Slaget ved Bannockburn
| Slaget ved Bannockburn | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Den skotske uafhængighedskrig | |||||||
 Bruce opildner sine tropper; en fantasifuld illustration fra Cassells "History of England", 1902 |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
 Skotland |  England |
||||||
| Ledere | |||||||
| Robert the Bruce | Edvard II af England | ||||||
| Styrke | |||||||
| Omkring 10.000 | 40-50.000 soldater af blandet kvalitet | ||||||
| Tab | |||||||
| Lette | ca. 700 ryttere og næsten 11.000 fodfolk | ||||||
Kong Alexander 3. af Skotland døde i 1286 uden at efterlade sig arvinger. Dette førte til langvarige og blodige kampe mellem adskillige tronprætendenter. Med engelsk hjælp lykkedes det i 1292 John de Balliol at vinde kongemagten. Blandt konkurrenterne var Robert the Bruce. I slaget ved Bannockburn i 1314 vandt Bruce en afgørende sejr, hvorved Skotlands uafhængighed af England blev styrket.
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |