Retts syndrom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Retts syndrom
Klassifikation
RettScoliosis.png
Information
Navn Retts syndrom
Opkaldt efter Andreas Rett Rediger på Wikidata
Medicinsk fagområde pædiatri,
psykiatri,
neuromedicin Rediger på Wikidata
Genetisk association CDKL5, FOXG1, MECP2 Rediger på Wikidata
SKS DF84.2
ICD-10 F84.2
ICD-9 330.8
OMIM 312750,
613454 Rediger på Wikidata
DiseasesDB 29908 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001536 Rediger på Wikidata
MeSH D015518 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Retts syndrom (RTT) er en sjælden neurologisk udviklingsdefekt, som rammer omkring 1 ud af 10.000 levendefødte piger.[1] Forløbet er karakteriseret ved tilsyneladende normal udvikling det første leveår, efterfulgt af en periode med tab af færdigheder og derefter stabilisering af tilstanden.[2] De første tegn på sygdommen viser sig typisk ved en alder på 6-18 måneder, men diagnosen stilles sjældent før 2-årsalderen. Klassiske symptomer er tab af verbalt sprog, tab af formålstjenstlig brug af hænderne, samt udvikling af karakteristiske håndstereotypier. Omkring halvdelen mister også gangfunktionen. Hyppige følgetilstande er epilepsi, skoliose, nedsat vækst, søvnforstyrrelser, vejrtrækningsforstyrrelser, mave-tarmlidelser, samt forstyrrelser i det autonome nervesystem.

Sygdommen skyldes i langt de fleste tilfælde en mutation i MECP2-genet, som ligger på X-kromosomet. I omkring 99,5 % af tilfældene er der tale om en nyopstået mutation, dvs. som ikke er nedarvet fra forældrene.

I Danmark diagnosticeres 2-3 nye tilfælde om året og der var ved udgangen af 2012 kendskab til 104 levende danskere med diagnosen[1]. RTT ses meget sjældent hos drenge (omkring 1 % af diagnosticerede personer).

Der er ingen kendt kurativ behandling af RTT. Behandling er baseret på symptomlindring samt behandling af følgetilstande. Træning, fysioterapi og hjælpemidler spiller en central rolle. De fleste personer med RTT når voksenalderen. I perioden 1996-2011 blev i Danmark registreret 15 dødsfald hos personer med MECP2-mutation, hvor medianalderen ved død var 27,5 år.[1]

Diagnosekriterier[redigér | redigér wikikode]

Klassisk RTT er karakteriseret ved: 1) En periode med tilbagegang fulgt af bedring eller stabilisering, 2) Alle 4 hovedkriterier opfyldt, 3) Ingen eksklusionskriterier opfyldt.

Atypisk RTT er karakteriseret ved: 1) En periode med tilbagegang fulgt af bedring eller stabilisering, 2) Mindst 2 hovedkriterier og mindst 5 støttekriterier opfyldt, 3) Ingen eksklusionskriterier opfyldt.

Hovedkriterier:

  • Helt eller delvist tab af erhvervede formålstjenlige håndfærdigheder.
  • Helt eller delvist tab af erhvervet talesprog.
  • Unormal gang: Gangforstyrrelse eller manglende gangevne.
  • Stereotype håndbevægelser i form af håndvriden/klemmen, klappen, banken, hænder i mund eller vaskende/gnidende automatismer.

Støttekriterier:

  • Vejrtrækningsforstyrrelser i vågen tilstand
  • Tænderskæren i vågen tilstand
  • Forstyrret søvnmønster
  • Abnorm muskeltonus
  • Perifere vasomotoriske forstyrrelser
  • Skoliose/kyfose
  • Væksthæmning
  • Små og kolde hænder og fødder
  • Umotiverede latter/skigeture
  • Nedsat smerterespons
  • Intens øjenkommunikation

Eksklusionskriterier:

  • Hjerneskade som følge af traume (omkring eller efter fødslen), neurometabolisk sygdom, eller svær infektion, der medfører neurologiske problemer.
  • Svær unormal psykomotorisk udvikling i de første 6 levemåneder

Historie[redigér | redigér wikikode]

Retts syndrom er opkaldt efter den østrigske læge Andreas Rett (1924-97), der havde iagttaget en påfaldende lighed mellem symptomer blandt flere af sine patienter. I 1966 beskrev han som den første den sygdom, der senere blev opkaldt efter ham. I Sverige havde lægen Bengt Hagberg i 1960'erne også været opmærksom på sygdommen, men først da han sammen med kolleger fra Frankrig og Portugal i 1983 offentliggjorde en artikel i et engelsksproget tidsskrift om neurologi, begyndte man at diagnosticere og forske i RTT i alle verdensdele. De første diagnosekriterier blev fastlagt ved et møde hos Andreas Rett i Wien, offentliggjort i 1984 og senere revideret i 1988.

Professor Adrian Bird og kolleger beskrev MeCP2-proteinet (som kodes af MECP2-genet) i 1992.[3] Professor Huda Zoghbis forskningsgruppe beskrev MECP2 som den genetiske årsag til RTT i 1999.[4] Bird og Zoghbi delte i 2020 Lundbeck-fondens The Brain Prize på 10 mio. danske kroner for deres bidrag til forståelsen af RTT.[5]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c https://rett.dk/bogen-om-rett-syndrom/
  2. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1288362/
  3. ^ J D Lewis; Richard Meehan; W J Henzel; I Maurer-Fogy; P Jeppesen; F Klein; Adrian Peter Bird (12. juni 1992), "Purification, sequence, and cellular localization of a novel chromosomal protein that binds to methylated DNA", Cell, 69 (6): 905-14, PMID 1606614, doi:10.1016/0092-8674(92)90610-O. Wikidata Q28265233
  4. ^ Ruthie E. Amir; Ignatia B. Van den Veyver; Mimi Wan; Charles Q. Tran; Uta Francke; Huda Zoghbi (1. oktober 1999), "Rett syndrome is caused by mutations in X-linked MECP2, encoding methyl-CpG-binding protein 2", Nature Genetics, 23 (2): 185-188, PMID 10508514, doi:10.1038/13810. Wikidata Q22337290
  5. ^ https://www.lundbeckfonden.com/kortlaegning-af-sjaelden-hjernesygdom-hos-babyer-udloeser-the-brain-prize-2020/

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]