Rottefængeren fra Hameln

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det ældste kendte maleri af Rottefængeren

Rottefængeren fra Hameln er et tysk sagn fra middelalderen som bl.a. er bevaret i brødrene Grimms tolkning fra 1816.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Historien udspiller sig efter traditionen i 1284 i byen Hameln, som er blevet invaderet af rotter. En mand tilbyder befolkningen sin hjælp. Rottefængeren lokker med sit fløjtespil rotterne ud i floden Weser. Rotterne drukner, men han får ikke sin betaling og forlader byen i vrede. Flere dage senere vender han tilbage. Mens byens borgere er i kirken spiller han igen på sin fløjte og lokker byens børn ind i en grotte uden for byen, hvor de forsvinder.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rottefængeren i Hameln

Historien er kendt siden 1300-tallet. Rotterne blev imidlertid ikke nævnt i historien før slutningen af 1500-tallet.

Der er mange teorier:

  • Børnene kan være kommet ud for en ulykke måske druknet i Weser eller være blevet begravet i et jordskred.
  • De kan have været lokket med på et børnepilgrimstogt (i 1212).
  • De kan været ramt af kolera eller pesten den sorte død (som dog først ramte Europa trekvart århundrede senere) og være bortvist fra byen for at stoppe smitten. I det tilfælde er rottefængeren et symbol for Manden med leen.

Den 26. juni 1284 lykkedes det en nyreligiøs folkeforfører at lokke 130 børn og unge fra Hameln i Tyskland med sig. Hele optoget forsvandt ud af byens østport og blev aldrig set siden. Agitatoren har formodentlig lovet børnene og de unge en lys fremtid i øst.

Koloniseringsteorien regnes for det mest sandsynlige, fordi der i slutningen af 1200-tallet blev grundlagt nye bysamfund af tyskere i Sudeterlandet - og Transsylvanien i det nuværende Rumænien.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]