Madame Bovary

En side fra manuskriptet til Madame Bovary.

Madame Bovary er en roman af den franske forfatter Gustave Flaubert. Den udkom i 1857 og er en af de største realistiske romaner. Den var genstand for en af litteraturhistoriens mest berygtede retssager: hans skildring af utroskab fandtes anstødelig og til fare for den offentlige moral, og Flaubert måtte forsvare sit værk i retssalen. Han blev frifundet.

Handling

Romanen handler om den unge franske kvinde Emma Bovary. Hun bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. (Navnet er afledet af bovin, det franske ord for "kvæg".) Hun fortryder snart, at hun gav ham sit ja, fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasseliv i provinsen. Madame Bovary drømmer om en luksuriøs og eventyrlig tilværelse i overklassen. Denne jagt på luksus og eventyrlig kærlighed bliver hendes undergang.

Emma har forlæst sig på romantisk litteratur, og gifter sig derfor med den første og den bedste, der kommer forbi; nærmest for at der skal ske noget. Dr. Bovary er da også overlykkelig for sin kønne unge kone, der er kvik nok til hurtigt at gennemskue, at det her ikke er lige, hvad hun drømte om. Med sin ungdom, energi og livslyst slår hun så til, da en handlekraftig mand viser sin interesse for hende. Da han svigter, finder hun en ny elsker. Men hendes behov for smukke antræk og ejendele medfører, at hun sætter sig i bundløs gæld. Når hun til sidst tager sit liv, er grunden hovedsagelig, at der ikke er flere penge at opdrive, og et liv i fattigdom og forsagelse er ikke noget for fru Bovary. Sine elskere har hun gennemskuet i deres fejhed og banale selvoptagethed. De er ikke værd at dø for.

Bogen kan læses som samfundskritik, ægteskabsanalyse, kærlighedsroman, kvindeportræt, sygejournal (hysteri) og filmmanus. Den blev filmatiseret af Jean Renoir i 1934 med Valentine Tessier som Emma; en tysk version fra 1937 med Pola Negri i rollen; og endelig lavede Claude Chabrol en nyindspilning med Isabelle Huppert i 1991.

Virkelighedens Madame Bovary

Flaubert blev spurgt om den levende model for romanen, og skal have svaret: "Madame Bovary, c’est moi." (Hun er mig) Dette modsiges af hans egen påstand om at "ingen steder må forfatteren give udtryk for sine egne følelser eller opfatninger". I virkeligheden var der tre kvinder med i spillet.

Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i barsel, kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en gipsafstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmorbyste i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev Madame Bovary. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd."

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Madame Bovary
• Madame Bovary i fransk med oversættelse

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: Fru Bovary

Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.