Psykiatri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Psykiatri er den disciplin inden for lægevidenskaben, der beskæftiger sig med at forebygge, diagnosticere og helbrede psykiske sygdomme.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet psyche kommer fra oldgræsk for sjæl eller sommerfugl.[1] Den flagrende insekt optræder i våbenet for Storbritanniens Royal College of Psychiatrists[2]

Udtrykket "psykiatri" blev først opfundet af den tyske læge Johann Christian Reil i 1808 og bogstaveligt betyder "medicinsk behandling af sjælen"[3] psyche, sind (fra oldgræsk ψυχή (psūkhē)), og -iatri, medicinsk behandling (fra græsk ἰατρός (iatrós), medicinsk).[4]. En læge med speciale i psykiatri er en psykiater.

Psykiatri som fagområde[redigér | redigér wikikode]

Psykiatrien refererer til et område af medicin der fokuserer specifikt på sindet, og som sigter mod at studere, forebygge og behandle psykiske lidelser hos mennesker. Det er blevet beskrevet som et mellemled mellem verden fra en social kontekst, og verden ud fra perspektivet om dem, der er psykisk syge.

Folk, der specialiserer sig i psykiatrien adskiller sig ofte fra de fleste andre fagfolk og læger mental sundhed i, at de skal være bekendt med både de sociale og biologiske videnskaber. Disciplinen studerer funktionsmåden af forskellige organer og organ systemer som klassificeret af patientens subjektive erfaringer, og den objektive fysiologi hos patienten. Psykiatri behandler psykiske lidelser, som er traditionelt opdelt i tre meget generelle kategorier: psykiske sygdomme, alvorlige indlæringsvanskeligheder og personlighedsforstyrrelser. Mens fokus i psykiatrien har ændret sig ret lidt over tid, har de diagnostiske og behandlingsmæssige processer udviklet sig dramatisk og fortsætte med at udvikle sig. Siden slutningen af det 20. århundrede er psykiatrien fortsat med at blive mere biologisk og mindre konceptuelt isoleret fra andre medicinske områder.

Selvom psykiatrien bruger forskning inden for neurovidenskab, psykologi, medicin, biologi, biokemi og farmakologi, har det generelt været betragtet som en mellemting mellem neurologi og psykologi. I modsætning til andre læger og neurologer er psykiatere specialiseret i læge-patient-forhold og er uddannede i varierende omfang i brugen af psykoterapi og andre terapeutiske kommunikationsteknikker. Psykiatere adskiller sig også fra psykologer i, at de er læger og kun har en kortere uddannelse (normalt 3 til 4 år) i psykiatri; deres grundlæggende medicinske uddannelse er den samme som alle andre læger. Psykiatere kan derfor rådgive patienter, ordinere medicin, lave laboratorieforsøg foretage neuroanalyser og gennemføre medicinske undersøgelser.

Tilgange[redigér | redigér wikikode]

Psykiatriske sygdomme kan forstås på en række forskellige måder. Den biomedicinske tilgang undersøger tegn og symptomer og sammenligner dem med diagnostiske kriterier. Psykisk sygdom kan også vurderes omvendt, gennem en narrativ, der forsøger at indarbejde symptomer i en meningsfuld livshistorie og til at forstå dem som reaktioner på eksterne forhold. Begge tilgange er vigtige inden for psykiatrien, men har ikke i tilstrækkelig grad formået at overkomme kontroverser over enten valget af en psykiatrisk paradigme eller specifikationen af psykiske sygdomme. Ideen om "en biopsykosocial model" bruges til at understrege den multifaktorielle karakter af kliniske lidelser. I dette begreb anvendes ordet "model" ikke på en strengt videnskabelig måde. Alternativt kan en "biokognitiv model" anerkende det fysiologiske grundlag for sindets eksistens, men identificerer kognition som et ikke-reducerbart og selvstændigt domæne, hvor der kan opstå uorden. Biokognitive tilgange indebærer en mentalistisk ætiologi og giver en naturligt dualistisk (dvs. ikke-spirituel) revision af den biopsykosociale opfattelse.

Når en læge diagnosticerer en patient kan han vælge at behandle patienten på forskellige måder. Ofte vil psykiatere udvikle en behandlingsstrategi, der inkorporerer forskellige facetter af forskellige tilgange til én. Medicinsk behandling er meget almindeligt anvendt sammen med den terapeutiske behandling. Der er tre store søjler i psykoterapi, som behandlingsstrategier er mest regelmæssigt hentet fra:

  • Humanistisk psykologi forsøger at sætte "hele" patienten i perspektiv; det fokuserer også på selvudforskning;
  • Behaviorisme er en terapeutisk tankegang, der vælger udelukkende at fokusere på reelle og observerbare begivenheder snarere end at se på det underbevidste;
  • Psykoanalyse, derimod, koncentrerer sine forbindelser på den tidlige barndom, irrationelle drifter, det underbevidste, og konflikt mellem bevidste og ubevidste strømme.

Behandlingskategorier[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor ses de betegnelser, der bruges i danske børne- og ungdomspsykiatri til at beskrive 0-19-årige behandlede. Tallene angiver andelen af alle behandlede.

  • 20 %: ADHD
  • 17 %: Autismelidelser
  • 15 %: Tilpasningsforstyrrelser med psykiske symptomer
  • 9 %: Tvangslidelser, angst og emotionelle forstyrrelser
  • 7 %: Affektive lidelser
  • 7 %: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer
  • 4 %: Adfærdsforstyrrelser uden ADHD
  • 4 %: Skizofreni
  • 3 %: Tilknytningsforstyrrelser
  • 3 %: Forstyrrelser og forandring af personlighed
  • 11 %: andre betegnelser[5]

Og det gælder dem, der er mindst 20 år (voksenpsykiatri):

  • 25 %: Affektive sindslidelser
  • 22 %: Skizofreni osv.
  • 18 %: Nervøse og stress relaterede tilstande osv.
  • 14 %: Organiske inkl. symptomatiske psykiske lidelser
  • 7 %: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol/andre psykoaktive stoffer
  • 7 %: Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd
  • 7 %: andre betegnelser[6]

Den hyppigst brugte liste over psykiatriske betegnelser hedder ICD-10 F. Overskrift på den er „psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“. Neuromedicinere bruger derimod listen ICD-10 G. Overskrift på den er „sygdomme i nervesystemet“. Listen begynder med nummer G 00 Hjernehinde betændelse. Den er forårsaget af bakterier. G 10 Huntingtons sygdom er fremkaldt af et gen, og ved G 20 Parkinsons sygdom dør hjerneceller. Forskellen er, at neuromedicinere undersøger for sygdomme i nervesystemet, mens psykiatere bruger betegnelser for adfærd.

Psykiatriens historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Psykiatriens historie

Opfattelsen af sindssygdom har ændret sig gennem tiderne; fra 1600-tallet var hovedformålet primært at isolere de sindssyge fra den almene befolkning. I Frankrig oprettedes anstalter, hôpitaux generaux, i 1676 med dekret af Louis 12., og det er af Foucault (2001) blevet set som begyndelsen på psykiatriens tradition – institutionaliseringen gennem seklusion, i denne sammenhæng.[7]

I Danmark skete dette (spekulativt) allerede med oprettelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset ved Christianshavns Torv i København. Ladegården ved Sankt Jørgens Sø blev i 1768 indrettet til sindssygehospital med navnet Sct. Hans Hospital. Hospitalsdriften blev senere flyttet udenfor København, til Bistrup, og eksisterer den dag i dag.[8] Udtrykket dårekiste[9] er en gammel eufemisme for "psykiatrisk hospital" og henviser netop til denne opbevaringspraksis.

Anstalterne brugte forskellige behandlinger for at kurere den sindssyge, varierende fra chokbehandlinger, der skulle chokere ham eller hende tilbage til sine sansers fulde brug, til dyreblodindsprøjtninger med for eksempel lammeblod; det var ikke ualmindeligt at patienter døde af anafylaktisk shock ved disse behandlinger. Andre metoder brugte pinefulde vandkure og sultekure, samt brug af pisk og trædemølle.[10]

Den tyske læge Johann Reil definerede i 1808 ordet psykiatri (psychiaterie) i betydningen "studiet af sjælen"[11][12]. Han forsøgte at praktisere psykiatri efter samme grundtanke som medicin – at anskue psykisk sygdom som noget der kunne kureres[10], lige som fysisk sygdom, blot den rette metode kunne findes, og praktiserede derfor så forskellige metoder som massage, piskning, og opium.[13] Dr. med. John G. Howells vurderer at Reil i væsentlig grad bidrog til at etablere psykiatrien som et lægeligt speciale.[13]

