Tavshedspligt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
billede, {{danske forhold}}, {{eftersyn}} og ryddder op i sludrende førstehåndsforskende artikel
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 11: Linje 11:
Tavshedspligten er (med respekt af [[offentlighedsloven]]) udbredt navnlig i centrale forvaltningsenheder. Dels skal personoplysninger ikke komme til uvedkommendes kendskab ([[forvaltningsloven]] og [[offentlighedsloven]]), dels skal den administrative og politiske beslutningsproces beskyttes, så der ikke cirkulerer falske informationer eller opstår misforståelser på basis af ikke færdigredigeret sagsbehandlingsmateriale. Dertil kommer, at andre hensyn, herunder hensynet til statens sikkerhed og den offentlige orden kan indgå som selvstændige begrundelser for at nedprioritere udgangspunktet om åbenhed.
Tavshedspligten er (med respekt af [[offentlighedsloven]]) udbredt navnlig i centrale forvaltningsenheder. Dels skal personoplysninger ikke komme til uvedkommendes kendskab ([[forvaltningsloven]] og [[offentlighedsloven]]), dels skal den administrative og politiske beslutningsproces beskyttes, så der ikke cirkulerer falske informationer eller opstår misforståelser på basis af ikke færdigredigeret sagsbehandlingsmateriale. Dertil kommer, at andre hensyn, herunder hensynet til statens sikkerhed og den offentlige orden kan indgå som selvstændige begrundelser for at nedprioritere udgangspunktet om åbenhed.


Mange ansatte inden for [[den offentlige sektor]] er omfattet af tavshedspligt, blandt andet på social- og sundhedsområdet. Derudover er ansatte i postvæsen og teleselskaber omfattet af tavshedspligten.{{km}}
Mange ansatte inden for [[den offentlige sektor]] er omfattet af tavshedspligt, blandt andet på social- og sundhedsområdet. Derudover er ansatte i postvæsen og teleselskaber omfattet af tavshedspligten.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}


De almindelige lovregler om tavshedspligt findes i [[straffeloven]] og [[forvaltningsloven]].{{km}}
De almindelige lovregler om tavshedspligt findes i [[straffeloven]] og [[forvaltningsloven]].{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}


== Noter og henvisninger ==
== Noter og henvisninger ==

Versionen fra 15. okt. 2020, 00:53

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Et skriftemål forudsætter præstens tavshedspligt

Tavshedspligt er en forpligtelse til at holde visse oplysninger hemmelige. I de fleste tilfælde indtræder tavshedspligten i forbindelse med udførelsen af en arbejdsopgave (erhverv).

Tavshedspligt i Danmark

Der findes regler i forskellige lovbestemmelser,[hvilke?] der indebærer tavshedspligt.

Medarbejdere kan ved aftalen om ansættelsesforholdet være undergivet en forpligtelse til at iagttage tavshed, ligesom ansatte i den finalsielle sektor er undergivet tavshedspligt om kundeforhold.

Tavshedspligten er (med respekt af offentlighedsloven) udbredt navnlig i centrale forvaltningsenheder. Dels skal personoplysninger ikke komme til uvedkommendes kendskab (forvaltningsloven og offentlighedsloven), dels skal den administrative og politiske beslutningsproces beskyttes, så der ikke cirkulerer falske informationer eller opstår misforståelser på basis af ikke færdigredigeret sagsbehandlingsmateriale. Dertil kommer, at andre hensyn, herunder hensynet til statens sikkerhed og den offentlige orden kan indgå som selvstændige begrundelser for at nedprioritere udgangspunktet om åbenhed.

Mange ansatte inden for den offentlige sektor er omfattet af tavshedspligt, blandt andet på social- og sundhedsområdet. Derudover er ansatte i postvæsen og teleselskaber omfattet af tavshedspligten.[kilde mangler]

De almindelige lovregler om tavshedspligt findes i straffeloven og forvaltningsloven.[kilde mangler]

Noter og henvisninger