Sarin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sarins strukturformel

Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser. Som kemisk våben anser FN den for at være et masseødelæggelsesvåben, og stoffet er forbudt ifølge flere konventioner, blandt andet Konventionen om kemiske våben af 1997. Ved rumtemperatur er sarin en farveløs, lugtfri væske som let fordamper. Som andre nervegasser angriber sarin nervesystemet.

Stoffet er et organofosfat, dvs. et stof som benyttes i mange almindelige bekæmpelsesmidler. Sarin er en kraftig inhibitor af det biologiske stof acetylkolinesterase, som opfanger neurotransmitteren acetylkolin i synapsespalten mellem to nerveceller.[1] Ved at hæmme acetylkolinesterase vil der ske en ophobning af acetylkolin i synapsespalten, og det vil dernæst medføre en for kraftig parasympatisk reaktion.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Hvis sarin bliver optaget gennem huden, munden eller lungerne i en koncentration, svarende til kun 0,01 mg/kg kropsvægt, vil symptomerne på grund af den inhiberende virkning på acetylkolinesterase blandt andet være løbende næse, brystsmerter (kvælningsfornemmelse), kontraherede pupiller og åndenød. Ofret mister efterhånden kontrollen over alle kropsfunktioner. Fasen afsluttes med kramper, som til slut fører til bevidstløshed. derefter kvæles ofret som følge af de krampagtige spasmer. Alt dette sker som oftest i løbet af bare et minut. Personer som overlever, risikerer permanent neurologisk skade.

Det siges, at sarin er over 500 gange mere dødelig end cyanid.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sarin er et af flere kemiske kampstoffer, der blev dumpet i Skagerrak efter 2. verdenskrig. Saddam Hussein brugte sarin mod den kurdiske befolkning i det nordlige Iraq i 1988, og der er klare beviser for, at det var sarin, som blev brugt mod civilbefolkningen i Damaskus den 21. august 2013[2].

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  • Om Sarin, fra Council on Foreign Relations (engelsk)