Sandmusling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sandmusling
Sandmusling (Mya arenaria) ved Ho Bugt. Foto: Kirsten Poulsen
Sandmusling (Mya arenaria) ved Ho Bugt.
Foto: Kirsten Poulsen
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Mollusca (Bløddyr)
Klasse Bivalvia (Muslinger)
Orden Myoida
Familie Myidae
Slægt Mya
Art M. arenaria
Videnskabeligt artsnavn
Mya arenaria
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Den findes nedgravet i på op til 30 centimeters dybde i havbunden, og findes typisk på lavt vand. I Nordamerika drives kommercielt fiskeri for den.

Den kan blive op til 15 centimeter lang med aflange og bagtil gabende skaller. De er uden hængseltænder, men til gengæld findes en såkaldt båndplade i venstreskallen. Skallerne er hvidlige med en mørkere periostracum.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Sandmuslingen sidder dybt nedgravet i bunden, tit på så lavt vand, at bunden er tørlagt ved lavvande. Muslingen har et langt todelt ånderør. Det ene rør er til indstrømmende vand, og det andet til udstrømmende vand. På den måde får muslingen frisk iltrigt vand hen over sine gæller. Sandmuslingen lever af planktonorganismer, som den kan filtrere fra vandet. På enden af ånderøret har den nogle sanseceller, som kan opfatte lys. Hvis en skygge fra f.eks. en fjende bevæger sig hen over muslingen, kan den trække sit ånderør til sig.

Blandt dens naturlige fjender er strandskaden og strandkrabben.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]