I Danmark blev der i 1800-tallet oprettet flere institutioner: Sct. Hans Hospitalherregården Bistrupgård ved Roskilde i 1816[14], Jyske Asyl i Risskov ved Århus blev taget i brug i 1852[15], Oringe ved Vordingborg i 1858, Viborg i 1877 og Middelfart i 1888[16]. Københavns Kommunehospital fik sin afdeling for sindssygdomme i 1875. Lægen Harald Selmer, der var kritiker af "dårevæsnet" som det så ud frem til midten af 1800-tallet, udgav den første dansksprogede lærebog i psykiatri. Selmer[17], Christian Geill[18] og Jens Rasmussen Hübertz [19]var vigtige deltagere i det paradigmeskift der fandt sted på dette tidspunkt; sindssygdom blev da betragtet som sidestillet med legemlig sygdom, blot med andre symptomer.

Den 12. november 1935 udførte Egas Moniz og Almeida Lima den første lobotomi, populært kendt som det hvide snit, der er et kirurgisk indgreb i hjernen. Metoden blev udråbt til at være et stort fremskridt, hvorfor den vandt stor udbredelse internationalt. Det har senere vist sig, at de negative resultater hos forholdsmæssigt mange patienter, herunder primært personlighedsændringer, sløvsind, apati og forholdsvis stor dødelighed, ofte blev fortiet[20]. Efterhånden voksede kritikken af lobotomier og metoden anvendes ikke længere. Danmark udførte i perioden 1922-1983 flest lobotomier i verden, regnet efter antal indbyggere.[21]

Siden 2. verdenskrig er psykofarmaka (kemiske stoffer) i stigende grad taget i brug og med betydelig fremgang. Blandt de anvendte midler er såkaldte neuroleptika, antidepressiva, litium og anxiolytika. Disse stoffer virker på uens måder. En mulig negativ bivirkning er dog faren for misbrug og afhængighed.[22] Denne udvikling må ses i lyset af en teori om, at psykiske lidelser hænger sammen med forstyrrelser af den synaptiske transmission, det vil sige overførslen af signaler mellem to nerveceller, i Danmark kendt som dopamin-teorien.[23] Disse teorier lægges til grund endnu ved indgangen til det 21. århundrede.

Personale[redigér | redigér wikikode]

Inden for dansk psykiatri arbejder – ud over psykiatere og andre læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogisk assistenter og andet plejepersonale – også psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Personer med psykiske lidelser bliver almindeligvis omtalt som patienter, men kan også blive kaldt klienter, forbrugere eller modtagere af tjenesteydelser. De kan komme under pleje af en psykiatrisk læge eller andre psykiatriske praktikere af forskellige veje, de to mest almindelige er selv-henvisning eller henvisning fra en primær pleje læge. Alternativt kan en person blive henvist af hospitalets medicinske personale, ved retskendelse, ufrivillig engagement, eller, i Storbritannien og Australien, ved sektionering under en mental sundhed lov.

Personer, der gennemgår en psykiatrisk vurdering, vurderes af en psykiater for deres mentale og fysiske tilstand. Dette indebærer normalt at interviewe personen, og ofte at indhente oplysninger fra andre kilder, såsom andre sundheds- og sociale sundhedspersonale, pårørende, medarbejdere, retshåndhævende personale, akut medicinsk personale og psykiatriske skalaer. En mental status undersøgelse i, og en fysisk undersøgelse er normalt udføres for at etablere eller udelukke andre sygdomme, som kan bidrage til de påståede psykiske problemer. En fysisk undersøgelse kan også tjene til at identificere tegn på selvpåført skade; denne undersøgelse er ofte udføres af en anden end den psykiater, især hvis blodprøver og medicinsk billedbehandling udføres.

Som de fleste medikamenter kan psykiatrisk medicin give bivirkninger hos patienter, og nogle kræver løbende terapeutisk lægemiddelovervågning, f.eks fuldt blodbillede serum narkotika niveauer, nyrefunktion, leverfunktion og / eller skjoldbruskkirtel funktion. Elektrochok behandling (ECT) er undertiden administreres for alvorlige og invaliderende tilstande, såsom dem ikke reagerer på medicin. Effekten og negative virkninger af psykiatriske stoffer kan variere fra patient til patient.

I mange år har en kontrovers omgivet anvendelsen af ufrivillig behandling og anvendelse af udtrykket "manglende indsigt" i beskrivelsen patienter. Psykiske love varierer betydeligt blandt jurisdiktioner, men i mange tilfælde er ufrivillig psykiatrisk behandling er tilladt, når der vurderes at være en risiko for patienten eller andre på grund af patientens sygdom. Ufrivillig behandling refererer til behandling, der sker på grundlag af den behandlende læges anbefalinger uden at kræve samtykke fra patienten.]

Døgnbehandling[redigér | redigér wikikode]

Psykiatriske behandlinger har ændret sig i løbet af de sidste mange årtier. I fortiden, var psykiatriske patienter ofte indlagt i seks måneder eller mere, med nogle sager hospitalsindlæggelse i mange år. I dag er folk, der modtager psykiatrisk behandling er mere tilbøjelige til at blive set som ambulante patienter. Hvis indlæggelse er nødvendig, den gennemsnitlige hospitalsophold er omkring en til to uger, med kun et lille antal, der modtager langvarig hospitalsindlæggelse.

Psykiatrisk indlagte er folk optaget til et hospital eller en klinik for at modtage psykiatrisk behandling. Nogle er optaget ufrivilligt, måske forpligtet sig til et sikkert hospital, eller i nogle jurisdiktioner til et anlæg i fængselssystemet. I mange lande, herunder USA og Canada, varierer kriterierne for ufrivillig optagelse med lokal jurisdiktion. De kan være så bredt som at have en mental helbredstilstand, eller så smalt som en umiddelbar fare for sig selv og/eller andre. Bed tilgængelighed er ofte den egentlige faktor for optagelse beslutninger om at hårdt pressede offentlige faciliteter. Europæiske Menneskerettighedsdomstol lovgivningen begrænser tilbageholdelse til medicinsk certificerede tilfælde af psykisk lidelse, og tilføjer en ret til rettidig domstolsprøvelse af frihedsberøvelse. Injektioner er en af mange måder at administrere psykofarmaka.

Patienterne kan optages frivilligt, hvis den behandlende læge finder, at sikkerheden ikke kompromitteres af dette mindre restriktive mulighed. Psykiatriske indlæggelseafdelinger kan være sikker (for dem menes at have en særlig risiko for vold eller selvskadende adfærd), eller ulåst/åben. Nogle afdelinger er både for både mænd og kvinder, mens kønsspecifikke afdelinger især anvendes for at beskytte kvindelige indlagte[Kilde mangler]. Når man er i pleje på et hospital, kan folk vurderes, overvåges, og ofte gives medicin og pleje fra et tværfagligt team, som kan omfatte læger, farmaceuter, psykiatriske sygeplejerske praktiserende læger, psykiatriske sygeplejersker, kliniske psykologer, psykoterapeuter, psykiatriske socialrådgivere og ergoterapeuter. Hvis en person, der modtager behandling på et psykiatrisk hospital vurderes som særlig risiko for at skade sig selv eller andre, kan de sættes på konstant eller intermitterende én-til-én tilsyn, og kan være fysisk tilbage eller medicineret. Indlagte patienter kan tillades orlov i perioder, enten ledsaget eller på egen hånd.

I mange udviklede lande har der været en massiv reduktion i psykiatriske senge siden midten af det 20. århundrede, med væksten i samfundet pleje. Standarder for hospitalsindlæggelse fortsat en udfordring i nogle offentlige og private faciliteter, grundet finansieringsniveau, og faciliteter i udviklingslandene er typisk helt utilstrækkelig af samme grund. Selv i de udviklede lande, programmer på offentlige sygehuse varierer meget. Nogle kan tilbyde strukturerede aktiviteter og behandlingsformer, der tilbydes fra mange perspektiver, mens andre kun kan have midler til medicinering og overvågning af patienter. Dette kan være problematisk, at den maksimale terapeutiske arbejde faktisk ikke kunne finde sted på hospitalet indstilling. Dette er grunden til hospitalerne i stigende grad anvendes i begrænsede situationer og øjeblikke af kriser, hvor patienter er en direkte trussel mod sig selv eller andre. Alternativer til psykiatriske hospitaler, der kan aktivt tilbyder mere terapeutiske tilgange omfatter rehabiliteringscentre eller "rehab" som populært kaldes.

Ambulant behandling[redigér | redigér wikikode]

Ambulant behandling indebærer regelmæssige besøg på en psykiater til konsultation i hans eller hendes kontor, eller på et community-baserede ambulatorium. Indledende udnævnelser, hvor psykiateren udfører en psykiatrisk vurdering eller evaluering af patienten, er typisk 45-75 minutter i længde. Opfølgning udnævnelser er generelt kortere varighed, dvs. 15 til 30 minutter, med fokus på at gøre justeringer medicin, gennemgå potentielle medicin interaktioner, overvejer konsekvenserne af andre medicinske lidelser på patientens mentale og følelsesmæssige funktion, og rådgivning patienter om ændringer de kan gøre for at lette heling og remission af symptomer (f.eks, motion, kognitive terapi teknikker, søvn hygiejne-for blot at nævne nogle få). Den hyppighed, hvormed en psykiater ser folk i behandling varierer meget, fra en gang om ugen til to gange om året, afhængigt af typen, sværhedsgraden og stabilitet hver persons tilstand, og afhængigt af, hvad klinikeren og patienten beslutte ville være bedst.

Psykiatere begrænser i stigende grad deres praksis til psykofarmakologi (ordination af medicin) i modsætning til tidligere praksis, hvor en psykiater ville give de traditionelle 50-minutters psykoterapi sessioner, hvoraf psykofarmakologi ville være en del, men de fleste af høringssvarene sessioner bestod af "samtaleterapi". Dette skift begyndte i begyndelsen af 1980'erne og accelererede i 1990'erne og 2000'erne. En væsentlig årsag til denne ændring var fremkomsten af plejeforsikringsplaner, som begyndte at begrænse godtgørelse for psykoterapiske sessioner, som psykiatere. Den underliggende antagelse var, at psykofarmakologi var mindst lige så effektivt som psykoterapi, og det kunne blive leveret mere effektivt, fordi mindre tid er nødvendig for udnævnelsen. For eksempel de fleste psykiatere planlægge tre eller fire opfølgende udnævnelser timen, i modsætning til at se en patient i timen i den traditionelle psykoterapi model. [a] På grund af dette skift i praksis mønstre, psykiatere ofte henvise patienter, som de tror vil have gavn af psykoterapi til andre mentale sundhedspersonale, f.eks, kliniske socialrådgivere og psykologer.

Kemiske stoffer[redigér | redigér wikikode]

Der anvendes stoffer der påvirker hjernens synapser.

Biologisk psykiatri vandt frem i 1970-erne. Psykofarmakologi som en integreret del af psykiatrien startende med Otto Loewis opdagelse af de neuromodulatoriske egenskaber ved acetylcholin; dermed identificerende det som den første kendte neurotransmitter.[24] Neuroimaging blev først brugt som et redskab til psykiatrien i 1980-erne.[25] Opdagelsen af chlorpromazins effektivitet i behandling af skizofreni i 1952 revolutionerede behandling af lidelsen, [26] ligesom lithiumcarbonats evne til at stabilisere humør op-og nedture ved bipolar lidelse havde gjort i 1948.[27]


Tvang[redigér | redigér wikikode]

„Fikseringsseng“ for at fiksere et menneske til sengen i psykiatrien (arkivbillede fra Tyskland)

Der er 3 grundlæggende former for tvang inden for psykiatri: tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling [28], og må kun tages i brug i henhold til loven om anvendelse af tvang i psykiatrien [29]. Det er af loven pålagt at man altid skal forsøge at overtale patienten til frivillig indlæggelse, så tvang kun bliver brugt når det er absolut nødvendigt.

Fiksering (fastspænding) bruges til at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for fare, forfølger eller groft forulemper medpatienter, samt udøvelse af hærværk [30]. Som midler til fiksering må der kun anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker [30]. Patienter der er fikseret skal overvåges af en vagt under hele fikseringen.

Derudover er der særlige bestemmelser for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling [29].

Ca. 1/5 del af patienter i den danske psykiatri bliver berørt af tvang i et eller andet omfang [31], hvilket er mere end andre lande i EU, den danske psykiatri er især blevet kritiseret for at anvende fiksering langt oftere end andre lande, man har fra dansk side svaret at årsagen er at man i den danske psykiatri bruger mindre medicin og derfor bliver fiksering oftere aktuelt. De danske regioner har dog alligevel besluttet at reducere anvendelsen af tvang i den danske psykiatri med 20 % [32].

