Sans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Sans (flertydig).

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen. De fem sanser er synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen.

Definition af sans[redigér | redigér wikikode]

Sanserne hører videnskabeligt under fysiologien og klinisk under neurologien. Der er udbredt enighed blandt fysiologer om at mennsket har fem sanser

Neurologer taler i klinisk patologisk sammenhæng om ni sanser. Andre dyrearter kan have andre sanser, se nedenfor.

Den videnskabelige definition af en sans er: "Et system som består af en sansecelle eller en gruppe af sanseceller som giver respons på en bestemt fysisk type energi og som svarer til et bestemt område (eller en gruppe af områder) i hjernen, hvor signalerne bliver modtaget og fortolket". Der er generelt enighed om denne definition blandt lægerne.

Nogle mener at mennesker også har sans for fx

Det har intet med fysiologi at gøre, men med psykologi.

Der skelnes imellem sansning og perception. Perception er behandling af sansedata på et højere niveau.

Liste af sanser i organismer[redigér | redigér wikikode]

  • Synssansen (elektromagnetisk stråling på nethinden).
  • Høresansen (mekaniske vibrationer i luften rammer det indre øre).
  • Smagssansen (neurokemisk reaktion på tungen)
  • Lugtesansen (neurokemisk reaktion i næsen)
  • Følesansen som kan underopdeles i nedenstående modaliteter:

Næsten alle sanser kan underopdeles, men grundlæggende er der seks sanser, med underopdelinger. Visse smertekvaliteter opstår også som kemisk medierede og derfor er smag og lugt ikke de eneste kemiske sanser.

Sanser, andre dyrearter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]