Rosamond Pinchot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rosamond Pinchot
Rosamond Pinchot.jpg
Personlig information
Født 26. oktober 1904Rediger på Wikidata
New York City, New York, USARediger på Wikidata
Død 24. januar 1938 (33 år)Rediger på Wikidata
Old Brookville, New York, USARediger på Wikidata
Dødsårsag KvælningRediger på Wikidata
Gravsted PennsylvaniaRediger på Wikidata
Far Amos PinchotRediger på Wikidata
Søskende Mary Pinchot MeyerRediger på Wikidata
Beskæftigelse Teaterskuespiller, skuespiller, prominentRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Rosamond Pinchot (født 26. oktober 1904, død 24. januar 1938) var en amerikansk scene- og filmskuespiller.

Tidlige liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Pinchot blev født i New York som datter af Amos Pinchot, en velhavende advokat og en central figur i Progressive Party og mor der var niece til Pennsylvanias guvernør Gifford Pinchot. Mary Pinchot Meyer var hendes halvsøster, og hendes fætter var Edie Sedgwick.[1]

Rosamond Pinchot blev i en alder af nitten opdaget af Max Reinhardt, mens hun var på en sørejse med sin mor. Reinhardt castede hende som en nonne der løber væk fra sit kloster, i en broadwayproduktion af Karl Vollmollers Miraklet.[2] Pinchot udseende i stykket vakte sensation og førte til at hun blev gjort til genstand for en anseelig del opmærksomhed fra pressen.[3] Efterfølgende optrådte hun i produktioner af William Shakespeares En skærsommernatsdrøm og Franz Werfels Den evige vej. I 1935 medvirkede hun i en spillefilmsindspilning af Alexandre Dumas De tre musketerer, hvor hun spillede dronning Anne. Dette skulle blive hendes eneste spillefilm.

Liv og død[redigér | redigér wikikode]

Pinchot giftede William "Big Bill" Gaston (der tidligere var gift med Kay Francis, barnebarn af William Gaston, den 26. januar 1928.[4] Parret fik to børn. [5] Den 24. januar 1938, begik Rosamond Pinchot selvmord ved kulilteforgiftning i garagen i families hjem i Old Brookville, New York.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gaston, Bibi (2009). The Loveliest Woman in America: A Tragic Actress, Her Lost Diaries, and Her Granddaughter's Search for Home. HarperCollins. s. 5. ISBN 0-060-85771-4. 
  2. ^ Gaston, Bibi (2009). The Loveliest Woman in America: A Tragic Actress, Her Lost Diaries, and Her Granddaughter's Search for Home. HarperCollins. s. 7,12. ISBN 0-060-85771-4. 
  3. ^ Burleigh, Nina (2009). A Very Private Woman: The Life and Unsolved Murder of Presidential Mistress Mary Meyer. Random House, Inc.. s. 47. ISBN 0-307-57417-2. 
  4. ^ Gaston, Bibi (2009). The Loveliest Woman in America: A Tragic Actress, Her Lost Diaries, and Her Granddaughter's Search for Home. HarperCollins. s. 43. ISBN 0-060-85771-4. 
  5. ^ Kear, Lynn; Rossman, John (2006). Kay Francis: A Passionate Life and Career. McFarland. s. 33. ISBN 0-786-42366-8. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]