Tvangsindlæggelse[redigér | redigér wikikode]

Tvangsindlæggelse på gule papirer, er når en læge vurderer at patienten er psykotisk, og har væsentligt nedsat evne til at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt, samt at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. Indlæggelse skal ifølge loven ske, inden der er gået en uge.

Tvangsindlæggelse på røde papirer, er når en læge vurderer at patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten med henblik på behandling, fordi patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Indlæggelse skal ifølge loven foretages hurtigst muligt.

For at sikre lovlig indlæggelse må en lægeerklæring om tvangsindlæggelse ikke fortages af en læge der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted [33], hvor en vurdering af lovligheden af tvangsindlæggelsen skal foretages af en overlæge [34] [28].

Tvangstilbageholdelse[redigér | redigér wikikode]

Tvangstilbageholdelse er forbeholdt patienter der er frivilligt indlagt, og lever op til kriterierne for tvangsindlæggelse, men ønsker udskrivning [35]. Beslutning om tilbageholdelse skal foretages af en overlæge [36].

Tvangsbehandling[redigér | redigér wikikode]

Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, og beslutning skal foretages af en overlæge [37] og patienten skal have en passende betænkningstid til at modtage behandling frivilligt [38]. Der er derudover en række restriktioner på den behandling som må gives ved tvangsbehandling:

  • Der må kun anvendes afprøvede lægemidler, dvs. ingen eksperimentel medicin, og kun i almindeligt brugte doseringer, og det påhviler også lægen at vælge en medicin med færrest mulige bivirkninger [39] .
  • Electroshock ECT må kun fortages hvis patienten opfylder kravet om tvangstilbageholdelse og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand [40]

Følgende fremgangsmåder anvendes fortsat på psykiatriske hospitaler:

  • Frihedsberøvelser
  • Electro-shock ECT
  • Tvangsbehandlinger med voldsomme bivirkninger
  • Tvangsmedicinering
  • Aflåsning af afdelingens yderdør
  • Personlig skærmning
  • Fiksering
  • Beskyttelsesforanstaltninger
  • Fysiske magtanvendelser i form af fastholden eller beroligende medicin

Omfang[redigér | redigér wikikode]

Andel af befolkningen per 100.000 indbyggere i 2002, der påvirkes af neuropsykiatriske tilstande. .
     ingen data      mindre end 10      10-20      20-30      30-40      40-50      50-60      60-80      80-100      100-120      120-140      140-150      mere end 150

Behandling i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Der er store forskelle på i hvilken udstrækning, en person vil blive anset som psykiatrisk patient. Det var i 1999 3,2 gange så sandsynligt, at en Københavner bliver indlagt i psykiatrien i forhold til en person fra det daværende Ringkøbing Amt.

Indlagte (mellem en dag og hele året)[41]:

  • 0,2-0,3 % i Ringkøbing Amt og Nordjyllands Amt
  • 0,3-0,4 % i Viborg Amt og Vejle Amt
  • 0,4-0,5 % i Århus Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
  • 0,94 % i Københavns kommune

I forhold til Nordjyllands Amt, var det således 2,8 gange så sandsynligt, at en Københavner kommer i kontakt med psykiatrien.

Mennesker med kontakt (mellem 1 minut og 1 år)[42]:

  • 0,78-1,0 % i Nordjyllands Amt og Ringkøbing Amt
  • 1,0-1,3 % i Viborg Amt, Vejle Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
  • 1,3-1,6 % i Århus Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Vestsjællands Amt
  • 1,74 % i Ribe Amt
  • 2,21 % i Københavns kommune

Der er mange lænkninger per indbygger i den danske psykiatri, set i forhold til resten af Europa.[43] I England er det forbudt at lænke i psykiatrien.[44] I stedet for lænker på kroppen er der kemiske stoffer i hjernen. Tit ligger der et menneske i en isolationsstue („seclusion room“) og bevæger sig ikke i mange timer („kemisk fiksering“).

