanske lydstat Manchukuo i Manchuriet.

Da han var den sidste af en meget lang række af kejsere (der havde været kejsere i Kina i 2000 år), er Puyi også kendt som den sidste kejser. Han døde i 1967.


Puyis liv er skildret i Bernardo Bertoluccis berømte film fra 1987 Den sidste kejser. Filmen anses for en sandsynlig skildring af hans liv.

Kildehenvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: