Drejningsmoment: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Eksterne henvisninger: + er par eksterne henvisninger
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil
Linje 19: Linje 19:
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
* [https://www.youtube.com/watch?v=b-HZ1SZPaQw Video] fra [[Crash Course]]
* [https://www.youtube.com/watch?v=b-HZ1SZPaQw Video] fra [[Crash Course]]
* [https://www.youtube.com/watch?v=jg4e8W44_E4 Video] fra [[Khan Academy]]
* [https://www.youtube.com/watch?v=QhuJn8YBtmg Video] fra [[Khan Academy]]


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 19. okt. 2019, 10:22

Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts evne til at ændre et legemes rotation om sin egen akse.

Jo længere væk fra aksen en bestemt kraft virker, desto større drejningsmoment har den. Drejningsmomentet er lig med kraft (F) gange arm (L), hvor arm er afstanden fra kraftens retningslinje til den akse legemet roterer omkring. Da drejningsmomentet ofte betegnes med det græske bogstav (tau), kan definitionen på kraftmoment altså skrives

Denne formel gælder kun når vinklen mellem kraftens retningslinje og armen er 90° For andre vinkler, se nedenfor. Anvender man eksempelvis en fastnøgle på en møtrik, bliver drejningsmomentet større jo mere kraft man bruger og jo længere ude på skaftet man holder.

Drejningsmomentet er for roterende bevægelser, hvad kraft er for legemer der bevæger sig lineært (translateres), f.eks. togvogne: Forøger man trækkraften, kan man få en togvogn (med konstant masse) til at accelerere hurtigere.
Analogt for roterende bevægelser vil et forøget drejningsmoment forøge vinkelaccelerationen for et legeme med konstant inertimoment; populært sagt får det større drejningsmoment det roterende legemes "omdrejningstal pr. minut" til at stige hurtigere.

Definition, dimension og måleenhed for drejningsmoment

Illustreret forklaring af drejningsmoment
Illustreret forklaring af drejningsmoment

På tegningen til højre strammes en møtrik (1) med en fastnøgle, som derved fungerer som en vægtstang: Hånden griber om et punkt (2) i afstanden L fra møtrikken (dvs. omdrejningsaksen), og trækker i pilens retning med en kraft af størrelse F. Når vinklen mellem håndens trækkraft og vægtstangen (fastnøglens håndtag) er θ, er drejningsmomentet τ givet ved:

Heraf haves, at den fysiske dimension for drejningsmoment er kraft gange afstand, og SI-enheden for drejningsmoment bliver N·m (newton gange meter)

Den linje der går vinkelret gennem trækkraften F's retning (ved nr. 3 på tegningen), og igennem omdrejningsaksen (1), kaldes for momentarmen, og den vil altid være lige så lang som eller kortere end vægtstangens længde L. Når kraften F trækker "på skrå" i vægtstangen, skaber den samme drejningsmoment som et vinkelret træk med samme kraft ville gøre i den kortere momentarm.

Eksterne henvisninger

Se også