21,2 % af de indlagte i den danske psykiatri i 2007 blev tvunget til behandling: de bliver tvunget ind i psykiatrien, indespærret, fastholdt ved fiksering, deres hjerne bliver behandlet med kemiske stoffer eller elektrisk strøm (ECT), deres krop bliver behandlet med næringsstoffer eller på en helt almindelig medicinsk måde, de må tåle „personlig skærmning“ eller en alarm- og pejlesystem på kroppen.[31]

The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT), en af Europarådets committees, er bekymret for „physical immobilisation" – altså fiksering. I 2002 kom 5 medlemmer af CPT til Psykiatrisk Center Glostrup (almenpsykiatrisk og retspsykiatrisk), Haderslev Hospital Psychiatric Department og Sikringsafdelingen i Nykøbing Sj. En lænkning i Glostrup varede 10 dage, en „frivillig patient“ i Haderslev blev bundet to gange, 17 dage i alt, en lænkning i Nykøbing varede mindst 4 måneder.

Det psykiatriske patientklagenævn[redigér | redigér wikikode]

Hvis en patient udsættes for tvang er det personalets pligt at sende oplysninger herom til det psykiatriske patientklagenævn. Nævnets sagsbehandlingstider regnes fra modtagelse af klagen hos nævnet til afsendelse af afgørelsen. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de fem nævn i Danmark, et nævn i hver region (se patientklagenævn), angives til mellem 6,3 og 12 dage i 2009, 1208 sager i alt.

Mange klager gælder de kemiske stoffers skadelige virkninger.

Voksenpsykiatri[redigér | redigér wikikode]

Voksenpsykiatri beskæftiger sig med behandlingen af voksne – personer over 18 år – med psykiske lidelser. En vis form for de facto subspecialisering har fundet sted så som retspsykiatri, gerontopsykiatri og behandling af affektive lidelser. En del af behandlingen foregår på sygehus og en del ambulant – ofte på distriktpsykiatrisk center. Voksenpsykiatrisk behandling har mange delkomponenter: Medicin, samtaleterapi, psykoedukation og sociale støtteforanstaltninger. Der er en stigende forståelse for, at det ofte er hensigtsmæssigt at inddrage pårørende i behandling og støtte.

Retspsykiatri[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Retspsykiatri

En problemstilling, der gør sig gældende i Danmark som i andre lande, er forbindelsen mellem psykiatriske patienter og kriminalitet.

1990 - 2006, domme til psykiatrisk behandling
Blå: ikke for vold
Rød: for vold mod "privatpersoner"
Gul: for vold mod "offentlig myndighed"
1990 - 2006, domme til (betinget eller ubetinget) fængsel
Blå: ikke for vold
Rød: for vold mod "privatpersoner"
Gul: for vold mod "offentlig myndighed"

Bjælkediagrammet til venstre viser antallet af domme til psykiatrisk behandling i Danmark (blå, rød og gul). Der var en 2,3-dobling fra 1990 (venstre) til 2006, mens antallet af domme til betinget eller ubetinget fængsel faldt i samme tidsrum (se diagram til højre). Den største stigning fandt sted i vold mod "offentlig myndighed" (markeret med gul farve).

En forklaring på det er, at antallet af tvangsindlæggelser steg fra omkring 1.360 til omkring 2.550.[45] Psykiatriordfører for Socialdemokraterne Karen J. Klint har udtalt, at "personalet er begyndt at kriminalisere patienter." Der idømmes lange behandlinger fx for at spytte på personalet, siger Karl Bach Jensen fra "landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere". Se også tale om retspsykatrien i praksis af socialrådgiver Tue Rossau fra Sindets dag Vejle 2011 [46]

En anden forklaring har været fremført af ledende overlæge på retspsykiatrisk klinik i København Peter Kramp: "De amter, der havde det største fald i antallet af psykiatriske sengepladser, de havde samtidig den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter."[47] "Stigningen skyldes især, at stadig flere skizofrene begår kriminalitet. Det konkluderes, at deinstitutionaliseringen er hovedårsag til denne udvikling." Det modsiges af cand.scient.soc. og ph.d.-studerende ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet Hanne Stevens: "Det største fald i antallet af sengepladser fandt sted i 1980'erne og 1990'erne, mens den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter har fundet sted efter 2000."[48]

Det kan således ikke udelukkes, at nogle blev dømt til psykiatrisk behandling i 2006, som ville have været dømt til fængsel i 1990.

