Rørpost

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Rørpost er et system, hvor beholdere transporteres rundt i et rørsystem ved hjælp af trykluft. Ideen til et rørpostsystem opstod i London i begyndelsen af 1800-tallet, da trafikken øgedes pga. industrialiseringen, hvorfor transporten af meddelelser mv. blev forsinket pga. trafikpropper.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1810 beskrev George Medhurst, hvordan man kunne transportere ting via trykluft. Eftersom han aldrig tog patent på denne opdagelse, testede de to ingeniører Josah Latimer Clark og Thomas Rammell i 1861 et system, hvor et ton beton blev placeret i en postvogn og via trykluft, skabt af en kompressor, sendt 413 meter gennem et rør. En tur, der tog 50 sekunder. I forbindelse med en fremvisningen af metoden overfor offentligheden, satte en assistent sig i vognen, for at gennemføre turen - indtil flere gange. [1]

I Paris udtænkte ingeniørerne Franz Felbinger og Arthur Crespin (sidstnævnte blev senere kåret til ridder af æreslegionen) et system, hvor forsendelserne blev transporteret i rør med en diameter på 10 cm, der blev sendt rundt via over- eller undertryk, der blev skabt via dampmaskiner. Le Petit Pneu, som det parisiske postrørsnetværk hed, endte med at sprede sig 467 km under de parisiske gader. For at komme fra A til B måtte postforsendelsen sendes fra ét postkontor til det næste. Således fortsatte transporten indtil det nåede det postkontor, der var nærmest destinationen, hvorefter et cykelbud klarede resten af transporten.[1]

Indenfor Berlins bygrænse blev telegrammerne helt erstattet af rørpost, hvilket førte til besparelser, da det kostede mindre at sende beskeder med rørpost end med telegrammer. I Berlin endte det med, at der kom ca. 400 km rør. Udover Paris og Berlin etablerede Felbinger og Crespin også rørpostsystemer i blandt andet Wien og München. I Wien, hvor der kunne transporteres 20.000 cylindre rundt i de 49 km postrør om dagen (med 50 km/t), blev systemet etableret i 1875. Derudover kom der frem mod 1. verdenskrig også rørpostsystemer i New York (69 km), Chicago, Boston, Prag, Amsterdam og Bruxelles. Systemet blev nedlagt i Berlin i 1976 og i Paris i 1984. Systemet var blevet udkonkurreret af telefaxen.[1]

Rørpost er dog ikke gået helt af brug. Pr. 2017 bruges rørpost internt i bygninger, eksempelvis på hospitaler, hvor der f.eks. transporteres blodprøver, vævsprøver og medicin rundt på hospitalet. Et nyt universitetshospital i Aarhus har pr. 2017 15 km rør, der skulle transportere ting rundt med ca. 14 km/t mellem 160 sende- og modtagestationer.[1] Det er dog pr. august 2017 ikke taget i brug, da blodet bliver ødelagt pga. hastigheden, hvormed det føres rundt i systemet, da det virker som en centrifuge.[2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Prinds, Karsten; Poulsen, Morten Kjerside (19. oktober 2017). "Posten blev blæst rundt i byerne". Illustreret Videnskab. 16/2017: 40–43. ISSN 0109-2456. 
  2. ^ Torpegaard, Helle (14. august 2017). "Ny rørpost til blodprøver er så hurtig, at blodet slynges i stykker". dagensmedicin.dk. Hentet 21. december 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]