Sighetu Marmației

Sighetu Marmației
Sighetu Marmației, Máramarossziget, Marmaroschsiget
Sighetu Marmației; Sighetu Marmației, Máramarossziget, Marmaroschsiget
Sighetu Marmațieis byvåben	Sighetu Marmațieis byflag
Overblik
Land	Rumænien
Rumæniens distrikter	Maramureș
Borgmester	Vasile Moldovan
Postnr.	435500
Nummerpladebogstav(er)	MM
Demografi
Indbyggere	32.793 (2021)
Andet
Tidszone	sommertid; UTC+2; UTC+3
Højde m.o.h.	274 m
Oversigtskort
	Kommunens beliggenhed i distriktet Maramureș
	Sighetu Marmației Sighetu Marmațieis beliggenhed i Rumænien 47°55′51″N 23°53′41″Ø / 47.9309444°N 23.8946944°Ø

Sighetu Marmației (rumænsk udtale: [ˌsiɡetu marˈmat͡si. ej], også stavet Sighetul Marmației; tysk: Marmaroschsiget eller Siget; ungarsk: Máramarossziget, ( hør); ukrainsk: Сигіт; jiddisch: סיגעעט), indtil 1960 Sighet, er en den største by i distriktet Maramureș i det nordvestlige Rumænien. Byen har 32.793 (2021) indbyggere.

Geografi

Sighetu Marmației ligger ved sammenløbet af floderne Iza og Tisza på grænsen til Ukraine, over for den ukrainske by Solotvyno.

Nærliggende samfund omfatter: Sarasău, Săpânța, Câmpulung la Tisa, Ocna Șugatag, Giulești, Vadu Izei, Rona de Jos og Bocicoiu Mare i Rumænien, Bila Cerkva og Solotvyno i Ukraine (Zakarpattia Oblast). Byen administrerer fem landsbyer: Iapa (Kabolapatak), Lazu Baciului (Bácsiláz), Șugău (Sugó), Valea Cufundoasă (Mélypatak) og Valea Hotarului (Határvölgy).

Historie

Området har været befolket siden Hallstatt-perioden, og det beboede område ligger i Tiszadalen, som er en vigtig rute, da den er den eneste adgang til den ellers bjergrige, tyndt befolkede region. Efter Erobringen af Ungarn i 895 blev området en del af Kongeriget Ungarn. Den første omtale af en bebyggelse stammer fra det 11. århundrede, og byen som sådan blev første gang nævnt i 1326. I 1352, var det en fri kongelig by^[2] og hovedstaden i Maramureș comitatus, lige uden for Transsylvanien.

Som følge af Wienerdiktatet fra august 1940 under Anden Verdenskrig kom den under Ungarns administration under krigen.^[3] Med Fredsaftalerne i Paris (1947) ved afslutningen af Anden Verdenskrig blev Wienerpræmierne annulleret, og Sighetu Marmației, der havde været administreret af Rumænien siden oktober 1944, blev formelt tilbageført til landet i 1947.

I 1948 iværksatte den nye Socialistiske Republik Rumænien nationaliserede byens fabrikker, tre forlag og banker.