Røn
Slægten Røn | |
---|---|
Aksel-Røn findes i sorter med smukke, grå blade. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
Slægt | Sorbus |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Røn (Sorbus) er en slægt med 100-200 arter af små træer og buske. Der er tvivl om det præcise antal af arter, og det skyldes mest det høje antal af apomiktiske småarter, men også problemer med afgrænsning af slægten over for nærtstående slægter. Frugterne ligner små æbler, hvad der stemmer godt overens med, at slægten hører hjemme i underfamilien Maloideae (Kernefrugtgruppen). Frugtknuden er undersædig, hvad man kan se af, at den modne frugt har blivende bæger ("blomsten") ligesom hos Æble. Bærrene er oftest røde, men der findes også hvide, gule og grønne rønnebær. Blomsterne er 5-tallige og hvide eller lyserøde med mange støvdragere. Bladene er enten hele med groft takket rand eller uligefinnede med groft takkede rande på småbladene.
Slægten underinddeles som følger:
- (underslægt) Aria, der har hele blade med kraftig, hvidlig behåring på undersiden. Kernehuset er ikke omdannet til én helhed. Typisk art: Aksel-Røn. Udbredelse: Tempererede dele af Europa og Asien.
- (sektion under underslægten Aria) Alnifoliae
- (sektion under underslægten Aria) Aria
- (sektion under underslægten Aria) Chamaemespilus har hele, blanke blade og lyserøde blomster. Der er kun én art: Alpe-Røn. Udbredelse: Bjergegne i Sydeuropa.
- (sektion under underslægten Aria) Ferrugineae
- (sektion under underslægten Aria) Griffithianae
- (sektion under underslægten Aria) Micromeles, der består af nogle få, østasiatiske arter, har smalle, hele blade. Underslægten indordnes oftest under Aria. Typisk art: Sorbus alnifolia. Udbredelse: Tempererede dele af Nordøstasien.
- (sektion under underslægten Aria) Thibeticae
- (underslægt) Cormus, har sammensatte blade, men her er kærnehuset blevet til én helhed. Der er kun én art: Storfrugtet Røn. Udbredelse: Varmt-tempererede dele af Europa.
- (underslægt) Sorbus, der har sammensatte, næsten hårløse blade. Kernehuset er ikke omdannet til én helhed. Typisk art: Almindelig Røn. Udbredelse: Køligt-tempererede dele af den nordlige halvkugle.
- (underslægt) Torminaria, har lønneagtige, lappede blade med spidse lapper. Kærnehuset er ikke sammensmeltet. Der er kun én art: Tarmvrid-Røn. Udbredelse: Tempererede dele af Europa.[1]
Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.
Beskrevne arter |
- Aksel-Røn (Sorbus aria)
- Almindelig Røn (Sorbus aucuparia)
- Alpe-Røn (Sorbus chamaemespilus)
- Japansk Røn (Sorbus commixta)
- Labrador-Røn (Sorbus decora)
- Grønlandsk Røn (Sorbus decora var. groenlandica)
- Storfrugtet Røn (Sorbus domestica)
- Kinesisk Røn (Sorbus hupehensis)
- Selje-Røn (Sorbus x intermedia)
- Perle-Røn (Sorbus koehneana)
- Bredbladet Røn (Sorbus x latifolia)
- Pyrenæisk Røn (Sorbus mougeotii)
- Klippe-Røn (Sorbus rupicola)
- Tarmvrid-Røn (Sorbus torminalis)
Andre arter |
|
|
|
|
Se også
Søsterprojekter med yderligere information: |
- Note
- ^ Pr. 3. marts 2008 er opdelingen som her vist. Se GRIN: Sorbus (engelsk)