Fra 1990 til 2006 dobling af domme til psykiatrisk behandling dobling af domme til (u)betinget fængsel
Domme ikke for vold (blå) 1,2 0,67
Domme for vold mod „privatpersoner“ (rød) 2,6 2,1
Domme for vold mod „offentlig myndighed“ (gul) 10 4
Alle domme 2,3 0,87

Psykiatrisk forskning[redigér | redigér wikikode]

Psykiatriske sygdomme er langt fra fuldt forståede, og der udføres vedvarende forskning med vægt på følgende emner:

  • børne- og ungdomspsykiatri,
  • psykoterapi,
  • dobbeltdiagnoser vedrørende patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (ofte psykose som følge af brug af ulige bevidsthedsudvidende stoffer, herunder hash).

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet referenceprogrammer for angst, depression og skizofreni på baggrund af evidensbaseret forskning.[Kilde mangler][bør uddybes] Referenceprogrammerne skal sikre samme behandling for den samme diagnose i hele Danmark.[Kilde mangler] Læger skal følge referenceprogrammer i behandlingen af de forskellige diagnoser ellers pådrager de sig ansvar.[Kilde mangler][bør uddybes]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Rabuzzi, Matthew (November 1997). Butterfly Etymology. 
  2. ^ James, F.E. (1991). "Psyche". Psychiatric Bulletin (Hillsdale, NJ: Analytic Press) 15 (7): 429–431. doi:10.1192/pb.15.7.429. ISBN 0-88163-257-0. Hentet 2008-08-04. 
  3. ^ Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6.
  4. ^ ordnet.dk
  5. ^ http://www.regioner.dk/Psykiatri/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/Faktapjece%20%20%20psykiatri%20endelig.ashx , side 2
  6. ^ http://www.regioner.dk/Psykiatri/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/Faktapjece%20%20%20psykiatri%20endelig.ashx , side 3
  7. ^ Foucault (2001), pp. 36ff)
  8. ^ For Ladegårdens tidlige historie, se Brodersen (2009).
  9. ^ Ordbog over det danske sprog; opslag: dårekiste
  10. ^ a b Madsen, s. 88
  11. ^ British Journal of Psychiatry, Psykiatriens 200 års fødselsdag
  12. ^ Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6 PMID 18091285
  13. ^ a b Howells, s. 264
  14. ^ Kragh, s. 66
  15. ^ Kragh, s.73
  16. ^ Kragh, s.88
  17. ^ Kragh, s. 70-75
  18. ^ Kragh, s. 112f
  19. ^ Kragh, s. 70-79
  20. ^ Hernish J. Acharya: THE RISE AND FALL OF THE FRONTAL LOBOTOMY
  21. ^ Kragh (2010)
  22. ^ Kragh, s. 263-278
  23. ^ Kragh, s. 297-300
  24. ^ Shorter, s. 246
  25. ^ Shorter, s. 270
  26. ^ T. Turner: "Unlocking psychosis" (British Journal of Medicine, volume 334 (2007); s. 7
  27. ^ JFJ Cade: "Lithium salts in the treatment of psychotic excitement" (Med J Aust, volume 36, 1949; s. 349–352)
  28. ^ a b Hvornår bliver man tvangsindlagt?. Hentet 2014-07-25. 
  29. ^ a b Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. 
  30. ^ a b Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 14. Stk. 1+2" 
  31. ^ a b http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2008/13_08.pdf
  32. ^ Mindre tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. 
  33. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 7. Stk. 2." 
  34. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 9. Stk. 2." 
  35. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 10. Stk. 3." 
  36. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 10." 
  37. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 12. Stk. 4." 
  38. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 12. Stk. 5." 
  39. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 12. Stk. 2." 
  40. ^ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hentet 2014-07-25. "§ 12. Stk. 3." 
  41. ^ Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, De farlige psykiatriske tal, side 30
  42. ^ Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, De farlige psykiatriske tal, side 33
  43. ^ Psykisk syge spændes mere fast – TV 2 Nyhederne
  44. ^ http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2009/Tvang_i_Psyk_24sep09.ashx
  45. ^ http://wwww.mmk.info/fakta.asp
  46. ^ Tue Rossau om retsspsykiatrien, Sindets dag Vejle 2011. Hentet 2011-10-16. 
  47. ^ Flere sindslidende begår kriminalitet, Rasmus Damkjær: http://www.swiflet.com/lfs/sindbladet/11/1/ | SIND bladet nr. 5, oktober 2011
  48. ^ Dom til psykiatrisk behandling, Hanne Stevens: http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2010/35/pdf/VP08090376.pdf

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • E. Shorter: A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac; New York: John Wiley & Sons, Inc. 1997; ISBN 978-0-471-24531-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]