Schelto van Heemstra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Schelto van Heemstra

Schelto van Heemstra.jpg

Personlig information
Født 14. november 1807 Rediger på Wikidata
Groningen Rediger på Wikidata
Død 20. december 1864 (57 år) Rediger på Wikidata
De Bilt Rediger på Wikidata
Dødsårsag Lungebetændelse Rediger på Wikidata
Far Willem Hendrik van Heemstra Rediger på Wikidata
Søskende Frans Julius Johan van Heemstra Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Schelto van Heemstra, Baron Heemstra (født 14. november 1807 i Groningen, død 20. december 1864 i Martensdyk (hollandsk: Maartensdijk)) var en nederlandsk politiker. Han var premierminister fra 1861 til 1862.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Van Heemstra blev født i Groningen, søn af politikeren Willem Hendrik van Heemstra og Johanna Balthazarina van Idsinga. Van Heemstra gik på gymnasiet i Franeker og studerede jura i Groningen. Efter en kort periode som advokat i Leeuwarden blev han udpeget i 1830 som Grietman (omtrent sognerådsformand) for Doniawerstal.[1][2] Han deltog i tiårskampagnen (Tiendaagse Veldtocht) i 1831.[1] Han blev Grietman i Oostdongeradeel i 1840 og i 1844 indtrådte han i Tweede Kamer (andetkammeret) i Haag på vegne af provinsen Friesland.[3] I den stilling var han en del af en gruppe ledet af Johan Rudolph Thorbecke kaldet "Nimandsgruppen", som foreslog ændringer af den nederlandske forfatning. Selv om forslaget blev afvist i 1845, førte det til forfatningsreformen fra 1848.[1]

Van Heemstra var kongens kommissær for Utrecht fra 1850 til 1858 og for Zeeland fra 1858 til 1860.[3]

I marts 1861 blev Van Heemstra udnævnt til indenrigsminister i Van Hall-Van Heemstra-kabinettet. Som minister var han - sammen med Van Hall - ansvarlig for indførelsen af lovgivningen om opførelse af statsbaner.[1] Efter Jacob van Zuylen van Nijevelts fratræden i november 1861 blev han formand for Ministerrådet (Ministerraad), et embede nu kendt som premierminister. Hans forslag til statsbudgettet blev afvist af parlamentet i december samme år, hvilket førte til kabinettets fald og dets formelle fratrædelse i februar 1862. I 1862 fik han tildelt æresbetegnelsen som premierminister.[1]

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Van Heemstra blev tildelt Den Nederlandske Løves Orden og Egekrone-ordenen.[3]

Familie[redigér | redigér wikikode]

Han var gift med Henriëtte Hildegonde de Waal i juni 1833 med hvem han havde seks børn. De Waal døde i maj 1857.[2] I maj 1858 giftede han sig med Marianna A.J. Storij van Blokland.[1][4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f Nederlandsch Biografisch Woordenboek (NNBW) (hollandsk). Leiden: Sijthoff. 1910-1937. s. 558-559 – via Huygens Institute. 
  2. ^ a b A.J. van der Aa (1853). Biographisch Woordenboek der Nederlanden (hollandsk). Haarlem: J.J. van Brederode. s. 275-277 – via Huygens Institute. 
  3. ^ a b c "Nekrologie". Middelburgsche courant (hollandsk). 22. december 1896. s. 1 – via Delpher. 
  4. ^ "Mr. S. baron van Heemstra". Parlement & Politiek (hollandsk). University of Leiden.