Søstjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Søstjerner ?
Søstjerne der ligger på "ryggen". Sugefødderne på armene er synlige og munden sidder, hvor armene mødes. Foto: Yoshi, Fuerteventura 2004
Søstjerne der ligger på "ryggen".
Sugefødderne på armene er synlige
og munden sidder, hvor armene mødes.
Foto: Yoshi, Fuerteventura 2004
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Echinodermata (Pighuder)
Klasse: Asteroidea

Søstjerner er en klasse af pighuder. Det er bunddyr, der er udbredt i alle oceaner med omkring 1500 arter. De har en flad krop, der oftest er stjerneformet udtrukket i fem arme. På undersiden af armene findes to til fire rækker af et stort antal sugefødder. Et vandkanalsystem, der står i forbindelse med de små sugefødder, gør dyret i stand til at bevæge sig. Søstjernens mund sidder på undersiden i den centrale kropsskive midt mellem armene, mens gattet sidder på oversiden. Desuden findes et simpelt nervesystem. Søstjerner ånder ved såkaldte hudgæller.

Arter[redigér | redigér wikikode]

Almindelig søstjerne (Asterias rubens)[redigér | redigér wikikode]

Den almindelige søstjerne, også kaldt korsfisken, hedder på latin Asterias rubens. Den er almindelig i de danske farvande og kan i Nordsøen blive helt op til 50 cm. I Østersøen findes den på dybt vand ved Bornholm, men længere nordpå i Østersøen bliver vandet for fersk til at søstjernen kan formere sig. Hos de fleste almindelige søstjerner er armene 6-7 cm lange, men de kan blive meget længere, helt op til 25 cm. Søstjernen kan krybe målrettet mod et bytte, som det har fået færten af. Farten er op til 10 centimeter i minuttet. Den er et rovdyr, hvis hovedføde er blåmuslinger, men den tager også andre muslinger samt f.eks. snegle, rurer, krabber, børsteorme og søpindsvin. Den kan vriste blåmuslingens skaller fra hinanden med armene. Er blåmuslingen først åbnet en smule, hvilket kan tage flere timer, kan søstjernen krænge sin mave ud, for at fortære muslingens bløddele inde mellem skallerne.

Mister søstjernen en arm, kan den regenerere sig og danne en ny. Den almindelige søstjerne er særkønnet, det vil sige at der findes hanlige og hunlige individer. Visse andre arter af søstjerner er hermafroditer. Den gyder sine over 2 millioner æg i maj, juni eller juli, og alle individer i en bestand gyder samtidig. Befrugtningen finder sted frit i vandet. Æggene klækker til små larver kaldet bipinnaria. Efter et par måneder hvor larven har bevæget sig frit i vandmasserne, sætter den sig fast på bunden og begynder sin forvandling til søstjerne. Søstjernens naturlige fjender er bl.a. fisk, troldkrabber, edderfugle og søstjernens nære slægtning, den mangearmede søsol.

Andre arter[redigér | redigér wikikode]

En række andre arter af søstjerner findes i Danmark, f.eks.:[1]

  • Pigget søstjerne (Marthasterias glacialis)
  • Müllers søstjerne (Leptasterias muelleri)
  • Kamstjerne (Astropecten irregularis)
  • blodrød søstjerne (Henricia sanguinolenta)
  • Knudret pudestjerne (Hippasteria phrygiana)
  • Pigget søsol (Crossaster papposus)
  • Ru søsol (Solaster endeca)

De to sidstnævnte arter tilhører søsolfamilien Solasteridae.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Klasse: Asteroidea

  • Orden: Platyasterida
  • Orden: Paxillosida
  • Orden: Notomyotida
  • Orden: Valvatida
    • Familie: Solasteridae
  • Orden: Spinulosida
  • Orden: Velatida
  • Orden: Forcipulatida
    • Familie: Asteriidae
  • Orden: Brisingida

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. www.allearter.dk: Søstjerner. Hentet 25. juli 2015.