Lægemiddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette.

Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven). De fleste lægemidler ordineres af en læge, tandlæge eller dyrlæge på en recept.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Det mest anvendte klassifikationssystem til lægemidler er det såkaldte ATC-system udviklet af WHO i 1976. Systemet klassificerer lægemidler først i 14 hovedgrupper efter anatomi (hvilken del af kroppen de virker på). Hovedgrupperne er endvidere delt op i terapeutiske grupper, som igen er delt op i kemiske grupper.

Navngivning af lægemidler[redigér | redigér wikikode]

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fastsætter et navn for alle lægemiddelstoffer. Dette navn kaldes International Nonproprietary Name (forkortet INN) og er som navnet antyder offentlig ejendom, som ingen lægemiddelvirksomhed har ophavsret til og som er internationalt anerkendt. Dette navn kaldes også det generiske navn.[1] Visse nationer har deres eget system til generisk navngivning af lægemidler. Det vigtigste i denne sammenhæng er USA's system der kaldes United States Adopted Name (USAN). Navnene i USAN er som oftest identiske med navnene i INN, men i få tilfælde, ofte for gamle lægemidler med en langvarig historisk brug af et andet navn, kan de være forskellige. Vigtige eksempler er:

  • Paracetamol (INN), der hedder acetaminophen i USAN.
  • Pethidin (INN), der hedder meperidine i USAN.

Når en lægemiddelvirksomhed producerer et præparat med et givent lægemiddelstof kan de navngive præparatet med deres eget navn, et såkaldt handelsnavn. Dette handelsnavn kan de søge om ophavsret til, så andre virksomheder ikke kan sælge lægemidlet under samme navn. Eksempler på handelsnavne er:

Nogle virksomheder markedsfører simpelthen deres præparater med det generiske navn. Disse kaldes generiske lægemidler. Producentens navn sættes så efter det generiske navn i gåseøjne.

Udover generiske navne og handelsnavne, har lægemiddelstoffer kemiske navne, såkaldte IUPAC-navne. Disse er ofte lange og ikke særligt mundrette, og egner sig derfor ikke til daglig brug. Ud fra IUPAC-navnet kan man udlede den kemiske struktur af stoffet.

Administrationsveje[redigér | redigér wikikode]

Intravenøs indgift, en administrationsvej.

Leveringen eller indgiften af et lægemiddel til patienten kaldes lægemiddeladministration. Lægemidler kan administreres ad flere veje alt efter om der ønskes en lokal eller systemisk virkning.

Nedenfor er en oversigt over administrationsveje:[2]

Lægemiddelformer[redigér | redigér wikikode]

Tabletter, en lægemiddelform.
Ampuller indeholdende injektionsvæske.

Lægemidler findes i adskillige former, også kaldt dispenseringsformer. Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige lægemiddelformer, sorteret efter administrationsvej.[2]

Lægemidler til peroral administration:

Parenterale lægemidler:

Lægemidler til applikation på hud:

Lægemidler til applikation i øjnene:

Lægemidler til applikation i øret:

Lægemidler til administration i mundhulen:

Rektale lægemidler:

Vaginale lægemidler:

Lægemidler til administration via respirationsvejene:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. World Health Organization (1997). Guidelines on the use of International Nonproprietary Names (INNs) for Pharmaceutical Substances. http://whqlibdoc.who.int/hq/1997/WHO_PHARM_S_NOM_1570.pdf. 
  2. 2,0 2,1 Kristensen, Henning G. (2000). Almen farmaci (3 udg.). Institut for Farmaci, Danmarks Farmaceutiske Højskole. 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Læs information om medicin fra Dansk Lægemiddel Information på medicin.dk