Ralph M. Steinman
Nobelprisen i medicin 2011 |
Ralph Marvin Steinman (14. januar 1943 – 30. september 2011) var en canadisk immunolog og cellebiolog. Han blev 3. oktober 2011 tildelt halvdelen af Nobelprisen i fysiologi eller medicin for "sin opdagelse af dendritcellen og den rolle den spiller for immunitet".[1] Det var en noget speciel situation, idet nobelpriserne ifølge vedtægterne ikke kan tildeles en person der er afdød. Imidlertid var Steinman død blot tre dage inden offentliggørelsen, og Nobelkomiteen var i god tro, da den udpegede Steinman som modtager.[2] Den anden halvdel af prisen tilfaldt Bruce A. Beutler og Jules A. Hoffmann.
Steinman var ansat ved Rockefeller University i New York, hvor han siden 1988 var professor i immunologi. Han opdagede dendritcellen i 1973 i forbindelse med sine postdoc-studier.
Noter
- ^ "Nobel Prize in Physiology or Medicine 2011". Nobelkomiteen. 2011-10-03.
- ^ "Død prismodtager tildeles Nobelpris". Ritzau/TT/Information. 2011-10-03.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |