Sandmusling

Sandmusling
	Sandmusling (Mya arenaria) fra Ho Bugt.; Foto: Kirsten Poulsen
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Mollusca (Bløddyr)
Klasse	Bivalvia (Muslinger)
Orden	Myoida
Familie	Myidae
Slægt	Mya
Art	M. arenaria
Videnskabeligt artsnavn
	Mya arenaria; Linnaeus 1758
	Hjælp til læsning af taksobokse

Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvands musling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Den findes typisk på lavt vand og lever nedgravet i ned til 30 centimeters dybde i havbunden. I Nordamerika fiskes sandmuslingen kommercielt.

De op til 15 centimeter, aflange og bagtil gabende skaller er uden hængseltænder. Til gengæld har muslingen en såkaldt båndplade i venstreskallen. Skallerne er hvidlige med en mørkere periostracum.

Sandmuslingen er kommet til Danmark og Europa fra Nordamerika med vikingerne.^[1].

Levevis[redigér | rediger kildetekst]

Sandmuslingen lever dybt nedgravet i bunden, tit på så lavt vand, at bunden er tørlagt ved lavvande. Muslingen har et langt todelt ånderør. Det ene rør er til indstrømmende vand, det andet til udstrømmende vand. På den måde får muslingen friskt iltrigt vand hen over sine gæller. Sandmuslingen lever af planktonorganismer, som den filtrerer fra vandet. På enden af ånderøret sidder nogle sanse celler, som kan opfatte lys. Hvis en skygge fra f.eks. en fjende bevæger sig hen over muslingen, kan den trække sit ånderør til sig.

Blandt dens naturlige fjender er strandskaden og strandkrabben.