Kirkeskib (bygningsdel): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: uk:Нава
m Kirkeskib flyttet til Kirkeskib (bygningsdel): Flyttet for at give plads til flertydig.
(Ingen forskel)

Versionen fra 21. jan. 2007, 21:09

Grundplan af et kirkeskib
Votivskib Prinds Christian, ophængt i Elling Kirke

Et kirkeskib er en kirkes største rum, hvor menigheden sidder. I større kirker er der flere parallelt anbragte kirkeskibe, midterskib og sideskibe og/eller tværskibe.

Betegnelsen "skib" stammer fra det græske naos, der betegnede det indelukkede tempelrum. Ordet er siden blevet udbredt via middelalderlatinens navis.

Der har også været spekulationer om at betegnelsen -skib skulle række tilbage til vore forfædres brug af skibssætninger, rækker af sten i skibsform, der omkransede grave, men denne forklaring er næppe troværdig.


Votivskib (kirkeskib)

I Danmark er det en særlig skik, at der som udsmykning i et kirkeskib hænger eller står en skibsmodel i træ, også kaldet et votivskib.

Skibet er muligvis et gammelt symbol for menigheden og kirken, der med Kristus ved roret klarer sig på tilværelsens stormfyldte hav. Da skikken er mest udtalt i byer med maritime traditioner, som Marstal og Ærøskøbing, hvor der kan være 6-7 skibsmodeller i samme kirke, kan det også være, at man på denne måde har forsøgt at beskytte skibene og deres mandskab mod havets farer.

Det ældste daterede kirkeskib findes i Sankt Mortens Kirke i Randers og forestiller orlogsskibet Randers. Det er fra 1632. Kirken har to andre skibe Epeneser og Cecilie.

Fregatten Jyllandi Kastelskirken

Den mest populære skibsmodel er fregatten Jylland, som hænger i over 30 danske kirker.

Eksterne henvisninger