Sozialistische Einheitspartei Deutschlands

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
SED

Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) (dansk: Tysklands Socialistiske Enhedsparti) var det regerende parti under Deutsche Demokratische Republik (DDR), der blev oprettet den 7. oktober 1949. SED endte sine dage som regeringsparti i marts 1990. SED var et kommunistisk parti med en marxistisk-leninistisk ideologi med et element af stalinisme under sin tidlige historie. Partiet afviste de forandringer, der skete i Sovjetunionen i 1980'erne såsom Perestrojka og Glasnost, ligesom det ikke reagerede på den voksende utilfredshed med partiets politik i befolkningen, særligt på områder som økonomi, personlig frihed og friheden til at rejse.

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

SED blev oprettet den 21. april 1946 pga. den sovjetiske magt i DDR. Partiet opstod i 1946, da SPD og KPD i den sovjetiske zone blev lagt sammen efter pres fra Sovjetunionen, ligesom de dårlige erfaringer fra Weimarrepublikkens og Hitlertidens splittelse virkede for en samling.

Den kolde krig[redigér | redigér wikikode]

I 1962, da vest- og østdelen af Tyskland for alvor blev splittet, blev SED også splittet. Søsterpatiet i Vestberlin blev kaldt Sozialistische Einheitspartei Westberlins (SEW), mens SED beholdte det oprindelige navn i DDR. Søsterpatiet i Vesttyskland var det vesttyske KPD (Kommunistiske Parti Tyskland), indtil partiet blev forbudt i 1956. Siden 1968 fungerede det nystiftede tyske kommunistiske parti (DKP) som ny søsterparti for SED i Vesttyskland.

Der fandtes altså SED i Østtyskland, SEW i Vestberlin og KPD og senere DKP i Vesttyskland.

Slutningen[redigér | redigér wikikode]

Efter Sovjetunionens sammenbrud brød partiet SED ligeledes sammen, da det havde mistet en stor del af sit vælgergrundlag. Partiet blev dog umiddelbart smeltet om til SED-PDS i 1989 og kort derefter i 1990 til PDS og i 2007 til Die Linke (Venstrepartiet).

SED's valg til Folkekammeret[redigér | redigér wikikode]

DDR kaldte sig demokratisk, og staten gav sig ud for at være en parlamentarisk republik. Fra 1952 blev DDR kaldt et folkedemokrati. Her indgik partierne og masseorganisationerne, som f.eks. fagforeninger og ungdomsforeningerne, en alliance kaldt Nationale Front. Ved valgene til Folkekammeret, der blev afholdt hvert 4. år, kunne vælgerne stemme for eller imod en fælles liste fra Nationale Front. Stemmefordelingen i Folkekammeret var fastlagt på forhånd og sikrede SED magten hver gang. Folkekammeret havde i 1949 434 medlemmer og af dem fik SED 110, de af SED kontrollerede masseorganisationer havde 144 medlemmer og blokpartierne CDU, LDP, DBD og NDPD havde 180 medlemmer. Medlemmerne af Folkekammeret valgte Statsrådet, som kunne vedtage love uden Folkekammerets samtykke, og Ministerrådet, som kunne betragtes som DDR's regering. Men DDR var en centralistisk stat bygget op efter sovjetisk forbillede. Magten lå derfor først og fremmest i SED's politbureau og partets centralkommite. Her blev alle beslutninger, der vedrørte DDR, taget.