Retningsplan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

En retningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig udformning af nye gader og veje i byområder. I nutiden er retningsplanen i praksis afløst af lokalplanbestemmelser.

Baggrund og lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Baggrunden for retningsplaner var ønsket om at sikre at de veje, som private grundejere lod udlægge ved udstykning, lod sig indpasse i vejnettet på en hensigtsmæssig måde og i forhold til den tilknyttede bebyggelse[1].

Retningsplaner indførtes ved byplanloven 1938 og gentoges i landsbyggeloven 1960[1].

Retningsplaners indhold[redigér | redigér wikikode]

Retningsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå planlagte nye vejskel er vist[2].

Gyldighed[redigér | redigér wikikode]

En retningsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet vejskellene tinglyses på de berørte ejendomme[3].

Ophævelse[redigér | redigér wikikode]

En tinglyst retningsplan kan kun ændres ved ny detailplanlægning (i dag i form af en lokalplan).

Magelægsplaners omfang[redigér | redigér wikikode]

Retningsplaner har i praksis kun fundet anvendelse i København, hvor der frem til 1965 blev godkendt mere end 100 sådanne planer[1].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Kaufmann, s. 115
  2. ^ Kaufmann, s. 117
  3. ^ Kaufmann, s. 116