Søren Georg Abel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Søren Georg Abel i silhouet.

Søren Georg Abel (født 3. januar 1772Mo Præstegård, død 5. maj 1820) var en norsk præst og politiker.

Han var søn af sogneprest i Mo i Telemark Hans Matthias Abel og Elisabeth Knuth Normann (17371817). I 1788 blev han student fra Helsingørs Skole, 1792 teologisk kandidat, 1794 personalkapellan hos faren, som da var sognepræst i Gjerstad, 1799 sognepræst til Finnøy, 1803 faderens efterfølger i Gjerstad og 1813 Ridder af Dannebrog for sin dygtighed som anfører af kystvernet. Han repræsenterede Nedenes Amtdet overordentlige storting 1814 og på det andet ordentlige storting i 1818.

Selv om han talte for foreningen med Sverige 20. oktober 1814, regnes han blandt de patrioter, som havde sin rod i de gamle tider. Derfor talte han også med skarphed mod Nicolai Wergelands bog Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge (1816). Mest kendt er han for sin katekisme-forklaring: Religions-spørgsmaal med Svar (København 1806), hvor den rationalistiske opfattelse af de kristelige dogmenr træder frem. Bogen blev ikke autoriseret, men var ligevel meget benyttet.

Abel blev gift med Anne Marie Simonsen, en købmandsdatter fra Risør, i 1800. Han var far til den berømte matematiker Niels Henrik Abel (1802–1829).

Kilder[redigér | redigér wikikode]