Pygmalioneffekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pygmalioneffekten eller Rosenthaleffekten henviser til det psykologiske fænomen, at jo større tro på og forventninger man tillægger personer, ofte børn og studerende, desto bedre fungerer de.

Rosenthal-effekten er evident.

Navnene på fænomenet stammer[1] dels fra den græske sagnfigur Pygmalion, som kunne gøre sine skulpturer levende ved tankens kraft. Dels fra psykologen Robert Rosenthal, som i 1960'erne gennemførte en række psykologiske eksperimenter som bekræftede, at man kan påvirke både dyrs og andre menneskers præstationer gennem forventningerne til dem.

Pygmalioneffekten er en selv-forstærkende effekt i både negativ og positiv retning.

Personer med negative forventninger forstærker deres negative tendenser medens positive mennesker har succes med deres forventninger pegende i den rigtige retning.

Indenfor det sociale område sammenkædes effekten ofte i forbindelse med uddannelse og social position.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Forvent det bedste – få det bedste - artikel af Ida Hammerich Nielson (Webside ikke længere tilgængelig), UNIvers nr. 7, 7. juni 2011, Folkeuniversitet, fra 20 psykologiske eksperimenter, red. Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard