Sæbøsværdet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sæbøsværdet som det er udstillet på Bergens Museum.

Sæbøsværdet (også kendt som Thurmuthsværdet) er et vikingesværd fra begyndelsen af 800-tallet, som blev fundet i en gravhøj i Sæbø, Vikøyri, i området Sogn i det vestlige Norge.[1] i 1825. Det er i dag opbevaret på Bergens Museum i Bergen.

Sværdet har en inskription i klingen, som er blevet identificeret som runeinskription med et swastikasymbol af George Stephens i 1867. Klingen er dårligt bevaret, og inskriptionen er dårligt læsbar, men hvis Stephens tolkning er korrekt, så vil sværdet være et unikt eksempel på et sværd fra vikingetiden med en runeinskription.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Tegning udført af George Stephens af sæbøsværdet og detaljerne i den indlagte dekoration.

Det er fremstilelt i jern og stål og med jernindlæg i klingen. Det er 95 cm langt, hvoraf klingen er 78 cm. Det er dateret til 800-850.

Sværdet selv er kategoriseret som "Type C" af Petersen (1919), som noterede at det var unikt, idet der var rester af metaltråd i nederst på sværdets klinge.[2]

Inskription[redigér | redigér wikikode]

George Stephens tegning af inskriptionen.

Sværdet blev beskrevet i 1867 af den engelske arkæolog og filolog George Stephens, der var specialiseret i skandinaviske runeinskriptioner , i hans bog Handbook of the Old-Northern Runic Monuments of Scandinavia and England. I dette værk var en tegning af sværdet mde en meget tydelig inskription, der bestod af fem runer eller rune-lignende bogstaver med et swastikasymbol i midten. Ifølge Stephens stod der oh卍muþ, læst fra højre mod venstre. Han mente, at swastika-tegnet var blevet brugt som rebustegn, for at repræsentere stavelsen þur for guden Thor, og han udvidede derfor skriften til oh Þurmuþ, hvilket betyder "Ejer [mig], Thurmuth".[3] Denne tekst inspirerede ideen om at swastika blev brugt som symbol for Thor (eller mere mjølner) i den nordiske religion under vikingetiden. Det var emne for noget debat til International Congress of Anthropology and Prehistoric Archæology, der blev afholdt i Budapest i 1876, hvor den fremherskende mening var at swastika stod for "velsignelse" eller "held og lykke".[4]

Rester af inskriptionen på Bergen Museum.

I 1889 skrev Stephens i en anmeldelse af Anders Loranges bog, at sværdet var blevet behandlet med syre, mens det var på det danske museum, og at både sværdet og inskriptionen var svært skadet, og således var det ikke muligt at studerede sværdet nøjere på en afbildning i Loranges bog.[5]

Tegning fra bogen Den yngre jernalders sværd af Anders Lorange, 1889.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sæbø var navnet på en gård i Hoprekstad (Hopperstad), Vikøyri, siden 1838 en del af [[Vik] kommune. Ikke at forveksle med Sæbø, Hordaland. Hoprekstad, Olav, Bygdabok for Vik i Sogn III, Utgjevar er Nemndi for Bygdabok (1958), citeret efter familysearch.org.
  2. ^ Petersen, Jan (1919). "Den ældste vikingtid, Type C.". De Norske Vikingesverd. s. 66–70. 
  3. ^ Stephens 1866–1867, s. 407; Stephens (1884), 242 f.
  4. ^ Wilson 1896, s. 93
  5. ^ Stephens 1889, s. 407

Litteratur[redigér | redigér wikikode]