Se kilde til S-tog

{{redirflertydig3|S-bane|det tilsvarende koncept i tysktalende lande|S-Bahn}}
{{Infoboks jernbanestrækning
|navn          = S-tog
|logo          = S-tog.svg
|logo_bredde   = 80px
|billede       = 
|billed_bredde = 
|billedtekst   = 
|type          = [[Bybane]]
|system        = 
|status        = 
|lokalitet     = [[Storkøbenhavn]]
|stationer     = 87<ref>Foruden de 87 almindelige stationer findes også [[Høvelte Trinbræt]], hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til [[Høvelte Kaserne]].</ref>
|linjer        = 7
|passagertal   = 360.000 dagligt<ref>Den årlige Østtællingen</ref>
|åben          = [[1934]]
|ejer          = [[Banedanmark]]
|operatør      = [[DSB]]
|karakter      = 
|materiel      = [[Litra SA]] og [[Litra SE|SE]]
|linjelængde   = 170 km
|sporlængde    = 
|antalspor     = 
|sporvidde     = 1.435 mm
|el            = 
|makshastighed = 120 km/t
}}
[[Fil:DSB SA8145.jpg|thumb|Et [[S-tog#Fjerde generation|4. generations]] S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne.]]
[[Fil:S-tog Kopenhagen.svg|thumb|Kort over s-togsnettet pr. 2019]]

'''S-tog''' er de [[københavn]]ske [[tog|lokaltog]], der forbinder den indre by med [[Hillerød]], [[Klampenborg]], [[Frederikssund]], [[Farum]], [[Høje-Taastrup]] og [[Køge]]. Banenettet de betjener, som også omfatter [[Ringbanen]], kaldes '''S-banen'''.

S-banen har en længde på ca. 170 km [[dobbeltspor]] og 87 [[Jernbanestation|stationer]], heraf 32 stationer inden for det centrale område, zone 1 og 2, svarende til [[Københavns Kommune|Københavns]] og [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]] kommuner. Der er syv [[Linje (trafik)|linjer]], hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der foretages cirka 357.000 rejser fordelt på de cirka 1.100 afgange i døgnet. Driften varetages af den statsejede virksomhed [[DSB]], mens spor, signaler mv. ejes af det ligeledes statsejede [[Banedanmark]]. Driften sker med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt ([[litra SA]]) og 31 4-vognstogsæt ([[litra SE]]).

== Historie ==
S-banen var et projekt, som havde til formål at [[Elektrificering|elektrificere]] det eksisterende nærbanenet omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i ''Elektrificeringskommisionen af 1926'', efter flere andre tilløb til planer. Kommissionen fremlagde betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til [[Klampenborgbanen|Klampenborg]], samt eventuelt [[Frederiksbergbanen|Frederiksberg-Vanløse]]-Hellerup skulle elektrificeres som de første – derefter strækningen til [[Nordbanen|Holte]], når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget af DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den [[3. april]] [[1934]], og løb fra [[Klampenborg Station|Klampenborg]] over [[Hellerup Station|Hellerup]] og [[Vanløse Station|Vanløse]] til [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]].

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, [[Hareskovbanen|Svanemøllen–Farum]] (omlagt fra [[Lygten Station|København L]]) og [[Frederikssundbanen|København H–Valby–Frederikssund]], etableredes nye spor langs den eksisterende bane [[Vestbanen|Valby–Høje Taastrup]], og anlagdes en helt ny bane [[Køge Bugt-banen|Dybbølsbro–Køge]]. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–[[Grøndal]] nedlagt til fordel for [[Københavns metro|metroen]], men til gengæld er den tidligere [[Godsbaneringen]] Grøndal–[[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]] omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C.<ref name="BYtrafik 4/1970">''Elektriske forstadsbaner 2. del'' af Kaj Hansen. BYtrafik 4/1970, s. 75-81.</ref> I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

== Navn ==
S'et i betegnelsen står på dansk ikke for noget bestemt, men er højst sandsynligt inspireret af det tyske "S-bahn" (forkortelse for ''Stadtbahn'' = stadsbane/bybane). Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i ''[[Politiken]]'' den 17. februar 1934 ''Den elektriske enquete''<ref name="poulsen 2009 47">John Poulsen: S-bane 1934-2009 side 47</ref>. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske [[sekskant]]ede [[skilt]]e med [[vingehjul]], "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en '''''s'''tation'' – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I [[Tyskland]] havde man i december 1930 taget betegnelsen [[S-Bahn]] i brug<ref name="poulsen 2009 46">John Poulsen: S-bane 1934-2009 side 46</ref>, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i [[Berlin]] og Schnellbahn ("hurtigbane") ved [[Hamborg]]. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-banen<ref name="poulsen 2009 47" />.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for ''stiv køreplan'', hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.<ref>kilde: Vor tids leksikon, 1951</ref>

I DSB's årsberetning for finansåret 1933-1934 står følgende: "Baner med en stiv køreplan betegnes S-baner, og ved indgangen til disses stationer opstilles et S-mærke".

== Strækninger ==
[[Fil:S-train line B on Hareskovbanen 01.JPG|thumb|4. generations S-tog på Hareskovbanen.]]
[[Fil:S-train line C on Boulevardbanen.jpg|thumb|Boulevardbanen ved Østerport Station.]]
S-togsnettet omfatter følgende strækninger:
* '''Den centrale strækning''' mellem Valby og Hellerup (åbnet 1934 i to etaper, hhv. Hellerup–København H og København H–Valby; Østerport-København H indgår i [[Boulevardbanen]])
* 6 radiale strækninger:
** '''[[Køge Bugt-banen]]''' mellem Køge og Dybbølsbro (strækningen Dybbølsbro–Vallensbæk åbnet i [[1972]], forlænget til Hundige i [[1976]], forlænget til Solrød Strand i [[1979]], forlænget til Køge i [[1983]])
** '''[[Høje Taastrup-banen]]''' mellem Høje Taastrup og Valby (strækningen Valby–Glostrup åbnet [[1953]], forlænget til Taastrup i [[1963]], i [[1986]] forlænget til Høje Taastrup)
** '''[[Frederikssundbanen]]''' mellem Frederikssund og Valby (strækning Valby–Vanløse åbnet i [[1941]], forlænget til Ballerup i [[1949]], forlænget til Frederikssund i [[1989]] – dog kun med enkeltspor mellem Ballerup og Veksø frem til [[2000]] og mellem Veksø og Frederikssund frem til [[2002]])
** '''[[Hareskovbanen]]''' mellem Farum og Svanemøllen (1906, opgraderet til S-tog [[1977]]).
** '''[[Nordbanen]]''' mellem Hillerød og Hellerup (strækning Hellerup–Holte åbnet i [[1936]], forlænget til Hillerød i [[1968]])
** '''[[Klampenborgbanen]]''' mellem Klampenborg og Hellerup (åbnet 1934)
* '''[[Ringbanen]]''' mellem Hellerup og København Syd(Ringbanen, strækningen Hellerup–Grøndal åbnet 1934, forlænget til den midlertidige station [[C. F. Richs Vej Station|C. F. Richs Vej]] før Flintholm i [[2002]], forlænget til Flintholm i [[2004]], forlænget til den midlertidige station ved Ny Ellebjerg i [[2005]] og til den permanente af samme navn i [[2006]]. (Nu København Syd))

Desuden var strækningen mellem Grøndal og Frederiksberg (åbnet 1934 som del af den første strækning fra Klampenborg) en del af S-togsnettet indtil Frederiksberg–Solbjerg blev nedlagt i [[1998]] og fra [[2002]] erstattet af metroen. Den resterende strækning blev nedlagt i 2000.

De radiale strækninger er tilsluttet den centrale strækning med tre fra syd og vest (Køge Bugt-banen, Høje Taastrup-banen og Frederikssundsbanen), samt tre fra nord og nordvest (Hareskovbanen, Nordbanen og Klampenborgbanen). Systemet er opbygget, så et tog fra en given sydlig strækning kan fortsætte ad en hvilken som helst af de tre nordlige og omvendt. Desuden har Ringbanen forbindelse til Nordbanen og Klampenborgbanen i Hellerup, men det benyttes normalt kun i forbindelse med Klampenborgbanen.

Af de forskellige strækninger er Køge Bugt-banen den eneste, der fra starten er bygget som S-bane. Den centrale strækning samt Frederikssundsbanen, Hareskovbanen, Nordbanen, Klampenborgbanen og den nordlige del af Ringbanen eksisterede i forvejen som almindelige jernbaner, hvor S-togene blot afløste de hidtidige lokaltog, mens den sydlige del af Ringbanen er en tidligere godsbane. Høje Taastrup-banen er dog også anlagt som S-bane, men de to S-togsspor er anlagt ved siden af de eksisterende fjerntogsspor på [[Vestbanen]].

=== Tidligere planer ===
Der har været diverse planer som ikke blev realiseret.
====Lundtoftebanen====
[[Lundtoftebanen]] skulle have gået fra [[Jægersborg]] mod nord langs [[Helsingørmotorvejen]], sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.

==== Tunnelbane ====
Fra 1941 var der planer om en [[tunnelbane]] under de centrale bydele.<ref>Afsnittet ''Trafikproblemer i Nørrebrogade før og nu'', s. 35-44 i ''Linie 5'' af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1972.</ref> Den kunne indebære en forbindelse mellem [[Hareskovbanen]], Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via [[strømskinne]] mellem [[Grøndal Station|Godthåbsvej]] og [[Fuglebakken Station|Fuglebakken]] med henblik på brug i tunnelen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne. De fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog blev leveret med sænkbar [[strømaftager]] til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system [[Københavns Metro|Metroen]].

==== Forlængelse til Roskilde og Helsingør ====

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-banen ad de eksisterende fjerntogsspor til [[Roskilde]]. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011<ref name=":0">[https://www.trafikdage.dk/abstracts_2011/23_JensWBrix.pdf Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør], Jens W. Brix, Trafikstyrelsen, Trafikdag 2011</ref> og 2019.<ref>[https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Kollektiv-trafik/Trafikale-analyser/S-tog-og-jernbane/Forundersoegelse-af-s-tog-til-roskilde S-tog til Roskilde] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201121002236/https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Kollektiv-trafik/Trafikale-analyser/S-tog-og-jernbane/Forundersoegelse-af-s-tog-til-roskilde |date=21. november 2020 }}, Trafik-, bygge og boligstyrelsen, 2019</ref>

I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på [[Kystbanen]] som løsning af kystbanens kapacitetsproblemer.<ref name=":0" />

== Tekniske forhold ==
=== Strøm ===
[[Fil:Herlev Station 05.jpg|thumb|Spor og køreledningsmaster ved Herlev Station.]]
Fra starten har S-banen været elektrificeret med 1500 [[Volt|V]] [[jævnspænding]] fra [[køreledning]]er.
Da togene senere havde svært ved at opfylde DSB's ønsker til en fast og hurtigere køreplan blev det undersøgt hvordan man kunne få lidt hurtigere tog uden for store omkostninger. Det viste sig at motorvognene var beregnet så motorerne maksimalt kunne levere 90% af det de reelt kunne. Derfor blev der taget en rask beslutning at forhøje kørelednings spændingen med 10% så togene kunne accelerere hurtigere.
Ved nye generationer af S-tog har det af hensyn til trafikken været et krav at både nye og ældre S-tog kan køre samtidig. Derfor kører S-tog på 1650 [[Volt|V]] [[jævnspænding]] idag (2022).
Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V [[vekselspænding]]. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

=== Spornet ===
[[Sporvidde]]n på S-banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 [[SI-præfiks|m]][[Meter|m]]. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m før [[Farum Station]] hvor der er [[enkeltspor]] på en bro over [[Mølleåen]]. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: [[Hvidovre Station|Hvidovre]]-[[Glostrup Station|Glostrup]] (1953-1963), [[Herlev Station|Herlev]]-[[Skovlunde Station|Skovlunde]] (1949-1970), Skovlunde-[[Ballerup Station|Ballerup]] (1949-1966), Ballerup-[[Veksø Station|Veksø]] (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-banen ligger parallelt med [[fjerntog]]ssporene på Vestbanen og [[Kystbanen]] mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-banen desuden tilsvarende med sporet på [[Lille Syd]].

Der er forbindelser til [[fjerntog]]ssporene i [[Køge Station|Køge]], [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]], [[Københavns Hovedbanegård|København H]], [[Østerport Station|Østerport]], [[Svanemøllen Station|Svanemøllen]], [[Lersøen Station|Lersøen]], [[Vigerslev Station|Vigerslev]] og Hellerup og til [[privatbane]]rne i Køge, [[Jægersborg Station|Jægersborg]] og Hillerød.<ref>{{Cite web |url=http://dk.trackmap.net/a |title=''Track map for central Copenhagen'', dk.trackmap.net, 23. december 2012 |access-date=13. februar 2017 |archive-date= 3. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160303181823/http://dk.trackmap.net/a |url-status=dead }}</ref>

Der er ingen sporforbindelser til [[Københavns Metro|metroen]], selvom der kan skiftes til den flere steder. Der var heller ikke var direkte forbindelse mellem S-banen og [[Københavns Sporveje]] i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved [[Lygten Station|København L / Slangerupbanens station]].

Overkørsler i niveau fandtes ved [[Virum Station|Virum]] indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne<ref name="BYtrafik 5/1970" /> og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

=== Stationer ===
{{uddybende|S-togsstationer}}
[[Fil:Bernstorffsvej Station.JPG|thumb|[[Bernstorffsvej Station|Bernstorffsvej]] fra 1936, en af de første stationer bygget til S-togene.]]
[[Fil:Kopenhagen-dsb-s-bahn-s-bahnlinie-f-583172.jpg|thumb|[[Danshøj Station|Danshøj]] fra 2005, en af de nyeste stationer på S-banen.]]
[[Fil:Carlsberg Station construction 01.JPG|thumb|Anlæggelse af Carlsberg Station i 2014.]]
Der er 87 stationer, der betjenes i den almindelige drift. To stationer, [[Kildedal Station|Kildedal]] og [[Vinge Station|Vinge]], betjenes dog ikke nat efter fredag og lørdag. Derudover er der [[Høvelte Trinbræt]], hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til [[Høvelte Kaserne]]. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), [[Fasanvej Station|Solbjerg]] (1986-2000) og [[Lindevang Station|Lindevang]] (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: [[Ellebjerg Station|Ellebjerg]] (1972-2007, erstattet af [[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]]/[[København Syd Station|København Syd]]) og [[Enghave Station|Enghave]] (1934-2016, erstattet af [[Carlsberg Station|Carlsberg]]). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af [[Valby Station|Valby]]), [[C.F. Richs Vej Station|C.F. Richs Vej]] (2002-2004, erstattet af [[Flintholm Station|Flintholm]]) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således [[Glostrup Station|Glostrup]] og [[Taastrup Station|Taastrup]], der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som [[Østerport Station|Østerport]] fra 1897 og [[Københavns Hovedbanegård]] fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af [[Vesterport Station|Vesterport]], [[Nordhavn Station|Nordhavn]] og [[Svanemøllen Station|Svanemøllen]], da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er [[Favrholm Station]] der åbnede for driften ved køreplansskiftet 10. december 2023, 

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende [[perron]] eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne efterhånden gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret et af slagsen. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i række tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne revet ned.

En enkelt station, [[Nørreport Station|Nørreport]], er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af [[Tårnby Station|Tårnby]] og [[Københavns Lufthavn, Kastrup Station|Københavns Lufthavn, Kastrup]] i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er [[Nørrebro Station|Nørrebro]] fra 1930, der er den eneste [[højbane]]station i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på [[dæmning]]er, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører [[Rødovre Station|Rødovre]], hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og [[Lyngby Station|Lyngby]] hvor [[Lyngby Omfartsvej]] er ført hen over stationsbygningen.

=== Signaler ===
Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige [[DSB]]-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye [[sikringsanlæg]] med [[togkontrolsystem]]et [[HKT]]. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med [[Herlev Station|Herlev]] som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt [[Communication-based train control|CBTC-system]], der også skulle dække den resterende del af S-banen. Som den første strækning omstilledes [[Hillerød Station|Hillerød]]-[[Jægersborg Station|Jægersborg]], mens resten af S-banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

=== Anden trafik ===
Til daglig fungerer S-banen som et isoleret system ,og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af [[veterantog]], [[arbejdskøretøj]]er og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne [[persontog]], der benyttede S-banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og [[Bispebjerg]] indgik indtil indvielsen af [[Øresundsforbindelsen]] i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af [[Dan Link]]-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

== Gældende køreplan ==
I tidens løb er S-banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 11. december 2022. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.<ref name="Køreplan">[https://www.dsb.dk/globalassets/pdf/koereplaner/s-tog/s23/s-tog-s23.pdf Køreplan for S-tog], gyldig fra 11. december 2022, dsb.dk.</ref>

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af [[Langgade Station|Langgade]], [[Peter Bangs Vej Station|Peter Bangs Vej]], [[Jyllingevej Station|Jyllingevej]], [[Islev Station|Islev]], [[Kildedal Station|Kildedal]] og [[Vinge Station|Vinge]], der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.<ref name="Køreplan" />

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag.<ref>[http://www.dsb.dk/Om-DSB/Presse/Pressemeddelelser/S-tog-om-natten-i-hele-2010/ S-tog om natten i hele 2010], pressemeddelelse den 18. maj 2010 fra DSB</ref> Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal og Vinge. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat.<ref name="Køreplan" /> Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

=== Mandag-fredag i dagtimerne ===
{|class="wikitable sortable"
! Linje
! Oprettet
! class="unsortable" | Strækning 
! Hyppighed
! class="unsortable" | Bemærkninger
|-
| {{S-togslinje A}} 
| {{dts|format=dmy|1934|maj|15}}<ref name="BYtrafik 3/1970">''Elektriske forstadsbaner 1. del'' af Kaj Hansen. BYtrafik 3/1970, s. 66-69.</ref>
| [[Hundige Station|Hundige]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Hillerød Station|Hillerød]]
| 10
| Uden stop Hellerup - Lyngby - Holte.
|-
| {{S-togslinje B}} 
| {{dts|format=dmy|1936|maj|15}}<ref name="BYtrafik 3/1970" />
| [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Farum Station|Farum]]
| 10
|
|-
| {{S-togslinje Bx}} 
| {{dts|format=dmy|1953|oktober|4}}<ref name="BYtrafik 4/1970" />
| [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Buddinge Station|Buddinge]]
| (20)
| Kun i myldretiden og ikke i uge 27-32. Uden stop Glostrup - Danshøj.
|-
| {{S-togslinje C}} 
| {{dts|format=dmy|1950|maj|14}}<ref name="BYtrafik 4/1970" />
| [[Frederikssund Station|Frederikssund]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Klampenborg Station|Klampenborg]]
| 10
| Uden stop Husum - Vanløse og Flintholm - Valby. Hvert andet tog stopper på Vinge og Kildedal.
|-
| {{S-togslinje E}} 
| {{dts|format=dmy|1968|maj|26}}<ref name="BYtrafik 5/1970">''Elektriske forstadsbaner 3. del'' af Kaj Hansen. BYtrafik 4/1970, s. 99-102.</ref>
| [[Køge Station|Køge]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Holte Station|Holte]]
| 10
| Uden stop Ishøj - Ny Ellebjerg.
|-
| {{S-togslinje F}} 
| {{dts|format=dmy|1934|april|3}}<ref name="BYtrafik 3/1970" />
| [[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]] – [[Flintholm Station|Flintholm]] – [[Hellerup Station|Hellerup]]
| 5
|
|-
| {{S-togslinje H}} 
| {{dts|format=dmy|1987|maj|31}}
| [[Ballerup Station|Ballerup]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Østerport Station|Østerport]]
| 20
| 
|}

=== Aften, lørdag, søndag og nat efter fredag og lørdag ===
{|class="wikitable sortable"
! Linje
! class="unsortable" | Strækning 
! Hyppighed <br />dagtimer/aften/nat
! class="unsortable" | Bemærkninger
|-
| {{S-togslinje A}} 
| [[Køge Station|Køge]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Hillerød Station|Hillerød]]
| 10/20/30
|
|-
| {{S-togslinje B}} 
| [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Farum Station|Farum]]
| 10/20/30
|
|-
| {{S-togslinje C}} 
| [[Frederikssund Station|Frederikssund]] – [[Københavns Hovedbanegård|København H]] – [[Klampenborg Station|Klampenborg]]
| 10/20/30
| Stopper ikke på Vinge og Kildedal om natten.
|-
| {{S-togslinje F}} 
| [[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]] – [[Flintholm Station|Flintholm]] – [[Hellerup Station|Hellerup]]
| 10/10/30
|
|}

== Nedlagte linjer ==
Foruden de eksisterende linjer, har der i tidens løb eksisteret en række andre linjer, hovedsageligt som forstærkning i dagtimerne og myldretiden. Med mindre andet er angivet, standsedes ved alle stationer undervejs, ligesom alle linjer havde 20-minuttersdrift. I de fleste tilfælde er de angivne datoer de officielle køreplansskift, typisk en søndag. I praksis har første og sidste dag for en del linjer været den efterfølgende mandag hhv. den foregående fredag.

Der har ikke eksisteret nogen linje D, G, I eller J, de to første fordi de lyder for meget som E, hvilket kan føre til forvekslinger.<ref>''Bogstavforvirring på S-banen'' af Thomas Meisel Rasmussen. Ud & Se 9/2014, s. 64.</ref> Til gengæld har Ex og H hver især været benyttet som betegnelse for to forskellige linjer. I 2002 var det på tale at omdøbe linje A+ til E+, men det blev opgivet, da passagererne havde vænnet sig til linjens navn.<ref>''HT/HUR-linjeændringer 15.9.02'' i Busfronten 164/2002, s. 11-12.</ref> Ikke desto mindre nåede de daværende [[togviserskilt]]e at typen flapskilte på stationerne at få E+ blandt valgmulighederne, der i øvrigt også talte [[Helsingør Station|Helsingør]], selvom der aldrig har kørt S-tog dertil.

Ud over de nævnte linjer nedenfor, har linje Bx desuden været inddraget i et par omgange. Første gang var fra 8. januar 2006, da [[Banedanmark]] ønskede at nedsætte antallet af linjer gennem [[Boulevardbanen]] i forbindelse med arbejdet på det nye sikringsanlæg DIC-S. Linjen genopstod året efter. Anden gang var i perioden 26. september – 18. november 2011, hvor der gjordes forsøg på linje B med kørsel 9 gange i timen i myldretiden mellem Høje Taastrup og København H. I denne periode var linje Bx tilsvarende inddraget.<ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/s-tog-koreplan-minuttal-frekvens-linje-b/ ''S-tog tester køreplan uden faste minuttal på linje B''] – Pressemeddelelse fra DSB, 28. september 2011.</ref>

[[Fil:S-tog-plan.png|thumb|Et gammelt kort over S-tog linjerne]]

{|class="wikitable sortable"
! Linje
! Oprettet
! Nedlagt
! class="unsortable" | Strækning ved nedlæggelse 
! class="unsortable" | Bemærkninger
|-
| [[Linje A|{{S-togslinje A+}}]]
| {{dts|format=dmy|1993|september|25}}
| {{dts|format=dmy|2007|september|23}}
| [[Køge Station|Køge]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Østerport Station|Østerport]] (- [[Buddinge Station|Buddinge]])
| Kun i dagtimerne på hverdage, Østerport - Buddinge dog kun mandag-fredag. Indlemmet i linje A.
|-
| [[Linje A|Ax]]
| {{dts|format=dmy|1972|oktober|1}}
| {{dts|format=dmy|1992|maj|31}}
| [[Hundige Station|Hundige]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Østerport Station|Østerport]]
| Kun i myldretiden. Erstattet af linje K. <br />Uden stop Friheden - København H.
|-
| [[Linje B|{{S-togslinje Bb}}]]
| {{dts|format=dmy|1979|september|30}}
| {{dts|format=dmy|1987|maj|31}}
| [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Hellerup Station|Hellerup]]
| Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H.
|-
| [[Linje B|{{S-togslinje B+}}]]
| {{dts|format=dmy|1993|september|25}}
| {{dts|format=dmy|2007|september|23}}
| [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Holte Station|Holte]]
| Kun i dagtimerne på hverdage. Indlemmet i linje B.
|-
| [[Linje B|Bo]]
| {{dts|format=dmy|1969|september|29}}<ref>Notits s. 19 under ''Jernbanenyt - kort fortalt'', Jernbanen 7-8/1969.</ref>
| {{dts|format=dmy|1972|oktober|1}}
| [[Taastrup]] - [[København H]]
| Intern betegnelse for ekstrakørsel i myldretiden på linje B. Om morgenen kun Tastrup - København H, om eftermiddagen kun København H - Glostrup.<br />Uden stop Valby - København H.
|-
| [[Linje C|Cc]]
| {{dts|format=dmy|1979|september|30}}
| {{dts|format=dmy|1989|maj|27}}
| [[Ballerup Station|Ballerup]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Holte Station|Holte]]
| Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje H og L. <br />Uden stop Herlev - Vanløse, Vanløse - Valby, Hellerup - Lyngby.
|-
| [[Linje C|{{S-togslinje Cx}}]]
| {{dts|format=dmy|1966|december|5}}<ref>''S-togsnyt'', [[BYtrafik|medlemsblad]] for Sporvejshistorisk Selskab 6/1966, s. 96.</ref>
| {{dts|format=dmy|1993|september|25}}
| [[Ballerup Station|Ballerup]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]]
| Kun i myldretiden. Erstattet af linje H+. <br />Uden stop Jyllingevej - Valby.
|-
| [[Linje E|Ex]]
| {{dts|format=dmy|1968|maj|26}}<ref name="BYtrafik 5/1970" />
| {{dts|format=dmy|1972|oktober|1}}
| [[Ballerup Station|Ballerup]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Hillerød Station|Hillerød]]
| Kun i myldretiden. Erstattet af linje Cx. <br />Uden stop Herlev-København H, Østerport - Birkerød.
|-
| [[Linje E|{{S-togslinje Ex}}]]
| {{dts|format=dmy|1983|september|25}}
| {{dts|format=dmy|2007|september|23}}
| [[Køge Station|Køge]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Østerport Station|Østerport]]
| Kun i myldretiden. <br />Uden stop Ishøj - Ny Ellebjerg, Sjælør - København H.
|-
| [[Linje F|{{S-togslinje F+}}]]
| {{dts|format=dmy|2002|september|15}}
| {{dts|format=dmy|2007|september|23}}
| [[Ny Ellebjerg Station|Ny Ellebjerg]] - [[Flintholm Station|Flintholm]] - [[Klampenborg Station|Klampenborg]]
| Kun i dagtimerne. Indlemmet i linje F.
|-
| [[Linje F|Fx]]
| {{dts|format=dmy|1973|juni|3}}
| {{dts|format=dmy|1979|september|30}}
| [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]] - [[Vanløse Station|Vanløse]] - [[Nørrebro Station|Nørrebro]] - [[Hellerup Station|Hellerup]]
| Kun i myldretiden.
|-
| [[Linje H (1972-1979)|{{S-togslinje H (gammel)}}]]
| {{dts|format=dmy|1972|oktober|1}}
| {{dts|format=dmy|1979|september|30}}
| [[Ballerup Station|Ballerup]] - [[København H]] - [[Farum Station|Farum]]
| Erstattet af linje B og Cc.
|-
|[[Linje H|{{S-togslinje H+}}]]
| {{dts|format=dmy|1993|september|25}}
| {{dts|format=dmy|2007|september|23}}
| [[Frederikssund Station|Frederikssund]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Farum Station|Farum]]
| Kun i dagtimerne på hverdage. Erstattet af linje A og C.<br />Uden stop Emdrup - Vangede, Vangede - Buddinge, Buddinge - Bagsværd, Bagsværd - Værløse.
|-
| [[Linje A|{{S-togslinje K}}]]
| {{dts|format=dmy|1992|maj|31}}
| {{dts|format=dmy|1993|september|25}}
| [[Hundige Station|Hundige]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Østerport Station|Østerport]]
| Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje A+. <br />Uden stop Friheden - København H.
|-
| [[Linje B|{{S-togslinje L}}]]
| {{dts|format=dmy|1989|maj|27}}
| {{dts|format=dmy|1993|september|25}}
| [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup]] - [[Københavns Hovedbanegård|København H]] - [[Holte Station|Holte]]
| Kun i dagtimerne på hverdage. Ændret til linje B+.
|-
| {{S-togslinje M}}
| {{dts|format=dmy|1989|maj|27}}
| {{dts|format=dmy|2002|september|15}}
| [[C.F. Richs Vej Station|C.F. Richs Vej]] - [[Nørrebro Station|Nørrebro]] - [[Hellerup Station|Hellerup]]
| Erstattet af linje F+.
|}

== Midlertidig linje ==
Generelt har alle de linjer, der er blevet oprettet i tidens løb, været af permanent karakter. Ekstrakørsel og særlig kørsel ved spor- og anlægsarbejdet skiltes som normale linjer eller slet ikke. En egentlig midlertidig linje med eget linjebogstav eksisterede imidlertid i perioden 28. juli til 17. august 2014. Baggrunden var at anlægget af [[Nordhavnsvej]] betød, at strækningen mellem Svanemøllen og Hellerup måtte spærres, med den følge at linje B og E ikke kunne betjene Nordbanen i perioden. I stedet indsattes en midlertidig [[linje M]] fra Hillerød til Hellerup og videre ad Ringbanens spor til Ny Ellebjerg.<ref>{{Cite web |url=http://www.dsb.dk/trafikinformation/aendringer-i-trafikken/?trafficType=Planned&trafficId=34176 |title=''Ændret køreplan for alle S-tog i tre uger'', dsb.dk |access-date=18. juli 2014 |archive-date=23. juli 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140723004633/http://www.dsb.dk/trafikinformation/aendringer-i-trafikken/?trafficType=Planned&trafficId=34176 |url-status=dead }}</ref> Linje M genopstod fra 30. juni til 16. juli 2017 med samme linjeføring som sidst, da sporarbejde spærrede strækningen mellem Østerport og Svanemøllen og dermed afskar linje B og E fra Nordbanen endnu en gang.<ref>{{Cite web |url=http://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-drift/s---fase-3/ |title=''Ændringer på alle S-togs linjer og Togbusser mellem Østerport og Hellerup'', dsb.dk |access-date=21. april 2017 |archive-date=17. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170717232109/http://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-drift/s---fase-3/ |url-status=dead }}</ref> Desuden kørte linje M tre aftener i juni 2024 i forbindelse med arbejde på Svanemøllebroen.<ref>{{Cite web |url=https://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-drift/449---nht-hl/  |title=''Tre aftener med Togbusser mellem Nordhavn og Ryparken/Hellerup'' |access-date=12. juni 2024 |archive-date=11. juni 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240611145419/https://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-drift/449---nht-hl/ |url-status=dead }}</ref>

{| class="wikitable sortable"
! Linje
! Første dag
! Sidste dag
! class="unsortable" | Strækning ved nedlæggelse 
! class="unsortable" | Bemærkninger
|-
| {{S-togslinje M}}
| {{dts|format=dmy|2014|juli|28}}
| {{dts|format=dmy|2024|juni|18}}
| [[København Syd Station|København Syd]] - [[Nørrebro Station|Nørrebro]] - [[Hellerup Station|Hellerup]] - [[Hillerød Station|Hillerød]]
| Erstatning af linje B og E på Nordbanen 28. juli - 17. august 2014 og 30. juni - 16. juli 2017. Desuden om aftenen 11., 13. og 18. juni 2024.
|}

== Rullende materiel ==
[[Fil:1st generation S-train at Lyngbyvej station.jpg|thumb|1. generations S-tog på [[Ryparken Station|Lyngbyvej Station]] (1968){{byline|Gunnar W. Christensen, tog-billeder.dk}}]]
[[Fil:DSB S-tog FS 7292 Østerport cropped.jpg|thumb|2. generations S-tog ved [[Østerport Station]] (2001)]]
[[Fil:3. Generation Danshøj.jpg|thumb|3. generations S-tog m. ASEA-eludrustning v. [[Danshøj Station]] (2006)]]
[[Fil:Stog.jpg|thumb|4. generations S-tog.]]
[[Fil:Inside of a 4th Generation S-Train.jpg|thumb|Interiør i 4. generation]]

DSB inddeler selv S-togsmateriellet i leveringer, men da der ikke er stor forskel på en del af leveringerne, giver det mere mening at opdele materiellet i generationer. Der har kørt fire generationer af materiel på S-banen. I dag er det kun 4. generation, der kører.

=== Første generation ===
{{hovedartikel|S-tog (1. generation)}}
Ved S-banen åbning i 1934 bestod [[togsæt]]tene af to [[motorvogn]]e og en [[mellemvogn]]. Senere gik man over til, at togsættene bestod af lige mange motorvogne og styrevogne/mellemvogne uden motor. [[Frichs|Frichs A/S]] leverede motorvognene og [[Bombardier Transportation Denmark|Scandia]] i [[Randers]] leverede mellem- og styrevogne uden motor. Togene kørte frem til 1978, og blev populært omtalt som ''de brune tog'' fra 1967, da de røde 2. generations-tog blev introduceret.

=== Anden generation ===
{{hovedartikel|S-tog (2. generation)}}
2. generations S-tog (betegnet MM-FU-MU-FS og populært kaldet ''madkasserne'') var i drift fra 1967 til 2007. Togsættene blev bygget af Frichs i Århus og Scandia i Randers. De blev leveret mellem 1967 og 1978. Frichs byggede, som den sidste opgave for DSB, den halvdel af alle vognene, der havde motor, mens Scandia byggede vognene uden motor. Da togene blev sat i drift, blev de hurtigt populære pga. deres komfort og den friske røde farve, som hidtil var forbeholdt lyntogene.

=== Tredje generation ===
{{hovedartikel|S-tog (3. generation)}}
3. generations S-tog (betegnet FC-MC-MC-FC) kørte i perioden 1986-2006. Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En årsag var, at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt à 4 vogne, først 4 [[prototype]]togsæt, hvor 2 sæt havde el-udrustning fra [[GEC]] og 2 sæt med [[ASEA]] (i trafik 1979).

=== Fjerde generation ===
{{hovedartikler|Litra SA|Litra SE}}
4. generations S-tog, der findes i to udgaver – en lang med 8 vogne (betegnet Litra SA) og en kort med 4 vogne (betegnet Litra SE) – er i dag de eneste der kører på S-togsnettet. Togsættene er bygget af [[Alstom]] og [[Siemens AG|Siemens]] fra [[1996]] (første 8 togsæt - litra SA) og videre levering fra [[1999]] til [[2006]] (de blev samlet hos [[ADtranz]]/Bombardier i Randers). Den nyeste generation af S-tog er kendetegnet ved de brede vognkasser, der giver mulighed for, at tre personer kan sidde på hvert sæde og gennemgang i hele togsættets længde.

== Asbestsagen ==
I december 2006 kunne [[DR]] afsløre, at der frem til [[2005]] havde været S-tog i drift, der var isoleret med det sundhedsskadelige [[mineral]] [[asbest]]. DSB fik tilladelse til fortsat at anvende tog isoleret med asbest under den betingelse, at asbesten enten blev fjernet eller forseglet senest i [[1988]].

[[Arbejdstilsynet]] fandt i [[1998]] ved en inspektion løs asbest og asbeststøv i flere vogne, og informerede DSB om faren herved, men der blev hverken givet påbud eller indgivet politianmeldelse. Efterfølgende blev togene inspiceret af DSB selv, der fandt brud på forseglingen i 9 ud af 10 S-tog.

Som følge af pressens omtale, erkendte DSB at have fejlet mht. at beskytte de ansatte, og at følge op på de sager, hvor ansatte var blevet syge som følge af asbest. DSB fik aldrig udført luftmålinger, der kunne afdække, hvor stor en helbredsrisiko bruddet på forseglingerne udgjorde. I de 12 forgående år var 22 DSB-medarbejdere dog blevet tilkendt erstatning for at være blevet syge af at arbejde med asbest.

Efterfølgende kom det frem, at der så sent som november [[2006]] har været S-tog med asbest i drift. Der var kun tale om en enkelt vogn, som var blevet omnummereret efter et uheld i [[1978]] på [[Langgade Station]].

En undersøgelse af sagen bestilt af DSB blev offentliggjort i januar 2007. Den placerede ansvaret for manglende indgriben hos direktøren for DSB S-tog, [[Benny Würtz]], der blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Nogle mener at asbestsagen havde kraftig indvirken på driften af 2. generations S-tog i [[2006]]. I den sidste del af andet halvår var togene så godt som midlertidigt forsvundet fra S-banen, samtidig med de sideløbende asbestundersøgelser i de få endnu bevarede togsæt.

== Graffiti ==
[[Fil:4th generation S-train at Copenhagen Central Station.jpg|thumb|4th generation S-train at Copenhagen Central Station.jpg|S-tog med graffiti, her fotograferet på [[Københavns Hovedbanegård]] i 2009.]]
S-togene har primært været i graffiti-skrivernes søgelys siden den danske [[graffiti]]-kultur opstod i midten 1980'erne. I [[2017]] brugte [[DSB]] i alt 67,8 millioner kroner på at forebygge og bekæmpe graffiti på stationer og tog i hele landet. 40 millioner af dem blev alene brugt på at fjerne graffiti fra S-tog.<ref>{{Cite news
 | author = Kristoffer Poulsen
 | title = DSB skærper kampen mod graffiti: Det koster samfundet rigtig mange penge
 | publisher = [[DR Nyheder]]
 | date = 17. september 2018
 | url = https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/dsb-skaerper-kampen-mod-graffiti-det-koster-samfundet-rigtig}}</ref>

DSB brugte i [[2019]] omkring 50,4 millioner kroner på at rydde op efter graffiti og andet hærværk på DSB's tog. Ligeledes blev der i 2019 malet graffitihærværk på 286.080 m2 på 2.251 S-tog vogne.<ref>[https://www.dsb.dk/en/om-dsb/skole--og-studiemateriale/lar-om-graffiti/ Graffiti] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210329063721/https://www.dsb.dk/en/om-dsb/skole--og-studiemateriale/lar-om-graffiti/ |date=29. marts 2021 }}, [[DSB]], hentet 25. marts 2021</ref> DSB tager billeder af al den graffiti de renser af. Billederne ender i et arkiv, der gør det muligt at retsforfølge graffitimalere for gentagelsestilfælde, hvis de bliver anholdt.<ref>{{Cite news
 | author = Jonas Sahl
 | title = Graffiti koster DSB stigende antal millioner
 | publisher = [[Avisen.dk]]
 | date = 9. februar 2009
 | url = https://www.avisen.dk/graffiti-koster-dsb-stigende-antal-millioner_103468.aspx}}</ref>

== Fremtid ==
=== Kommende stationer ===

=== Konvertering af strækninger ===
[[Transportministeriet]] screenede i 2011 muligheden for forlængelse af S-tog nettet til hhv. [[Helsingør Station|Helsingør]] og [[Roskilde Station|Roskilde]]<ref name="trm2011">[http://trm.dk/da/publikationer/2011/rapport+-+screening+af+s-togsbetjening/ Rapport – screening af S-togsbetjening] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120126075952/http://www.trm.dk/da/publikationer/2011/rapport+-+screening+af+s-togsbetjening/ |date=26. januar 2012 }}, ''Transportministeriet''</ref><ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/118752-eksperter-groent-lys-for-s-tog-til-helsingoer-og-roskilde |title=Eksperter: Grønt lys for S-tog til Helsingør og Roskilde {{!}} Ingeniøren |access-date=29. november 2012 |archive-date=26. november 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121126025244/http://ing.dk/artikel/118752-eksperter-groent-lys-for-s-tog-til-helsingoer-og-roskilde |url-status=dead }}</ref>. Rapporten fastslog at en sådan forlængelse burde besluttes senest i 2014, for at projektet kunne koordineres med [[Signalprogrammet]]. Især forlængelse til Roskilde var forholdsvis nemt, da man kunne konvertere de to af de nuværende fire spor til S-togdrift. Efter 2019, hvor den nye bane til Ringsted åbnede, blev den gamle bane til Ringsted aflastet, og behovet for fire spor til fjerntog blev mindre. Roskilde Kommune besluttede imidlertid i november 2011, at man ikke ønskede en forlængelse af S-togsnettet til Roskilde.<ref>[http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=3849&newsid=5095 Fortsat nej tak til S-tog til Roskilde - Roskilde Kommune] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121130185631/http://roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=3849 |date=30. november 2012 }}, 30. november 2012</ref> Men i marts 2015 var der igen tale om at få S-tog til Roskilde, da byrådet i Roskilde ønskede at se på muligheden igen.<ref>{{cite web|url=http://roskilde.lokalavisen.dk/klar-til-at-se-paa-s-tog-/20150328/artikler/703269683|title=Klar til at se på S-tog|publisher=Roskilde Avis|date=28. marts 2015|access-date=28. marts 2015|archive-date= 2. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150402165629/http://roskilde.lokalavisen.dk/klar-til-at-se-paa-s-tog-/20150328/artikler/703269683|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://roskilde.dk/nyheder/roskildedk/s-togs-rapport-klar-til-politisk-vurdering|publisher=[[Roskilde Kommune]]|title=S-togs rapport klar til politisk vurdering|date=26. marts 2015|access-date=28. marts 2015|archive-date=29. marts 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210329063700/https://roskilde.dk/nyheder/roskildedk/s-togs-rapport-klar-til-politisk-vurdering/|url-status=dead}}</ref>

På [[Kystbanen]] er det skitseret at man afkorter regionaltogsdriften til Hellerup Station og nordpå ombygges banen til S-togsstandard.<ref name="trm2011" />

=== Andet ===
Spørgsmålet om en supplering af Boulevardbanen er igen blevet nævnt, da der nu kører op til 30 S-tog i timen i begge retninger mellem København H og Østerport. To forskere fra DTU Transport kom i 2008 med et forslag, der gik ud på at halvdelen af S-togene på hver linje (undtagen Ringbanen, Linje F) skulle køre i en ny tunnel, som placeredes cirka 1 km vest for Boulevardtunnellen<ref>{{Cite web |url=http://ing.dk/artikel/99808-trafik-professor-byg-ny-milliard-tunnel-til-s-tog-i-koebenhavn |title=Trafik-professor: Byg ny milliard-tunnel til S-tog i København {{!}} Ingeniøren |access-date=29. november 2012 |archive-date=17. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130117181329/http://ing.dk/artikel/99808-trafik-professor-byg-ny-milliard-tunnel-til-s-tog-i-koebenhavn |url-status=dead }}</ref><ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1187840.ece Ekstra Bladet - Ny linje til S-tog på tegnebrættet]</ref>. Enten fra Dybbølsbro eller København H via [[Forum Station|Forum metrostation]], østlige Nørrebro (omkring [[Sankt Hans Torv]]), [[Rigshospitalet]] og [[Vibenshus Runddel]] (hvor [[Cityringen]] senere fik en [[Vibenshus Runddel Station|station]]). Derefter skulle togene køre mod Farum mod [[Emdrup]] (med eller uden ny station hvor Ringbanen krydser) og togene mod Hillerød og Klampenborg skulle køre til Ryparken.<ref>{{Cite web |url=http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:78133/datastreams/file_2706937/content |title=orbit.dtu.dk |access-date=31. oktober 2012 |archive-date= 5. maj 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140505162515/http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:78133/datastreams/file_2706937/content |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.trafikdage.dk/papers_2008/alex_landex_199.pdf www.trafikdage.dk] (side 10)</ref>

I 2012 undersøgte [[Atkins]] for [[Furesø Kommune]] mulighederne for forlængelse af Hareskovbanen til Nordbanen ved [[Høvelte]]. Forslaget indeholdt en flytning af Farum Station til en beliggenhed langs [[Hillerødmotorvejen]].<ref>[http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=furesoe07&ID=69176 Forlængelse af Farumbanen til Nordbanen]</ref>

== Noter ==
{{reflist|2}}

== Kilder og litteratur ==
* ''Københavns S-bane 1934 - 1984'' af John Poulsen. Bane bøger, 1984. {{ISBN|87-88632-01-6}}
* ''S-banen 1934-2009'' af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. {{ISBN|978-87-91434-20-4}}
* Køreplaner fra DSB.
* Løbende omtale i [[BYtrafik]] og [[Busfronten]].

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Copenhagen S-train stations|S-togsstationer}}
{{Commonscat|Copenhagen S-train system}}
* [http://www.stog.dk DSB S-togs hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20010405040240/http://www.stog.dk/ |date= 5. april 2001 }}

{{s-tog}}
{{Togtrafik}}
{{Navboks København}}

{{lovende}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:S-tog| ]]
[[Kategori:DSB]]