Nydambåden: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
slettet fyrretræsskib
Linje 4: Linje 4:
De første arkæologiske udgravninger i Nydam Mose blev foretaget af [[arkæolog]]en [[Conrad Engelhardt]] i tidsrummet 1859–1863. Engelhardt fandt store mængder af våben, brugsgenstande, og tre fartøjer fra den yngre jernalder. Udgravningerne blev stoppet på grund af krigsudbruddet mellem [[Danmark]] og [[Prøjsen]] i [[1864]]. Desværre gik en del af fundene fra mosen til grunde i krigen. Det lykkedes at bevare den ene båd, Nydambåden, et velbevaret egetræskib, bygget omkring år 320 og sænket omkring år 340 e kr. I denne periode, som også kaldes [[folkevandringstiden]], har forskellige småstammer i det sydlige [[Jylland]] kæmpet mod hinanden og mod fremmede indvandrende stammer, og det må antages, at skibet stammer fra et slag i forbindelse hermed.
De første arkæologiske udgravninger i Nydam Mose blev foretaget af [[arkæolog]]en [[Conrad Engelhardt]] i tidsrummet 1859–1863. Engelhardt fandt store mængder af våben, brugsgenstande, og tre fartøjer fra den yngre jernalder. Udgravningerne blev stoppet på grund af krigsudbruddet mellem [[Danmark]] og [[Prøjsen]] i [[1864]]. Desværre gik en del af fundene fra mosen til grunde i krigen. Det lykkedes at bevare den ene båd, Nydambåden, et velbevaret egetræskib, bygget omkring år 320 og sænket omkring år 340 e kr. I denne periode, som også kaldes [[folkevandringstiden]], har forskellige småstammer i det sydlige [[Jylland]] kæmpet mod hinanden og mod fremmede indvandrende stammer, og det må antages, at skibet stammer fra et slag i forbindelse hermed.


I 1993 fandt arkeologerne i mosen fyrretræsskibets komplette sideror dukkede frem af [[tørv]]elagene i 1993. Roret har en totallængde på 1,8 meter. Selve rorbladet er ca. 0,5 meter på bredeste sted, mens bladets tykkelse er 5-7 cm. Et smukt formgivet håndtag er fastsat øverst på roret ved hjælp af trænagler og kiler
I 1997 fandt man to 1,3 meter lange træpæle med udskårne mandshoveder i området, hvor stævnen af Nydambåden havde ligget. Hovederne er cirka 40 cm høje. Man antager, at de har siddet i stævnen på Nydambåden. De blev måske sat op på bordplanken, når der skulle gøres indtryk på fjenden. Den egentlige funktion er endnu ikke bestemt.
I 1997 fandt man to 1,3 meter lange træpæle med udskårne mandshoveder i området, hvor stævnen af Nydambåden havde ligget. Hovederne er cirka 40 cm høje. Man antager, at de har siddet i stævnen på Nydambåden. De blev måske sat op på bordplanken, når der skulle gøres indtryk på fjenden. Den egentlige funktion er endnu ikke bestemt.



Versionen fra 15. apr. 2007, 01:44

Nydambåden

Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe. Båden er fra ca. 320 f. Kr. og blev i 1863 fundet i Nydam Mose i det sydøstlige Sønderjylland. Mosen ligger ved landsbyen Øster Sottrup ca. 8 km vest for Sønderborg. Båden var et krigsfartøj med en besætningen på 45, deraf var 36 roere.

De første arkæologiske udgravninger i Nydam Mose blev foretaget af arkæologen Conrad Engelhardt i tidsrummet 1859–1863. Engelhardt fandt store mængder af våben, brugsgenstande, og tre fartøjer fra den yngre jernalder. Udgravningerne blev stoppet på grund af krigsudbruddet mellem Danmark og Prøjsen i 1864. Desværre gik en del af fundene fra mosen til grunde i krigen. Det lykkedes at bevare den ene båd, Nydambåden, et velbevaret egetræskib, bygget omkring år 320 og sænket omkring år 340 e kr. I denne periode, som også kaldes folkevandringstiden, har forskellige småstammer i det sydlige Jylland kæmpet mod hinanden og mod fremmede indvandrende stammer, og det må antages, at skibet stammer fra et slag i forbindelse hermed.

I 1997 fandt man to 1,3 meter lange træpæle med udskårne mandshoveder i området, hvor stævnen af Nydambåden havde ligget. Hovederne er cirka 40 cm høje. Man antager, at de har siddet i stævnen på Nydambåden. De blev måske sat op på bordplanken, når der skulle gøres indtryk på fjenden. Den egentlige funktion er endnu ikke bestemt.

Nydambåden indtager en fornem plads blandt de danske jernalderfund, eftersom det er det ældste kendte rofartøj i Nordeuropa. Nydambåden er den største og bedst bevarede af de fundne både i Nydam Mose.

De udgravede fund blev inddraget i fredsslutningsaftalen efter krigen i 1864, og det er grunden til, at de i dag befinder sig i Tyskland. Af de to hele både er kun Nydambåden bevaret og genopbygget. Den kan sammen med det udgravede krigsudstyr ses på museet på Gottorp Slot i Slesvig.