Jura (geologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne tidsperiode er en del af
Jordens geologiske historie.
Æon: Phanerozoikum
Æra: Kænozoikum
Kvartær (nutid)
Neogen
Palæogen
Æra: Mesozoikum
Kridt
Jura
Malm
Tithonien
Kimmeridgien
Oxfordien
Dogger
Callovien
Bathonien
Bajocien
Aalenien
Lias
Toarcien
Pliensbachien
Sinemurien
Hettangien
Trias
Æra: Palæozoikum
Superæon: Prækambrium
Æon: Proterozoikum
Æon: Arkæikum
Æon: Hadal

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden[1]. Jura underinddeles i epokerne Lias, Dogger og Malm i kronologisk rækkefølge. Starten på Jura defineres som første optræden af ammonitten Psiloceras planorbis[2]

Kuhjoch i Karwendel Alpine Park anses fra sommeren 2011 som det gyldne søm, referencepunktet for overgangen mellem Trias og jura.[3]

Kildebjergarten til nordsøolien, Kimmeridge Clay, blev aflejret i Jura.

Planter og dyr[redigér | redigér wikikode]

Hele Mesozoikum, dog mest fra og med Jura kaldes dinosaurernes tidsalder, fordi de størrelsesmæssigt dominerede på landjorden. I Jura fandtes det største rovdyr nogensinde, Liopleurodon, en pliosaur der kunne blive 20 meter lang. Der var også andre store havkrybdyr. De hybodonte hajer lå lavere i fødekæden, sammen med saltvandskrokodillerne. Der var også en slægtning til Liopleurodonen kaldet Kronosaurus der levede på samme tidspunkt. I slutningen af Jura blev de mindre rhamphorhynchide[4] flyveøgler udskiftet med de større pterodactyle flyveøgler[5]. Skiftet skyldtes sandsynligvis konkurrence fra jurafuglene, der bedre kunne tåle rifter i vingerne fra kviste o.lign.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur og kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Geologisk Nyt nr. 3/10, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
  2. ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
  3. ^ The Golden Nail in Karwendel Alpine Park
  4. ^ De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.
  5. ^ De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.
Foregående: Jura Efterfølgende:
Trias Kridt
Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.