Epitel: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. mar. 2007, 17:19

Epitel er en gruppe højt speciallicerede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader, desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel. Ved exokrine kirtler vokser en celleklump ned fra overfladen, og udvider sig dybere ned, forbindelsen til overfladen bliver bevaret, så kirtlen kan udskille sit produkt - fx. spyt. Hos de endokrine kirtler - de hormonproducerende - forsvinder udførselsgangen, og kirtlen udskiller sit produkt til blodet.

Epitel nedstammer fra alle tre kimblade - ektoderm, mesoderm og endoderm.

Epitel kan deles i flere typer:

Flerlaget forhornet pladeepitel - bl.a. huden.
Flerlaget uforhornet pladeepitel - slimhinder udsat for slid, bl.a. i munden.
Enlaget cylinderepitel - findes i store dele af mave-tarm-systemet.
Pseudolagdelt epitel - findes bl.a. i luftvejene.
Pseudolagdelt epitel med cilier - og så i luftvejene.
Overgangsepitel/urotel - findes kun i urinvejene. Kan strækkes i ekstrem grad.
Flad enlaget pladeepitel - kroppen indvendige hinder, bughinder og lungehinder.
Endotel - speciel type enlaget pladeepitel der beklæder karenes inderside.
Kirtelepitel - som nævnt er alle kirtler i kroppen dannet af epitelceller.
Sædproducerende epitel.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Epitel er en gruppe højt speciallicerede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader, desuden dannes alle kroppenskirtler af epitel. Ved [[exokrin]]e [[kirtel|kirtler]] vokserne en celleklump ned fra overfladen, og udvider sig dybere ned, forbindelsen til overfladen bliver bevaret, så kirtlen kan udskille sit produkt - fx. spyt. Hos de [[endokrin]]e kirtler - de [[hormon]]producerende - forsvinder udførselsgangen, og kritlen udskiller sit produkt til blodet.
+Epitel er en gruppe højt speciallicerede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader, desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel. Ved [[exokrin]]e [[kirtel|kirtler]] vokser en celleklump ned fra overfladen, og udvider sig dybere ned, forbindelsen til overfladen bliver bevaret, så kirtlen kan udskille sit produkt - fx. spyt. Hos de [[endokrin]]e kirtler - de [[hormon]]producerende - forsvinder udførselsgangen, og kirtlen udskiller sit produkt til blodet.
-Epitel nedstammer fra alle tre [[kimblad]]e - [[ektoderm]], [[mesoderm]] og [[endoderm]].
+Epitel nedstammer fra alle tre kimblade - [[ektoderm]], [[mesoderm]] og [[endoderm]].
 Epitel kan deles i flere typer:
-*Flerlager forhornet pladeepitel - bl.a. [[hud]]en.
+*Flerlaget forhornet pladeepitel - bl.a. [[hud]]en.
 *Flerlaget uforhornet pladeepitel - slimhinder udsat for slid, bl.a. i [[mund]]en.
-*Enlaget cylinderepitel - findes i store dele af [[mave-tarm-system]]et.
+*Enlaget cylinderepitel - findes i store dele af [[Fordøjelsessystem|mave-tarm-system]]et.
 *Pseudolagdelt epitel - findes bl.a. i [[luftvej]]ene.
-*Pseudolagdelt epitel med [[cillie]]r - og så i [[luftvej]]ene.
+*Pseudolagdelt epitel med [[Fimrehår|cilie]]r - og så i luftvejene.
 *Overgangsepitel/urotel - findes kun i [[urinvej]]ene. Kan strækkes i ekstrem grad.
-*Flad enlaget pladeepitel - kroppen indvendige hinder, [[bughinde]]er og [[lungehinde]]r.
+*Flad enlaget pladeepitel - kroppen indvendige hinder, [[bughinde]]r og [[lungehinde]]r.
-*Endotel - specile type enlaget pladeepitel der beklæder [[blodkar|karenes]] inderside.
+*Endotel - speciel type enlaget pladeepitel der beklæder [[blodkar|karenes]] inderside.
 *Kirtelepitel - som nævnt er alle kirtler i kroppen dannet af epitelceller.
 *Sædproducerende epitel.
 [[Kategori:Anatomi]]
+[[Kategori:Mikrobiologi]]
 [[bg:Епителна тъкан]]