Kulsvier: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Omskrivning og udvidelse; wikificering
m Indsat Commonsbillede
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Kohlenmeiler Hagen 2004.jpg|thumb|310px|Rekonstruktion af en kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.]]
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe af [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe af [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.



Versionen fra 14. mar. 2007, 12:31

Rekonstruktion af en kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.

Kulsviere var de fagfolk, som omdannede ved til trækul gennem en tørdestillation. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe af ilttilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af glas, metal, krudt eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.

Dette arbejde udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og dette i forbindelse med, at de boede og arbejdede uden for det tætte og kontrollerede landsbysamfund fik den virkning, at kulsvierne blev betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i folkeeventyrene).