Sighetu Marmației
| Sighetu Marmației Sighetu Marmației, Máramarossziget, Marmaroschsiget  | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
 Rumænien | ||
| Borgmester |
Vasile Moldovan[1] | ||
| Rumæniens distrikter | Maramureș | ||
| Postnr. |
435500 | ||
| Nummerpladebogstav(er) |
MM | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 32.795 (2021) | ||
| Andet | |||
| Tidszone |
sommertid UTC+2 UTC+3 | ||
| Højde m.o.h. |
274 m | ||
| Oversigtskort | |||
 | |||
  Sighetu Marmației Sighetu Marmațieis beliggenhed i Rumænien 47°55′51″N 23°53′41″Ø / 47.9309444°N 23.8946944°ØKoordinater: 47°55′51″N 23°53′41″Ø / 47.9309444°N 23.8946944°Ø | |||
Sighetu Marmației (rumænsk udtale: [ˌsiɡetu marˈmat͡si. ej], også stavet Sighetul Marmației; tysk: Marmaroschsiget eller Siget; ungarsk: Máramarossziget, (
hør); ukrainsk: Сигіт; jiddisch: סיגעעט), indtil 1960 Sighet, er en den største by i distriktet Maramureș i det nordvestlige Rumænien.
Byen har 32.795 (2021) indbyggere.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Sighetu Marmației ligger ved sammenløbet af floderne Iza og Tisza på grænsen til Ukraine, over for den ukrainske by Solotvyno.
Nærliggende samfund omfatter: Sarasău, Săpânța, Câmpulung la Tisa, Ocna Șugatag, Giulești, Vadu Izei, Rona de Jos og Bocicoiu Mare i Rumænien, Bila Cerkva og Solotvyno i Ukraine (Zakarpattia Oblast). Byen administrerer fem landsbyer: Iapa (Kabolapatak), Lazu Baciului (Bácsiláz), Șugău (Sugó), Valea Cufundoasă (Mélypatak) og Valea Hotarului (Határvölgy).
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Området har været befolket siden Hallstatt-perioden, og det beboede område ligger i Tiszadalen, som er en vigtig rute, da den er den eneste adgang til den ellers bjergrige, tyndt befolkede region. Efter Erobringen af Ungarn i 895 blev området en del af Kongeriget Ungarn. Den første omtale af en bebyggelse stammer fra det 11. århundrede, og byen som sådan blev første gang nævnt i 1326. I 1352, var det en fri kongelig by[2] og hovedstaden i Maramureș comitatus, lige uden for Transsylvanien.
Som følge af Wienerdiktatet fra august 1940 under Anden Verdenskrig kom den under Ungarns administration under krigen.[3] Med Fredsaftalerne i Paris (1947) ved afslutningen af Anden Verdenskrig blev Wienerpræmierne annulleret, og Sighetu Marmației, der havde været administreret af Rumænien siden oktober 1944, blev formelt tilbageført til landet i 1947.
I 1948 iværksatte den nye Socialistiske Republik Rumænien nationaliserede byens fabrikker, tre forlag og banker.
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
Elie Wiesel's hus i Sighet
Kulturpalads
Romersk katolsk kirke
Reformeret kirke
Tidligere administrationsbygning
Sighet landsbymuseum
_-_IMG_02.jpg)
.JPG)
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Ivanciuc, Teofil. "Primele atestări ale târgurilor de coroană maramureşene (De tidligste omtaler af de kongelige markedsbyer i Maramureş)". Revista Arhivei Maramureşene (engelsk). (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Øjeblikke fra byens historie på primaria-sighet.ro 31. maj 2014 via web.archive.org hentet 10.februar 2023
|