Slutspil (skak)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Slutspil. (Se også artikler, som begynder med Slutspil)

Slutspil er det sidste stadie af en spil skak, hvor der kun er få brikker tilbage på brættet.

Overgangen mellem midtspillet og slutspillet er ofte ikke særlig klart, og kan forekomme gradvist, eller ved en hurtig afbytning af fler sæt brikker. Slutspillet har dog en tendens til at have forskellige karakteristika i forhold til midterspillet, og spillerne har ligeledes anderledes strategiske overvejelser. Særligt bønderne bliver vigtigere i takt med at slutspillet ofte drejer som om at promovere en bonde ved at flytte den til ottende række. Kongen, som skal beskyttes i midterspillet pga. risikoen for skakmat, bliver en stærk brik i slutspillet. Den kan blive bragt til midten af brættet og være en nyttig brik til angreb.

Hvor åbningsteori i skak ændres ofte, for at passe til stillinger i midterspillet, som ændres i forhold til popularitet, så forekommer slutspilsteorien at være konstant. Mange mennesker har udgivet studier i slutspil med slutspilsstillinger, der kan løses ved at finde en vinder for hvid, hvor der ikke er en indlysende måde at vinde på, eller remis når det ser ud til at hvid vil tabe.

Ved slutspillet bør den stærke side (den med mest materiale ved brug af normal værdisætning af skakbrikker) normalt forsøge at afbytte brikker (springere, løbere, tårne og dronninger), men uden at afbytte bønder. Dette gør det generelt nemmere at afbytte materiale med fordel så spillet kan vindes. Den forsvarende side bør stræbe efter det modsatte.

Der findes en række klassiske slutspil med brikker som bonde og konge mod konge, skakmat med løber og bønder samt løber mod springer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Skak Stub
Denne skakrelaterede artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.