Sofja Kovalevskaja
| Sofja Kovalevskaja | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Софья Васильевна Корвин-Круковская  3. januar 1850 Moskva, Rusland |
| Død |
10. februar 1891 (41 år) Hedvig Eleonora kirkesogn, Sverige |
| Dødsårsag |
Lungebetændelse |
| Gravsted |
Norra begravningsplatsen |
| Nationalitet |
 Russisk |
| Bopæl |
Stockholm, Moskva |
| Far |
Vasily Vasilyevitj Korvin-Krukovskij |
| Mor |
Jelizaveta Korvin-Krukovskaja |
| Søskende |
Anna Jaclard |
| Ægtefælle |
Vladimir Kovalevskij (1868-1883) |
| Barn |
Sofia Kovalevskaja |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (fra 1869), Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen (til 1874), Stockholms Universitet |
| Elev af |
Karl Weierstrass, Gustav Robert Kirchhoff, Leo Koenigsberger |
| Medlem af |
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse |
Universitetslærer, fysiker, matematiker, kommunard, skribent, romanforfatter |
| Fagområde |
Differentialregning, partiel differentialligning, matematik, mekanik, matematisk analyse med flere |
| Arbejdsgiver |
Stockholms Universitet (fra 1884) |
| Kendte værker |
Cauchy–Kowalevskij-ligning, Lagrange, Euler og Kovalevskaia toppe |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Chevalier de l'ordre des Palmes académiques |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sofja Kovalevskaja (russisk: Со́фья Васи́льевна Ковале́вская. tr. Sófja Vasíljevna Kovalévskaja; født 15. januar 1850 i Moskva, død 10. februar 1891 i Stockholm) var en russisk matematiker. Hun stod bag vigtige og originale bidrag til matematisk analyse og differentialligninger. Kovalevskaja var den første kvindelige professor i Nordeuropa og den første kvinde, der var redaktør af et videnskabeligt tidsskrift.[1]
Som barn udviste hun usædvanlig interesse og talent for matematik, hvorfor hendes forældre skaffede hende en vejleder, der introducerede den 11-årige Sofja for Infinitesimalregning. Som kvinde var hun afskåret fra at gennemføre en universitetsuddannelse i Rusland og som ugift at rejse udenlands uden forældrenes tilladelse, hvorfor hun proforma giftede sig med palæontologen Vladimir Kovalevskij, med hvem hun emigrerede i 1867.[2]
Efter studier i Heidelberg, Berlin og Göttingen forsvarede hun i 1874 i Göttingen sin doktordisputats med højeste udmærkelse som den første kvindelige forsker nogensinde.[2]
Efter en økonomisk, arbejdsmæssig og ægteskabeligt omtumlet tilværelse i Tyskland og Rusland vendte Sofja Kovalevskaja i 1883 tilbage til matematikken. Ved hjælp af en gammel studiekammerat fra Berlin-tiden, svenskeren Gösta Mittag-Leffler, fik hun ansættelse ved universitetet i Stockholm, først et år som docent, siden fem år som ikke-fastansat professor, og endeligt i 1889 som ordinær professor.
Kovalevskaja døde af influenza i 1891; hun ligger begravet på Nordre kirkegård i Solna ved Stockholm.
Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Et krater på månen samt en asteroide er opkaldt efter Sofja Kovalevskaja
- Den tyske stats Alexander von Humboldt-fondens Sofja Kovalevskaja-Preis.
- Frimærke fra Sovjetunionen, 1951.
- Særmønt fra Rusland, 2001
Sofja Kovalevskaja i skønlitteraturen[redigér | rediger kildetekst]
- Novellen For megen lykke i Alice Munros novellesamling (2009) af samme navn er en gendigtning af Kovalevskaja liv.
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Sofya Vasilyevna Kovalevskay". Encyclopædia Britannica Online Academic Edition. Encyclopædia Britannica. Hentet 22. oktober 2011.
- ^ a b Roger Cooke, "The Mathematics of Sonya Kovalevskaya", Springer-Verlag, 1984.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|